Bøger af Morten Thing

Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

Hadet til jøderne er en gammel historie. historien begynder i 300-talet med at den kristne religion vil være den dominerende. Den udvikler sig til mange forestillinger om jøder, fx at de bruger blod fra kristne drenge til deres usyrede brød. i 1880erne bliver hadet udvidet fra athandle om jøders religion (antijudaisme) til at handle om jøder som sådan. Det bliver til en racisme som får navnet antisemitisme. Den udvikling fuldbyrdes med holocaust eller drabet på op imod 6 millioner jøder under anden verdenskrig.I 1948 erobrer jøder en stor del af Palæstina og får deres egen stat. De ville afskaffe antisemitismen. Men det ser ud til, at den er i fremvækst. hvad er der sket?

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Udover Morten Things historie om tilblivelsen og udbredelsen af det antisemitiske smædeskrift indeholder bogen også selve den oprindelige danske version af Zions vises protokoller fra 1920.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.

"Hvad er en jøde? Hvis man kun tænker på folk som tilhører den jødiske religion (judaismen), er svaret lige så enkelt som spørgsmålet: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er jøder, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags jødedom der er den ’rigtige’. Ifølge den jødisk-religiøse lov, halakha, er en jøde en som har en jødisk mor. Det betyder jo, at ikke-troende børn af jødiske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk også er jøder. Selv teologien accepterer altså at begrebet ’jøde’ har en større social udstrækning end begrebet ’troende jøde’."Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at være jøde, af hvordan jøden er blevet opfattet igennem historien, jøden i litteraturen og myten om Den evige jøde, der bliver dømt til at leve til Dommedag, da han nægter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at være jøde.Bogen er oprindeligt udgivet i 2001.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMorten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.Denne udgave indeholder både Morten Things bog "Antisemitismens bibel" og selve smædeskriftet Zions Vises Protokoller.

"en gennemresearchet, spændende tekst om en usædvanlig kvinde og politiker...Thing skriver klart og lige ud ad landevejen, bogen er fyldt med interessante og sjove illustrationer".Karen Syberg i InformationMARIE NIELSEN (1875-1951) blev født i et fattigt husmandshjem og kom ud at tjene som 14-årig. Med hjælp fra en lærer lånte hun penge til at tage en læreruddannelse. Hvorefter hun virkede som kommunelærerinde. Hun startede sit politiske liv i Socialdemokratisk Ungdomsforbund og siden Socialdemokratiet, i 1916 som medlem af hovedbestyrelsen. Men i 1918 meldte hun sig ud og stiftede Danmarks Socialistiske Arbejderparti. I kølvandet på de store demonstrationer på Grøntorvet i november 1918 blev hun idømt 11/2 års forbedringshus for i avisartikler at opfordre til revolution. I 1923 meldte hun sig ind i DKP, men nåede den sjældne rekord, at blive ekskluderet tre gange. I 1936 fordi hun forsvarede de anklagede i Moskvaproceserne. Marie Nielsen arbejdede meget med kvindepolitik og grundlagde i 1924 Arbejderkvinders Oplysningsforening og redigerede foreningens blad. Under besættelsen var hun aktiv i modstandskampen.Biografien er skrevet af historikeren dr. phil. Morten Thing på baggrund af et omfattende kildemateriale

Bogen tager udgangspunkt i de parisiske arbejdere og småborgeres oprettelse af det revolutionære folkestyre, Pariserkommunen, i 1871. I sin 72 dage korte levetid vedtoges en række reformer, der i samtiden fremstod nye og radikale. Bl.a. adskillelse af kirke og stat, gratis skolegang, forbud mod natarbejde og overtagelse af virksomheder, hvis ejere var flygtet. Målet var en føderativ og social republik baseret på nærdemokratisk kommunestyre. Men det endte i et blodigt nederlag, hvor 20-30.000 kommunarder mistede livet i kampen med regeringshæren og de efterfølgende massehenrettelser.Bogen er en antologi, hvis bidragydere har hver deres fokus. Bertel Nygaard undersøger f.eks. Kommunens karakter og dens efterliv i vor historieforståelse. Efterfølgende kan man læse kommunens program og dens forskellige dekreter.Med forord af Morten Thing gengives Karl Marx' samtidige artikel Borgerkrigen i Frankrig. I forlængelse heraf analyserer han de forskellige udkast til denne tekst.Hans Erik Avlund Frandsen undersøger og sammenligner Bertolt Brechts og Nordahl Griegs teaterstykker om Pariserkommunen. Og vurderer hvad de kan sige eller lære os i dagens samfund. I dansk perspektiv ser Kenn Schoop på samtidige holdninger til Kommunen. Udover diverse aviser møder man bl.a. Georg Brandes og socialisten Louis Pio samt Wilhelm Dinesen, som var førstehåndsvidne. Afsluttende er hele bladet Arbejderkunst fra 1932 genoptrykt. Her fortælles Pariserkommunens udvikling med samtidige tegninger og træsnit og hertil korte tekster.

Hvad mente Marx og Engels,når de brugte ordene‘kommunisme’ og ‘socialisme’?Det var noget, som udviklede sig hos dem fra den klare afvisning over en tilnærmelse til en ny definition af indholdet.Denne bog har samlet citater fra hele forfatterskabet, og viser at indholdet har udviklet sig over tid, uden at Marx ogEngels dog gør opmærksomdenne udvikling.

Forskningsbibliotekar og historiker Morten Thing har i anledning af sin 75-års fødselsdag i denne bog samlet et udvalg af 50 års tekster fra 1970-2020. Artikler, anmeldelser, kommentarer, indledninger, foredrag og efterskrifter i en lang række tidsskrifter fra politisk revy til Social kritik, i aviser fra Information til Den røde tråd, i bøger og på internettet. Morten Thing har gennem hele sit liv været kulturhistoriker og politisk aktivist på venstrefløjen, og bogen rummer eksempler fra begge områder. Derudover har han i mange år været boganmelder, også det er der eksempler på.TA’ MIG LIGE LIDT PÅ ORDET rummer, blandt mange andre, indlæg om Kejsergadesagen, antisemitisme, Israel og Palæstina, ungdomsoprør, kommunisme og marxisme, litteratur, ottetimersdagen, fagforeninger, Gud, Benito og Mao, porno og sex, lynchninger, kulturradikalisme, Elias Canetti, Halldór Laxness, russiske jøder, jiddish, hebraisk, Bent Blüdnikow, zionisme – emner og mennesker, som forfatteren har været optaget af gennem sin samtid over to århundreder.

Sabotøren er min far, Børge Thing, og denne bog er historien om hans liv. Han voksede op i et indremissionsk hjem i Herning og blev udlært blikkenslager. På højskoleophold i København møder den unge socialdemokrat den kommunistiske Dora, som siden blev min mor. Hun får ham overbevist om kommunismens sandhed. I 1942 går han ind i illegalt arbejde i det, som siden blev til BOPA. I 1943 måtte min mor og min søster flygte til Sverige, fordi min mor var jøde. I 1944 blev min far leder af BOPA i den periode, hvor gruppen lavede de store aktioner. Efter krigen blev han officer i hæren, men det var under den kolde krig, så det var et ret koldt job. Han døde 54 år gammel, fordi han som ung blev undersøgt med det radioaktive stof thorotrast. Jeg fik aldrig interviewet min far om hans liv. Jeg har derfor i høj grad måttet bruge skriftlige kilder som basis for denne fortælling om hans liv. Jeg har gjort rede for kilderne i noter. En stor del af kilderne er fra manuskripter, som er i familens eje, fortællinger, som han havde tænkt skulle blive til noveller, som bortset fra én aldrig blev trykt. Jeg støtter mig i min brug af disse litterære kilder på, hvad han har fortalt mig og mine søskende om sit liv. Jeg støtter mig endelig på en række interviews med andre. Hvor der er interviews, jeg selv har lavet, citerer jeg præcis, som der tales på båndet. Hvor det gælder udskrevne interviews fra Frihedsmuseets undersøgelse af industrisabotagen, citerer jeg fra den skrevne version.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie.Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Kommunismens kultur er et stykke dansk intellektuel-historie. Det er en undersøgelse, som historisk og kulturhistorisk eftersporer det komplicerede forhold mellem intellektuelle og kommunisme i Danmark fra 1918 til 1960.Kommunismen spillede en vigtig rolle i det intellektuelle landskab. Ikke for ingenting var fire af det tyvende århundredes største danske digtere kommunister: Nexø, Gelsted, Kirk og Scherfig. Men forholdet stikker dybere. Faktisk blev kommunismen i mellemkrigstiden det sted, hvor moderniteten blev introduceret herhjemme. Med modernitet skal man tænke på alle de forhold, som i efterkrigstiden blev moderne og almindeligt anerkendt: moderne malerkunst, antiautoritær pædagogik, psykoanalyse, seksualreformer, jazz, film – og nye tanker om et retfærdigt socialt system.Bogen udkom oprindeligt i to illustrerede bind i 1993. Denne udgave er uden illustrationer.

Hans Kirk fylder 100 år i 1998, og i den anledning har Morten Thing skrevet en biografi om skribentens virke i alle dets aspekter. Det drejer sig naturligvis om romanerne, der har gjort Hans Kirk til en af de mest læste danske forfattere, men også om hans mangeårige virke som journalist og anmelder ved flere forskellige aviser, de hundredevis af noveller, han skrev til ugebladet Hjemmet, hans hørespil i radioen, børnebøger og meget andet. Derudover beskrives Hans Kirks liv og hans livsprojekt: at sætte kunst og politik i forhold til hinanden.

Bogen er en samling biografiske portrætter af kendte og ukendte danske kommunister – enten direkte medlemmer af eller i hvert fald tæt på det danske kommunistparti. Portrætter af 10 kommunister, skrevet af historikeren Morten Thing, udkom oprindeligt i 1995 på forlaget Tiderne Skifter.De biograferede Marie Nielsen, Niels Johnsen, Konrad Simonsen, Martin Andersen Nexø, Anders Christensen, Rudolf Broby Johansen, Børge Houmann, Ebbe Neergaard, Mogens Fog og Hans Scherfig. Som personer spænder de vidt med hensyn til både deres sociale baggrund og deres type af engagement i kommunismen. Bogen kan læses som et stykke politisk historie, men Portrætter af 10 kommunister er også et stykke dansk intellektuel historie – både i betydningen ‘de intellektuelles historie’ og i betydningen ‘tankeformernes historie’. Samtlige biograferede personer formulerede sig kritisk indad i kommunistpartiet og op imod samfundets herskende tanker. Endelig er bogen også en refleksion over biografien som genre. I et efterskrift fremlægger Morten Thing en række overvejelser over, hvad man kan bruge en biografi til – og hvorfor biografier dyrkes med så stor forkærlighed og er så populære.

I starten af 1900-tallet levede størstedelen af verdens jødiske befolkning i Østeuropa, hvor en levende jødisk kultur udfoldede sig. "Næste år i Jerusalem" fastholder et historisk blik på jøderne for at kunne stille spørgsmålet om, hvordan en undertrykt befolkning endte som undertrykker i Israel. Bogen stiller også spørgsmålet, om Israel var løsningen på det jødiske spørgsmål, og om jøderne overhovedet er et folk.Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

"Hvad er en jøde? Hvis man kun tænker på folk som tilhører den jødiske religion (judaismen), er svaret lige så enkelt som spørgsmålet: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er jøder, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags jødedom der er den ’rigtige’. Ifølge den jødisk-religiøse lov, halakha, er en jøde en som har en jødisk mor. Det betyder jo, at ikke-troende børn af jødiske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk også er jøder. Selv teologien accepterer altså at begrebet ’jøde’ har en større social udstrækning end begrebet ’troende jøde’."Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at være jøde, af hvordan jøden er blevet opfattet igennem historien, jøden i litteraturen og myten om Den evige jøde, der bliver dømt til at leve til Dommedag, da han nægter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at være jøde.Bogen er oprindeligt udgivet i 2001.Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Fra begyndelsen af 1880’erne blev jødernes situation forværret i Rusland og Østrig-Ungarn, hvor størstedelen af verdens jøder boede. Det satte gang i en strøm af flygtninge mod Vesten, hvoraf 3000 endte med at blive i København. Denne bog skildrer de fattige og revolutionære russiske jøders liv i Danmark, og hvordan de genskabte deres egen kultur i København. Illustreret.

Moskvaguldet var i mange år et kontroversielt emne og en hemmelig viden. Med den kortvarrige åbning af de sovjetiske arkiver i 1990erne blev hemmeligheden delvist brudt. I 2010 og 2011 lod en række udtalelser fra den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, ane, at der endnu er ubesvarede spørgsmål.Denne bog er skrevet af en gruppe nordiske forskere, som med baggrund i et stort kildemateriale har dannet sig et overblik over de sovjetiske og Østeuropæiske bidrag til finansieringen af kommunistpartierne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Bogen er et bidrag til kommunismens historie. Historien om pengene og kommunismen er væsentlig, da den påviser en del af den påvirkningsvirksomhed, som har foregået lige siden Den Russiske Revolutions dage.Bogen er redigeret af den anerkendte ekspert i dansk og international kommunisme, Morten Thing. I et nyt kapitel redegør Thing for den nyeste viden og den såkaldte Ole Sohn-sag.

Sabotøren er min far, Børge Thing, og denne bog er historien om hans liv. Han voksede op i et indremissionsk hjem i Herning og blev udlært blikkenslager. På et højskoleophold i København møder den unge socialdemokrat den kommunistiske Dora, som siden blev min mor. Hun får ham overbevist om kommunismens sandhed. I 1942 går han ind i illegalt arbejde i det, som siden blev til BOPA. I 1943 måtte min mor og min søster flygte til Sverige, fordi min mor var jøde. I 1944 blev min far leder af BOPA i den periode, hvor gruppen lavede de store aktioner. Efter krigen blev han officer i hæren, men det var under den kolde krig, så det var et ret koldt job. Han døde 54 år gammel, fordi han som ung blev undersøgt med det radioaktive stof thorotrast.