Bøger af Mikkel Thorup

Regeringen putter noget i drikkevandet, der gør dig lydig. Jøderne kontrollerer alle verdens medier og regeringer, og det var i virkeligheden amerikanerne selv, der stod bag angrebet på World Trade Center, samtidig med at det også var Osama bin Laden. Intet er, som det ser ud, og der er skjulte kræfter overalt, som undertrykker os. Fortællingen om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang dukker op med stadig større hyppighed, men hvad skal man egentlig mene om konspirationsteorier? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier? Bogen undersøger fænomenet konspirationsteorier ud fra en række analytiske tilgange og giver et bud på hvordan de opstår, hvorfor de eksisterer og hvorledes det kan være, at vi tilsyneladende bliver ved med at fascineres af fortællingernes afsløring af en skjult sandhed. Konspirationsteorien kædes sammen med fænomenerne magt og konflikt og analyseres som en særlig fortælleform, hvor det strukturerende princip for fortællingen er forklaringen på, hvorledes, hvorfor og hvem der holder noget skjult. I løbet af bogen præsenteres og analyseres mange af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv."Statens idéhistorie. Magt, vold og politik" viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Økonomi. Et emne der er omgærdet af stor ærefrygt. For stor ærefrygt. For selvom økonomerne er blevet vor kriseramte tids orakler, er økonomisk tænkning for alle. Økonomi er ikke bare tal og tabeller, vismænd og matematiske algoritmer. Det er levet liv. Det er praksisser og forestillinger og kultur. Det er gode idéer – og det er dårlige idéer. Økonomi trænger sig konstant på i vores hverdag. Hvad har værdi og under hvilke omstændigheder? Hvorfor giver vi rask væk et halvt hundrede kroner for en café latte fra Starbucks, men irriteres over at give meget mere end 25 kroner for et pund frikadellefars? Pengene og livet er en samling sjove, kloge og oplysende fortællinger om pengenes idé- og kulturhistorie gennem fire århundreder, der sætter spot på de myter, der omgiver vores økonomiske liv. Bogen giver med sine mange både historiske og højaktuelle fortællinger – med titler som ’Kartoflens politiske økonomi’, ’Goldman Sachs er Gud’ og ’Steen Bocians krystalkugle’ – intellektuel ammunition til den, der gerne vil udfordre tidens økonomiske ”sandheder”.

Antifeminismen er på fremmarch I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så erantifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsenaf kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræverkønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinderoverskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.Bagantifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde,frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare siguden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydtversion af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismenssucces med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje ilivet.Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie.Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminismekan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder ernaturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, såklarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?

Den amerikanske revolution startede 'revolutionernes tidsalder', og den fortsætter med at sætte dybe spor i det aktuelle politiske landskab - især i USA, men også i Europa og resten af verden. I løbet af Den amerikanske revolution blev en lang række skelsættende tanker født om f.eks. politiske beslutningsprocesser, repræsentation, statens rolle og myndighed og mange flere, som siden har haft en enorm effekt på, hvordan vi grundlæggende set har tænkt, og stadig tænker, det politiske system. Bogen bringer oversættelser af 38 primærtekster i uddrag fra både før, under og efter revolutionen - heriblandt Uafhængighedserklæringen Giv mig frihed eller giv mig døden Øjenvidneberetning fra Boston Teselskabet Føderalist- og anti-føderalistbreve Bill of Rights samt den oprindelige version af Forfatningen i sin fulde længde. Bogen giver desuden en grunding indføring i den idéhistoriske baggrund for revolutionen samt en tidslinje over de vigtigste begivenheder.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

Hvad er idéhistorie? er en bog for alle med interesse for idéhistorie og alle, der nogensinde har spekuleret over hvad det er. Spørgsmålet er blevet stillet både indenfor og udenfor fagsnævre, idéhistoriske kredse siden fagets begyndelse i 1920erne og i denne bog giver Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, sit bud.Betyder idéer egentlig noget? Hvem har idéer? Hvad kan idéhistorikere studere? Hvordan kan de gøre det? Og hvad er idéhistoriens rolle i dag? Alle disse spørgsmål udrulles over bogens sider og de er foranlediget af Thorups løbende diskussioner med kollegaer, studerende og foredragstilhørere.Bogen er en faghistorie for den alment interesserede læser, men giver også metodisk indsigt i faget. Gennem en skitsering af idéhistoriens historie fra den amerikanske idéhistoriker Arthur Lovejoy i 1920ernes USA over Johannes Sløk i 1960ernes Danmark og til nyere, globalt orienteret idéhistorie tegner Thorup et portræt af et fag, der tager historien alvorligt for at kunne forstå samtiden bedre.Bogen henvender sig således til alle fra den interesserede HTX-, STX-, HHX- eller højskoleelev over Folkeuniversitetskursisten til den fagligt specialiserede idéhistoriker. Hvad er idéhistorie? en bog for alle de, der gerne vil vide mere om idéhistorie og lære at stille nye spørgsmål til verdens sammenhænge.

16 af verdenshistoriens værste politiske massemordere. Vi kan ikke forsvare dem. Vi kan slet ikke tilgive dem. Men vi kan prøve at forstå. Forstå deres tanker, deres tid og den verden, de levede i. I bogen stiller 16 forfattere skarpt på de uforsvarlige. Lytter til det, de skrev, sagde og gjorde. For forstår vi deres tanker, kan vi måske gardere os mod overgreb og politiske massemord i fremtiden.

Næsten 200. Så mange stater er der i verden. Der er mange slags - lige fra velfærdsstater til fejlslagne stater og diktaturer. Men fælles for alle stater er, at deres historie, tilblivelse og udvikling kan opsummeres af tre små ord: magt, vold og politik.De tre ord udgør kernen i enhver stat. For staten vil bestemme, hvordan vi skal opføre os. Den straffer os, hvis vi bryder dens love, og den påstår endda, at dens beslutninger er i fællesskabets interesse. Staten strækker sin tilstedeværelse lige til grænsen og ud i enhver pore af vort sociale liv, samtidig med at den kun kan eksistere, hvis vi tror på den. På den måde er staten blevet vor tids Gud. Allestedsnærværende, men alligevel fjern og fiktiv.Statens idéhistorie. Magt, vold og politik viser tankerne om staten og dens tre uundværlige grundstoffer. Og den trækker en rød tråd gennem en række afgørende fokuspunkter i dens lange og komplekse idéhistorie. For bag borgerkrige og koncentrationslejre, hackere og pirater, liberalisme og konservatisme gemmer der sig altid en kamp for eller imod statens totalitære herredømme.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne. Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for. Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Liv og værk Kapitel 2. Kontroversernes og paradoksernes filosof Kapitel 3. Samfundspagten Kapitel 4. Politiske temaer i forfatterskabet Kapitel 5. Påvirkning af statskundskab/politologi Kapitel 6. Indflydelse på politisk og ideologisk udvikling Kapitel 7. Afslutning Uddrag af Rousseaus originalteksterBibliografi

Økonomi er mere end penge, og vi er nødt til at gøre op med den fattige måde, økonomien ofte bliver tænkt på. For når vi stiller æbler ud på vejen, smører madpakker til ungerne og giver blod, bidrager vi også til økonomien. I Fællesøkonomi udvider idéhistoriker Mikkel Thorup den økonomiske forestillingsevne, så økonomien bliver et fælles anliggende, der adresserer kollektive problemer og behov.

Vores politiske debat ligner nogle gange en dårlig genopførelse af en krig. Fronter trækkes op. Ingenmandslandet ryddes. Helte i den ene skyttegrav for hvem alt kan undskyldes, forrædere i den anden for hvem intet kan tilgives. Ord og brudstykker af argumenter flyver som missiler gennem luften – vreden og aggressionerne er helt ude af proportioner.Denne bog undersøger, hvad folk mener, når de taler om ’identitetspolitik’. Det handler om identitetspolitikkens idéhistorie, og om afdækningen af, hvordan dette begreb opstod, hvilken mangfoldighed af betydninger og diskussioner, det har haft og har i dag. Og om de måder, vi i de sidste cirka 50 år har fejret og forbandet identitetspolitik på. Det handler kort sagt om, hvordan vi har tænkt og diskuteret identitetspolitik.Det er den første bog herhjemme, der fagligt og historisk undersøger identitetspolitikkens idéhistoriske ophav og udfoldelse. Det handler ikke om at vælge side, eller om at synes, de andre er tossede. Det handler om at forstå, hvad der ligger under krigsstemningens bulder og brag.

Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930´erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ´den ondeste mand i live´ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ´kolonisering´ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan - hvis overhovedet - man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.

Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Hobbes’ biografiKapitel 2. Leviathan og BehemothKapitel 3. Fra naturtilstand til samfundKapitel 4. International naturtilstandKapitel 5. Menneskets naturKapitel 6. Fortolknings- og definitionsrettenKapitel 7. Jesus er KristusKapitel 8. Geometrisk politikKapitel 9. Den dobbelte bundKapitel 10. Hobbes og eftertidenKapitel 11. AfslutningUddrag af Hobbes’ originalteksterBibliografi

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden.Fjendskab er med andre ord kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem bl.a. fjendskab, fællesskab og talentudvikling.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

The #1 Resource for anyone who works remotely and earns their income from their computer. Mikkel Thorup has travelled the world for over 23 years, visiting 110+ countries and living in 9. He understands better than anyone what it is like to live and work in another country and has built his business to help people like you secure your new life abroad. Digital Nomad Visas will explain in detail what you can expect from being a Digital Nomad in today's day and age and how you can have the life you've always dreamed of. Mikkel Thorup explains every single visa that exists today and for anyone who wants to travel from country to country and not be worried about only being able to spend 30 or 60 days in a country. How you can stay in a country for 1 or more years legally, or what you need to do to live in several European countries over a 1 year period, and so much more. Mikkel Thorup is the Founder and CEO of Expat Money(TM), a private consulting firm started in 2017. He hosts the popular weekly podcast, the Expat Money Show, and wrote the definitive #1-Best Selling book Expat Secrets - How To Pay Zero Taxes, Live Overseas And Make Giant Piles Of Money. His second book: Expats Guide On Moving To Mexico, is now the #1 best-selling resource for moving to Mexico. Mikkel has helped many, many families, just like yours, to move overseas. No one does it better than he does.

I 17 kapitler giver en række idéhistorikere og antropologer hver deres bud på idéhistorien og antropologiens forskelle og ligheder og ikke mindst, hvordan fagene kan lade sig inspirere af hinandens tilgange, empiri og spørgsmål. Men kapitlerne løfter sig også fra den faginterne snak og rummer en række små historier om den finurlige verden derude med fænomener som: Klædeskabe, arkiver, medicin, skattelovgivning, videnspolitik, statistik, ubehag, koordinerede kroppe, internettet, oprindelsesfortællinger, Nintendo-spil, frihed, varulve, museer, blæst, gældsslaver og Elon Musk. Bogen er blevet til som et samarbejde mellem ansatte og studerende på Antropologi og Idéhistorie og er derfor ikke kun en samtale mellem fag, der normalt ikke snakker sammen, men også mellem ansatte og studerende, hvor den ene part normalt taler, og den anden lytter. Her forsøges noget andet. Udgivelsen er fagfællebedømt.

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land.Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.Mikkel Thorup er professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet. Han forsker i politisk og økonomisk idéhistorie med fokus på nyere tid og har skrevet bøger om fjendskab, krig, demokrati, pirater, staten, kapitalisme, identitetspolitik, terrorisme, gæld, konspirationsteorier og meget andet.

Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) har i mere end 50 år været en af de mest tænksomme og væsentlige danske intellektuelle, og han var samtidig som professor den bærende og ikke mindst samlende kraft på Idéhistorie ved Aarhus Universitet.Forskningsmæssigt spændte han meget vidt over områder som metafysik, modernitet, politisk filosofi, kunstfilosofi, religionsfilosofi og teologi. Han har begået omkring 40 bøger og et utal af artikler, og han havde en uforlignelig beundringsværdig evne til at tænke selv og insisterede gennem hele sit årelange virke på, at tænkningen skulle være båret af ånd.Han var derudover en meget skattet foredragsholder på højskoler, sognegårde, Folkeuni-versitetet, teologiske konventer og efter- og videreuddannelsesregi.

Pro Bono? discusses philanthropy not as a social or humanitarian practice but as an integrated part of present-day creative capitalism, having a direct relation to its growing inequality. The book investigates four expressions of philanthropy as ideology: consumer philanthropy, where we are asked to consume with good conscience; corporate philanthropy where businesses engage in social work and where philanthropic associations reengineer themselves to mimic corporations; billionaire philanthropy where conspicuous consumption is now being supplemented with conspicuous philanthropy; and finally celebrity philanthropy where now one of the hallmarks of a celebrity is the commitment to use that fame to do good.

Investigates terrorism and anti-terrorism as related and interacting phenomena, undertaking a simultaneous reading of terrorist and statist discourses in order to reconstruct the dialogue between them.

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne politiske tænknings helt store filosoffer. Han formulerede indflydelsesrige tanker om demokrati, lighed, nation, folk og andre af den vestlige verdens kernebegreber. Han var en stridbar og kontroversiel tænker i sin samtid og også i dag deler han vandene. Per Stig Møller har gjort ham medansvarlig for de fleste af det 20. århundredes totalitære udskejelser, mens Peter Wivel har hyldet ham som frihedens filosof, der formulerede menneskerettighederne.Der er i Rousseaus tænkning stof til mange tolkninger og mange misforståelser. Dels skriver han ganske radikalt og paradoksalt, og dels har meget af eftertiden tolket ham ind i deres egen samtid snarere end i Rousseaus egen tid, ind i deres egne politiske projekter frem for at forstå, hvad det var Rousseau opponerede imod og kæmpede for.Denne bog præsenterer Rousseau og hans tanker dybt begravet i deres samtids opgør med det feudale privilegiesamfund i årtierne op til den franske revolution. Men det vil også blive vist, hvordan hans tænkning var med til at formulere overgangen til det moderne samfund oppebåret af idealer om autonomi, frihed, demokrati og lighed mellem mennesker. Rousseau var en af dem, der formulerede de moderne tanker om menneske, politik og samfund, som vi stadig lever med på godt og ondt. At læse og forstå Rousseau, hans samtid og hans tænkning, kan derfor bruges til bedre at forstå vores nutid og den stadige udfordring det er at være fri og uafhængig midt imellem alle andre mennesker.