Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fruen og tyendet. De roller er vel klare nok. Eller er de? Liza har begge ben på jorden og skal nok finde ud af at styre den overidealistiske cooperant, hun i øvrigt arbejder loyalt for. Og hun skal også lige sørge for, at familie og venner får lidt glæde af hendes ansættelse. Med stor psykologi og menneskesyn. Men også i hendes privatliv er der sorger og glæde… gode børn og knap så gode… og megen humor. Og både Mama og Liza har et barnebarn, der betyder alt for dem.Indholdet er autentisk, hvilket de mange billeder bærer vidne om, men forfatteren har ladet sig inspirere til at skabe sin egen fortælling.Nadja Manghezi er lærer og cand. mag. Hun tog sammen med sin familie til Moçambique i 1976 som cooperant for at hjælpe med opbygningen af det nye land. Efter nogle års arbejde tog hun hjem for så næsten tyve år efter at vende tilbage til Maputo, denne gang som koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke, og denne gang uden børn og med sin mand på den anden side af grænsen i et frit Sydafrika. Hun har skrevet flere bøger om livet i det sydlige Afrika, på engelsk, portugisisk og dansk. "Romanen giver et udmærket billede af et liv som fattig kvinde i Afrika i 1990'erne, hvor aids og korruption hærger. Den fiktive form gør skæbnerne vedkommende og giver en viden om kultur og traditioner." (Lektørudtalelse, DBK)
Fruen og tyendet. De roller er vel klare nok. Eller er de? Liza har begge ben på jorden og skal nok finde ud af at styre den overidealistiske cooperant, hun i øvrigt arbejder loyalt for. Og hun skal også lige sørge for, at familie og venner får lidt glæde af hendes ansættelse. Med stor psykologi og menneskesyn. Men også i hendes privatliv er der sorger og glæde… gode børn og knap så gode… og megen humor. Og både Mama og Liza har et barnebarn, der betyder alt for dem.Indholdet er autentisk, hvilket de mange billeder bærer vidne om, men forfatteren har ladet sig inspirere til at skabe sin egen fortælling.Nadja Manghezi er lærer og cand. mag. Hun tog sammen med sin familie til Moçambique i 1976 som cooperant for at hjælpe med opbygningen af det nye land. Efter nogle års arbejde tog hun hjem for så næsten tyve år efter at vende tilbage til Maputo, denne gang som koordinator for Mellemfolkeligt Samvirke, og denne gang uden børn og med sin mand på den anden side af grænsen i et frit Sydafrika. Hun har skrevet flere bøger om livet i det sydlige Afrika, på engelsk, portugisisk og dansk."Romanen giver et udmærket billede af et liv som fattig kvinde i Afrika i 1990'erne, hvor aids og korruption hærger. Den fiktive form gør skæbnerne vedkommende og giver en viden om kultur og traditioner." (Lektørudtalelse, DBK)
Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.
Livet er velsignet for de schweiziske missionærer. Og hårdt. I Moçambique bliver de skydeskiver i kampen mellem zuluerne og portugiserne. I Transvaal må de deltage i krigen mellem Boerne og Briterne. Også indenfor egne rækker er der ikke altid enighed. Erics bedsteforældre hørte til nogle af de første missionærer.Hvorfor blev de sendt hjem efter at have arbejdet trofast for Missionen i mange år? Erics mormor beslutter efter mandens død at tage tilbage og få svar på den gåde, der har pint hende i over tredive år.Nadja Manghezi er lærer. Hun tog til Moçambique i 1976 med sin familie, året efter at landet var blevet uafhængigt. Det har hun beskrevet i flere bøger. En af dem skal nu filmatiseres. Hun underviste, mens hun også arbejdede for den sydafrikanske befrielsesbevægelse ANC i Maputo. Det har hun skrevet to bøger om. På engelsk og på portugisisk. I 1994 kunne hun flytte til sin mands fædreland, Sydafrika, hvor hun boede i de næste ti år. I byen Elim.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.