Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jorden rundt på stolte skibe. Ophold i eksotiske havnebyer. Fødsler i høj sø. Kvinde om bord er beretningen om de kaptajnsfruer, der i 1800-tallets anden halvdel sejlede på langfart med deres mænd. Det er en bog om kærlighed, kønsroller og kvindeidealer. Om den betydning, globaliseringen fik for en række ret almindelige kvinder, der skiftede dagligdagen i Aabenraa og Sønderborg ud med årelange sørejser til Buenos Aires, Cape Town, Singapore og Hongkong."Kvinde om bord" fortæller en for de fleste ukendt historie, som nuancerer den traditionelle søfartshistories stereotyper og giver et nyt og feminint perspektiv på dansk søfart. Flere af kvinderne førte dagbog undervejs, og deres dagbøger er forfatterens vigtigste kilder.
Danmarks byer spillede en nøglerolle i forandringerne af det danske samfund fra 1550 til 1850, det vil sige fra omkring Reformationen frem til industrialiseringen. Nye, protestantiske institutioner voksede frem sammen med en styrket og snart enevældig kongemagt. Krige og kriser bremsede købstædernes vækst, mens København voksede som hovedstad for den samlede helstat. Da den krakelerede med Napoleonskrigene, ramte en afmatning København, mens provinsbyerne oplevede en opblomstring, der formede grundstammen i det system af byer, vi kender i dag.Byerne formidlede nye impulser udefra, og uddannelsessteder og bogtrykkerier gjorde dem til omdrejningspunkter for tidens videnskabelige, kulturelle og kunstneriske udvikling. Centralt i det hele stod de mennesker, der levede i byerne. Så forskellige de var fra læredreng til borgerfrue, fra indfødt tjenestepige til schweizisk konditor, fra stolt håndværksmester til arbejdsom spindekone. Tilsammen gav de byerne karakter og et pulserende dagligliv.
En sensommerdag i 1387 greb Margrete 1. magten. Ugen forinden var hendes søn, teenagekongen Oluf, pludselig død, og Norden stod uden regent. Men ikke længe. Som datter af Valdemar Atterdag kendte Margrete magtspillets regler, og ved snarrådig snilde blev hun indsat som rigets overhoved. Efterfølgende satte hun sine krigslystne konkurrenter skakmat og forenede Norden. Margrete var nu middelalderens mægtigste majestæt. Andre dronninger som Thyra, Dorothea eller Sophie Amalie har måttet stå i skyggen af deres mænd. Ikke desto mindre er det ikke blot lykkedes dem at opfostre magtbegærlige sønner, men også at præge nationens sindelag.Følg med, når museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen røber, hvordan landets dronninger fra den ene Margrete til den anden har været med til at forme Danmark.
Pragtværk om søfart“Sønderjysk søfarts historie” er et pragtværk i to bind på tilsammen 868 sider, som udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland.De to bind er en samlet fremstilling af Sønderjyllands rige søfartshistorie fra de ældste tider til i dag. Værket bygger såvel på den eksisterende viden som på ny forskning og behandler hele det historiske Sønderjylland mellem Kongeåen og Ejderen.De seks forfattere er eksperter i søfartshistorie fra arkiver, museer og universiteter. Begge bind er rigt illustreret med kort, grafer og billeder og er solidt indbundet.Vejledende udsalgspris for begge bind, der kun sælges samlet, er 498 kr. incl. moms.Se mere på www.hssdj.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.