Bøger af Mikkel Rytter

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Med “paradigmeskiftet” i dansk udlændingepolitik i februar 2019 er alle flygtninges ophold blevet af midlertidig karakter. Udlændingemyndigheder skal nu gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i deres vurderinger af opholdstilladelser og ikke vægte flygtninges tilknytning til landet i samme grad som tidligere. Flygtninge skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt, og hvis de ikke vil rejse frivilligt, må de flytte ind på et udrejsecenter, indtil de kan deporteres. Paradigmeskiftet markerer på den ene side et radikalt nybrud i dansk flygtningepolitik, men må på den anden side forstås i forlængelse af de sidste årtiers restriktive politik på udlændinge- og integrationsområdet.Denne bog er den første til systematisk at belyse de mange konsekvenser af den aktuelle danske flygtningepolitik. Den viser, at paradigmeskiftet ikke kun påvirker flygtninges liv, men som ringe i vandet får betydning for fagfolk og frivillige, for forholdet mellem borgerne, staten og velfærdssamfundet, for os selv og vores omgang med hinanden. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for relationerne mellem flygtninge, stat og civilsamfund.

I de kommende år vil flere og flere flygtninge og indvandrere blive ældre og få brug for hjælp og pleje. Få af dem vil formentlig benytte kommunal hjemmepleje eller plejehjem, men vil foretrække i stedet at blive passet i eget hjem af familien, sådan som der er tradition for i deres oprindelige hjemlande. § 94 i Serviceloven giver netop mulighed for selv at udpege en hjælper, typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, som den ældre borger er visiteret til. Paragraf 94-ordningen viser sig imidlertid at være fyldt med paradokser og dilemmaer. På den ene side giver paragraf 94-ordningen etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse fordringer og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer. På den anden side er ordningen problematisk, fordi den ældre borger måske ikke får den rette professionelle pleje, mens den selvudpegede hjælper bindes til hjemmet og omsorgsopgaven. Desuden har den kommunale ældresektor ofte svært ved at gennemføre tilsyn og sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for de selvudpegede hjælpere. Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere præsenterer resultaterne af et større etnografisk studie af minoritetsældre, deres selvudpegede hjælpere og det kommunale ældreområde. Bogens forfattere bevæger sig ind og ud af private hjem, belyser relationerne mellem plejekrævende ældre og deres selvudpegede hjælpere, anskuer omsorg og pleje på tværs af køn, generationer og rundt i familienetværker, flytter perspektivet over på visitatorerne i den kommunale ældresektor – og tilbage igen.

Pakistani migrant families in Denmark find themselves in a specific ethno-national, post-9/11 environment where Muslim immigrants are subjected to processes of non-recognition, exclusion and securitization. This ethnographic study explores how, why, and at what costs notions of relatedness, identity, and belonging are being renegotiated within local families and transnational kinship networks. Each entry point concerns the destructive-productive constitution of family life, where neglected responsibilities, obligations, and trust lead not only to broken relationships, but also, and inevitably, to the innovative creation of new ones. By connecting the micro-politics of the migrant family with the macro-politics of the nation state and global conjunctures in general, the book argues that securitization and suspicion-launched in the name of "e;integration"e;-escalate internal community dynamics and processes of family upheaval in unpredicted ways.

Terrorangrebene den 11. september 2001 var en begivenhed, der i den offentlige bevidsthed knyttede terror sammen med islam og muslimer. I det sidste årti er udfordringer omkring flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund derfor i stor udstrækning blevet betragtet som et spørgsmål om national sikkerhed.Islam og muslimer i Danmark belyser, hvilke konsekvenser denne udvikling har haft for hverdagslivet og samfundsdeltagelsen blandt muslimer i Danmark. I bogens tolv kapitler analyseres, hvordan enkeltpersoner, familier og religiøse grupper forholder sig til at være udpeget som del af en særlig problematisk religiøs minoritet. Forfatterne behandler på baggrund af aktuel forskning temaer som terrorbekæmpelse, mediedebat, religiøs beklædning, konversion og foreningsliv – og der viser sig ofte en modsætning mellem den fremherskende udlægning af islam og muslimer og danske muslimers egen opfattelse af deres religiøse praksis og position i samfundet.Islam og muslimer i Danmark viser ikke blot, hvordan muslimske minoriteter håndterer det at være muslim i Danmark efter 11. september 2001, men også hvordan begivenheden har udfordret og forandret forestillinger om religion, identitet og sikkerhed.Bidragydere: Connie Carøe Christiansen, Ulrik Pram Gad, Iram Khawaja, Lene Kühle, Jens Stensgaard Jakobsen, Tina Gudrun Jensen, Signe Kjær Jørgensen, Marianne Holm Pedersen, Catharina Raudvere, Mikkel Rytter, Garbi Schmidt, Jørgen Bæk Simonsen, Zachary Whyte.Marianne Holm Pedersen, ph.d. og ekstern lektor i Antropologi, Københavns Universitet.Mikkel Rytter, adjunkt ved Afdeling for Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet.