Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Mikkel Plum

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mikkel Plum
    74,95 kr.

    Fanatisme findes i alle mulige former og afskygninger verden over. Hvad enten man mener, at man gør Guds vilje eller folkets vilje, så er forestillingerne de samme: Verden skal blive fornyet, og historien skal bringes til sin fuldendelse, uanset hvad eller hvem man må ofre for at nå dertil.Mikkel Plum beskriver forskellige former for fanatisme, som det er kommet til udtryk i løbet af det tyvende og enogtyvende århundrede. På den store skala sætter han blandt andet fokus på Hitler, Stalin, Mao og religiøs fanatisme, men han ser også på hverdagsfanatisme hos dem, der mener, at deres måde at spise på, arbejde på og tænke på er den eneste rigtige.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

  • af Mikkel Plum
    93,95 kr.

    "'Bombardér hovedkvarteret' er navnet på et direktiv, Kinas formand Mao udstak til medlemmer af Kinas Kommunistiske Parti 5. august 1966. Det var en opfordring til at omstyrte de 'reaktionære' og 'borgerlige' partimedlemmer, der ikke var enige i kulturrevolutionens politik. Slagordet, som blev et af kulturrevolutionens mest centrale, vandt genlyd hos revolutionære i hele verden, ikke mindst blandt 68-generationen i Vesteuropa og dermed hos Det ny venstre i Danmark.Hvad var det, der fik os til at falde pladask for blodige tyranner og despoter og gå ind for væbnet revolution – også herhjemme? Det synes jeg er vigtigt at få belyst, mest med henblik på at undgå en gentagelse."Når man ser tilbage på den vesteuropæiske venstrefløjs glorificering af de kommunistiske regimer efter Stalins død, kan det til tider løbe en koldt ned ad ryggen. Mikkel Plum har nærlæst gamle bøger, blade og pjecer, som blev læst og skrevet af 68-generationen og venstrefløjen om Sovjetunionen, Kina og andre kommunistiske diktaturer, for at fremstille råt for usødet, hvor forblændede folk var af den kommunistiske ideologi.Mikkel Plum (f. 1955) er dansk forfatter og kronikør. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Bombardér hovedkvarteret!" og "Fanatismen og dens modstandere". Han bor i Bergen med sin kone og underviser børn og unge i musik og drama.

  • - OG DENS MODSTANDERE
    af Mikkel Plum
    247,95 kr.

    Forfatteren vakte opsigt, da han i sin første bog "Bombardér hovedkvarteret!" gjorde op med sin fortid på den yderste revolutionære venstrefløj og fanatismen i maoistiske miljøer som Amdi Petersens Tvind og Gotfred Appels Kommunistisk Arbejderkreds (KAK). Det var hos KAK, Blekingegadebanden blev "oplært ideologisk", før den blandt andre ugerninger skød en politibetjent med koldt blod. I sin nye dokumentariske bog sammenligner Plum fanatismens mange ansigter helt tilbage fra Zeloterne, Den Hellige Inkvisition, profeten Muhammed, forfølgelser af jøder og "hekse" til kommunismen, nazismen og islamismen. Han påpeger påfaldende ligheder med ofte blodige konsekvenser mellem intolerancen hos Hitler, Moon- og Scientology-sekterne, Anders Breivik, den franske revolutions fanatikere, Tvind, Pol Pots Røde Khmerer, Lenin, Stalin, Mao og Islamisk Stat.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.