Bøger af Mogens Pahuus

Eksistens og Natur er et centralt stykke livsfilosofi skrevet af en af dansk filosofis grand old men. Professor emeritus fra Aalborg Universitet Mogens Pahuus præsenterer her den grundidé om mennesket, at ethvert individ er formet i en dobbelthed mellem det givne i os - naturen - og det, at vi forholder os til det givne - eksistensen. Mogens Pahuus sammenfatter i denne bog sin livsfilosofiske tænkning, og han tør give sig i kast med en stor og systematisk fremstilling af menneskets væsen. Bogen er et modent værk skrevet med overskud og overblik.

ÅNDELIG OMSORG beskriver en tværprofessionel kerneydelse, som har stor betydning for, hvordan patienter og borgere gennemlever svære livsomstændigheder. Historisk set har åndelig omsorg været afgørende for arbejdet i sundhedsvæsenet – ikke mindst i sygeplejefaget. I de senere år har begrebet fået fornyet aktualitet, men nu også i stigende grad uden for sygeplejen som en central del af arbejdet i hele det moderne sundhedsvæsen.Bogen viser med eksempler fra både forskning og daglig praksis, hvordan åndelig omsorg på forskellige måder kan være på spil i sundhedsvæsenet. Den henvender sig til en bred vifte af studerende og sundhedsprofessionelle – eksempelvis sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, psykologer, læger, præster, imamer og andre, der i deres praksis møder mennesker isituationer, hvor en professionel indsats over for eksistentielle og åndelige spørgsmål kan være nødvendig.ÅNDELIG OMSORG er skrevet af eksperter med forskellig faglig baggrund. Bogen præsenterer generelle perspektiver på åndelig omsorg, men den beskriver også mere praktisk og konkret, hvilken rolle åndelige og eksistentielle problemstillinger spiller, når mennesker rammes af sygdom eller på anden måde står i eksistentielt set vanskelige situationer.

Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke.Bogens bidragydere repræsenterer  en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv.Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel

Pahuus præsenterer en analyse af Karen Blixens forfatterskab, der sigter mod en klarlægning af den "sammenhængende livsanskuelse", som Blixen selv hævdede at skrive ud fra. Dette sigte karakteriserer bogen i forhold til den øvrige litteratur om forfatterskabet, som i vid udstrækning har været enten biografisk eller æstetisk orienteret.

Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Afhænger lykken af vores relationer til andre mennesker, eller er den snarere betinget af personlig vinding, f.eks. på karrierefronten? Skal man selv aktivt opsøge den, eller skal man hellere forholde sig afventende?I denne bog, som udkom første gang i 1998, giver Mogens Pahuus en introduktion til livsfilosofi og diskuterer en række livsfilosofiske kernetemaer som fornuft vs. følelse og spontanitet vs. selvbeherskelse.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Livet selv”, som udkom første gang i 1993, forsøger Mogens Pahuus – med inspiration fra teolog K.E. Løgstrup (1905-1981) – at give en livsfilosofisk og ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og giver herigennem udtryk for en immanent gudsforståelse.Bogen er inddelt i to. Første del beskæftiger sig med nøglebegreber som livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse.Anden del fokuserer på de to store tænkere i den danske livsfilosofiske teologi; Jakob Knudsen og K.E. Løgstrup.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

J.P. Jacobsen (1847-1885) er en af de danske forfattere, der er oversat til flest sprog. Han har været højt værdsat af mange udenlandske forfattere, især inden for det tyske sprogområde – det gælder bl.a. Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Stefan Zweig. Men er Jacobsen, der døde i slutningen af 1800-tallet, stadig aktuel? Ja, mener Mogens Pahuus, der i denne bog analyserer ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og flere af Jacobsens noveller ud fra den tese, at J.P. Jacobsens forfatterskab er baseret på et filosofisk eksistentielt menneskesyn.Bogen udkom første gang i 1986.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Den måde, vi opfatter vores eget liv på, er historisk bestemt. Det samme er de samfundsmæssige og politiske rammer for vores tilværelse.I bogen ”Samfund og bevidsthed”, som udkom første gang i 1984, giver forfatteren et indblik i de bevidsthedsformer, der gør sig gældende i det moderne samfund.I bogens første del redegøres der for en række bevidsthedssociologiske teorier, mens bogens anden del er en analyse af tidens fremherskende bevidsthedsformer.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Længslen er et grundvilkår for mennesket. Vi oplever igen og igen på ny den uro, vi kalder trang eller higen. Igen og igen dukker en følelse af uopfyldthed op i os og sætter os i gang.Det er denne uendelighedslængsel, som Mogens Pahuus undersøger nærmere i sin bog af samme navn fra 1999. Han deler uendelighedslængslen op i to former – en drømmende, fantaserende længsel og en længsel med karakter af forventning – og beskriver begge gennem først en litterær analyse af værker af blandt andre Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Tage Skou Hansen og dernæst gennem en filosofisk analyse, hvor han går i dybden med menneskets forhold til kærlighed, natur, hverdagen, tid og rum.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Filosofisk antropologi er undersøgelsen af de basale kategorier eller grundbegreber, som er nødvendige til beskrivelse og forklaring af mennesket og dets handlen. Det er et teoretisk spørgsmål, som har betydning for hele vores opfattelse af os selv og andre, samt for hvordan vi kan udforske mennesket videnskabeligt. Vores opfattelse af os selv og andre er grundlaget for den måde, vi forholder os til og behandler os selv og andre på, den måde vi indretter vort mellemmenneskelige samkvem på.I denne bog, som udkom første gang i 1975, dykker forfatteren først ned i det teoretiske spørgsmål om menneskets natur, hvorefter han diskuterer betydningen af dette spørgsmål for vor samfundsmæssige praksis.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvem er jeg? Og hvem er jeg i forhold til de andre?I ”Den enkelte og de andre”, som udkom første gang i 1993, undersøges det komplekse forhold mellem individ og fællesskab, og ved hjælp af en række eksempler fra litteraturen ser forfatteren nærmere på de tre eksisterende former for mellemmenneskelige relationer: magt, kommunikation og kærlighed.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I bogen ”Selvudfoldelse og selvhengivelse”, som udkom første gang i 1995, analyseres to af de førende forfattere fra det moderne gennembrud, Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidans, forfatterskaber på baggrund af netop det moderne gennembruds livssyn og deres holdning til begreberne selvudfoldelse og selvhengivelse.”Det er ved hjælp af distinktionen mellem livet selv og det livsopretholdende liv samt distinktionen mellem de to former for livet selv, som kan benævnes selvudfoldelse gennem verdenserobring og verdenstilegnelse gennem selvhengivelse, at kernen i Ibsens og Pontoppidans forfatterskaber er blevet bestemt som udforskningen og klarlægningen af gyldigheden af og begrænsningerne i det vesterlandske faustiske ideal om selvudfoldelse gennem verdenserobring.”Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Livsfilosofien søger at svare på spørgsmålet om, hvad det egentlig vil sige for mennesker at leve. Hvad er livsglæde, og hvordan får vi livet til at lykkes?I denne bog, som udkom første gang i 1986, undersøger Mogens Pahuus lykkens og lidenskabens mange former ved blandt andet at se nærmere på, hvordan andre filosoffer og skønlitterære forfattere forholder sig til emnet samt ved at forholde sig kritisk til eksistentialismen og store filosoffer som Kierkegaard og Heidegger.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

I ”Sandhed og storhed”, som udkom første gang i 1994, analyserer Mogens Pahuus en række eksistentielle dyder og laster med udgangspunkt i individets hverdag og eksempler fra litteraturens verden.I bogens første afsnit analyseres begrebet ”at være sig selv” og efterfølgende behandles det ”at gå fejl af sig selv”. Andre af bogens afsnit behandler begreber som kærlighed, oprigtighed, naturlighed og ægthed samt storsindethed, smålighed, ære og skam, stolthed og hovmod – alle sammen eksistentielle, almengyldige dyder, som vi alle støder på i det daglige.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Hvis man ser nærmere på nyere tids idéhistorie, vil man snart få øje på et bestemt mønster – nemlig en bølgebevægelse mellem en opprioritering af enten følelsen og fornuften.I denne bog, som udkom første gang i 1986, dykker Mogens Pahuus ned i forholdet mellem fornuft og følelse i forskellige historiske perioder fra oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet og frem til sidste halvdel af 1900-tallet gennem analyser af Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” og Martin Andersen Nexøs ”Pelle Erobreren”.Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den henvender sig primært til dem, der skal påbegynde eller er i gang med et humanistisk studium, herunder ikke mindst studerende på fagelementet "Fagets videnskabsteori". Men den vil også være nyttig for dem, der gerne vil have et ajourført overblik over de humanistiske videnskabsgrene.Tretten forskere skriver i femten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber og om de enkelte videnskabsteoretiske grene: positivisme, kritisk rationalisme/paradigmer, fænomenologi, hermeneutik, historisme, strukturalisme psykoanalyse, kognitivisme, socialkonstruktivisme, dekonstruktion, empiri og kvalitativ metode.Bogen indeholder et navneregister og en udførlig ordliste med begrebsforklaringer. Hvert kapitel er forsynet med en kommenteret litteraturliste.Denne bog er revideret og udvidet i forhold til de to første udgaver fra henholdsvis 1995 og 2003.

Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi handler om, hvor og hvordan filosofi kan forstås og udøves som en anvendelsesorienteret disciplin. Anvendt filosofi rummer både en specialiseret filosofifaglighed og filosofiens samvirke med praksisområder inden for for eksempel sundhed, miljø, pædagogik, ledelse, medier og teknologi. Bogens første del kommer ind på fem dimensioner, som bliver betonet i anvendt filosofi: filosofiens kernefaglighed, en eksistentiel dimension, en interpersonel dimension, en samfundsforandrende dimension og filosofiens relation til videnskaben. Derudover giver første del et eksempel på at være anvendelsesorienteret filosof i en diskussion af bæredygtighed.Bogens anden del består af 11 praksisbeskrivelser fra en række filosoffer på arbejde. De har alle en formel uddannelse i filosofi og arbejder aktuelt med filosofien i relation til konkrete praksisfelter såsom pædagogik, sundhed, samtaler, ledelse og globalisering. De beskriver, hvordan de selv blev interesseret i filosofi, hvilke filosofiske temaer de er optaget af, og hvordan filosofien spiller ind i deres arbejdspraksis. Filosoffen på arbejde er en grundbog for studerende på uddannelsen i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet, men vil være inspirerende for alle, der er interesseret i mulighederne i anvendt filosofi, såsom ledere og konsulenter samt psykologer og vejledere.

Kernen i livsfilosofien er spørgsmålet om, hvordan livet skal leves for at være vellykket, for at være godt. Med til livsfilosofien hører også forståelsen af fænomener som lidelse, skyld og død, hvorfor der ikke er noget klart skel mellem livsfilosofi og religionsfilosofi. Videre kan man sige, at livsfilosofien også beskæftiger sig med spørgsmålet om den menneskelige naturs beskaffenhed, da man jo kun kan besvare spørgsmålet om det gode liv ud fra en forståelse af menneskets form for livsudfoldelse og dermed ud fra en forståelse af, hvad mennesket er for en slags væsen. Men det betyder igen, at der ikke er noget klart skel mellem livsfilosofi og filosofisk psykologi eller - med en anden betegnelse - filosofisk antropologi. Endelig må man sige, at der er flydende grænser mellem livsfilosofi på den ene side og etik og politisk filosofi på den anden side. I den danske filosofis historie har livsfilosofien i denne brede forstand - som tænkningen over mennesket i dets natur og livsførelse - indtaget en mere central position end i de store europæiske landes filosofihistorier. Forfatterne til denne antologi præsenterer og diskuterer en række fremtrædende repræsentanter indenfor dansk livsfilosofi fra 1700-tallet og op til slutningen af 1900-tallet. Bidragene sammenknyttes i en indledning skrevet af en af landets førende filosoffer på området, Mogens Pahuus, der også er bogens redaktør.

De pædagogiske spørgsmål kan ikke besvares videnskabeligt, men kun ud fra et helhedssyn på mennesket og dets bestemmelse.Denne bog er et bud på et sådant helhedssyn. Og ud fra dette drøfter den en række vigtige emner. Eksempelvis beskrives samtalens pædagogik som et alternativ til valget mellem den frie og den autoritære opdragelse.Andre kapitler behandler emner som "Sansning og intellekt". "Er lykke en skolesag?" og "Etik og pædagogik".Bogen er en grundbog i pædagogisk filosofi, som ikke fortaber sig i historiske udredninger, men som ud fra en sammentænkning af en eksistensfilosofisk og en livsfilosofisk betragtning diskuterer væsentlige pædagogiske spørgsmål på et overordnet systematisk niveau.