Bøger af Mikael Rothstein

GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE er standardværket om alverdens religioner og spænder fra det gamle Ægypten til nutidens religiøse bevægelser. Undervejs behandles oldtidens religioner i Europa og Nærorienten, zarathustrisme, jødedom, kristendom, islam, Vestens esoteriske traditioner, Indiens og Kinas religioner, buddhisme, shinto og indfødte folks religioner i det arktiske område, Nordamerika, Mesoamerika, Sydamerika, Afrika, Sydøstasien, Australien og Polynesien.  GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE henvender sig til alle med interesse for religionernes brogede historie og religion som fænomen i kultur og samfund. I centrum står den religiøse praksis og de religiøse ritualer – ledsaget af et rigt illustrationsmateriale, som giver indsigt i billeder som religiøs udtryksform.   GYLDENDALS RELIGIONSHISTORIE udkom første gang i 1994 og er siden trykt i adskillige oplag. Værket foreligger nu for første gang i en komplet revideret og udvidet udgave redigeret af religionshistorikerne Tim Jensen, Mikael Rothstein og Jørgen Podemann Sørensen.

Regnskovens religion er en religionshistorisk ekspedition ind i penanernes verden. Læsere inviteres med til de sidste nomadiske jæger-samlere i den malaysiske delstat Sarawak – ind i den kulturform, som har formet os alle og ladet os leve som mennesker gennem 200.000 år.Ingen ved hvor længe penanerne har levet i det centrale Borneos regnskov. Selv fortæller de, at de altid har været der. Verden har ingen begyndelse, og det har menneskenes historie heller ikke, siger de. Indtil for få årtier siden havde de fleste penaner kun et vagt kendskab til verden omkring dem, men tømmerdrift, moderniseringsbestræbelser og kristen mission har forandret deres verden radikalt. Nu ved de, at verden har en ende. Deres kultur er ved at bukke under.Religionshistorikeren og forfatteren Mikael Rothstein har opholdt sig hos penanerne på ti forskningsrejser. I denne bog sætter han religiøse forestillinger, mytologier og ritualer i centrum og præsenterer penanernes begreber om levende og døde, dyr og ånder, tid, steder, de fysiske omgivelser og meget mere. Etnografisk beskrivelse og religionshistorisk analyse forenes med argumenter til støtte for kulturel mangfoldighed, ansvarlig omgang med miljøet og respekt for dem, som har andre guder end en selv.

Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer.Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen!Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening.For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang.Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye – uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, "Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister – og ikke mindst lystlæsere.Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.

Modige mennesker – fritænkere, revolutionære, videnskabsfolk, kunstnere, politikere, forfattere, provokatører – har gennem århundreder tagetkampen op mod kirkens autoritet og religiøse dogmer.I bogen inviteres læsere med på en historisk rejse gennemreligions­kritikkens skiftende spejlsale, fra kirke­magt til borgermagt, ned i kulturelle strømninger mellem politisk ideologi og folkeligforlystelse, omkring videnskaben og dens kritik af religiøse postulater, rundt om dannelsen af en mere organiseret modkultur, op forbiidentitets­konstruktionen mellem ’god’ og ’ond’ religion og ind underluppen mellem forestillinger og viden i det religions­historiskelaboratorium.Dette er den første samlede fremstilling af religions­kritikkenshistorie i Danmark. Forfatterne bevæger sig fra reformationensgennembrud i 1536 og frem til Folketingets vedtagelse af den såkaldte’Koranlov’.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Kristendomskundskab/livoplysning henvender sig til lærerseminariets obligatoriske religionsfag. Gennem en præsentation af begreber som kultur, kulturmøde, kristendom og humanisme opridser bogen en række problemfelter, som den gode lærer nødvendigvis må have et reflekteret forhold til for at kunne forstå dybden i skolens virke og bidrage til løsningen af dens opgaver.