Bøger af Mustafa Dikec

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt. Professor i bystudier Mustafa Dikeç fremskriver i Æstetik og skabelsen af fælles verdner et samspil mellem den sansemæssige opfattelse af omgivelserne og dennes grundlæggende betydning for politiske fællesskaber. Når Mustafa Dikeç i Æstetik og skabelsen af fælles verdener hævder, at det æstetiske altid også er politisk, er det ved at føre disse to forståelser af det æstetiske sammen og undersøge, hvordan de indvirker på hinanden. De to æstetikbegreber er oprindelig formuleret i Immanuel Kants kritiske filosofi fra slutningen af 1700-tallet, og Dikeç griber fat i den nulevende franske filosof Jacques Rancière og hans sammentænkning af de to forståelser af, hvad æstetik er. Serien 'Kunsten som Forum' udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver taske, til enhver tur ud i sommerlandet og til enhver der ønsker at få et forøget indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.

A timely and incisive examination of contemporary urban unrest that explains why riots will continue until citizens are equally treated and politically included

The relationship between space and politics is explored through a study of French urban policy. Drawing upon the political thought of Jacques Ranciere, this book proposes a new agenda for analyses of urban policy, and provides the first comprehensive account of French urban policy in English.

Mustafa Dikec reveals the aesthetic premises that underlie Hannah Arendt, Jean-Luc Nancy and Jacques Ranciere's political thinking, and demonstrates how their politics depend on the construction and apprehension of worlds through spatial forms and distributions. Exploring these dimensions of the political, he argues that politics is about how perceive and relate to the world. Space is a form of appearance and a mode of actuality, and the disruption of such forms and modes is the sublime element in politics.