Bøger af Nana Vaaben

Bachelorprojekter inden for det pædagogiske område er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder til brug i udarbejdelsen af bachelorprojekter.Bogen er opdelt i en indledende og afsluttende del, og derimellem fem metodedele: Metoder med anvendelse af litteratur. Interview, observation og casestudie. Narrative metoder. Spørgeskemaundersøgelser. Studier med intervention.Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifikt kendskab til og forstand på eller erfaring med de konkrete metoder.Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på det pædagogiske område.

Skolereformen fra 2014 kaldes ofte en læringsreform, fordi den hviler på en ambition og målsætning om mere synlig og målbar læring for alle elever. Men læring er ikke det eneste, skolen skal producere mere af. Eleverne skal også bevæge sig, fordybe sig og trives mere. Og vejen dertil går gennem, at skolens professionelle skal undervise, inkludere og samarbejde mere, ligesom ledere og politikere skal lede mere og styre mindre, men bedre. Alle gode kræfter er med andre ord kaldt ind for at lede efter læring. I antologien At lede efter læring giver en række forskere og fagpersoner deres bud på, hvordan denne læringsdagsorden aktuelt kommer til udtryk i de måder, hvorpå skolen ledes, organiseres og styres. Bogen henvender sig til skoleledelsesteam, skoleledere på efter- og videreuddannelse, studerende på professionshøjskolerne, samt til de mange lokale aktører i kommunerne, der dagligt beskæftiger sig med styring, ledelse og organisering i og af skolen .

Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.

I dette nummer ser vi på, rekruttering og lærermangel.Du kan læse om:• Hvorfor det er et kommune- og ledelsesansvar på alle niveauer at gøre lærerjobbet mere attraktivt, og hvad vi skal overveje for at gøre noget ved den lærermangel, vi oplever lige nu.• Hvorfor du som leder bør være mere bevidst om det vilkår, at lærere motiveres af det, de ser som deres kerneopgave – at undervise og gøre en forskel for eleverne.• Konkrete erfaringer fra en skoleleder, der har haft skarpt fokus på at fastholde nuværende lærere i jobbet og tiltrække nye til skolen.• Hvordan en skoleledelse har arbejdet med systematiske rekrutteringsforløb af fagprofessionelle for at sikre en fælles forståelse af inklusion på skolen, hvor fokus ikke er på, hvorfor der skal inkluderes, men hvordan der bør og kan arbejdes med inklusion.