Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kulturjournalistik – journalistik om kultur behandler og analyserer kulturjournalistik som en specifik og ligeværdig del af det journalistiske arbejdsområde. Bogen tager udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale om dansk kulturjournalistik, der giver indblik i, hvordan medierne og journalistikken har udviklet sig gennem de seneste 100 år, og hvordan kulturjournalistikken ser ud i dag – med dybdegående analyser af både indhold, modtagere og afsendere. Bogen rummer således både mediehistoriske og -sociologiske perspektiver samt en solid og eksemplarisk gennemgang af, hvordan man teoretisk og metodisk kan analysere kulturjournalistik. Kulturjournalistisk – journalistik om kultur henvender sig til journalistik-, medie- og kommunikationsstuderende samt journalister og forskere inden for medie- og kommunikationsområdet, men kan med fordel læses af alle, der har interesse for kulturjournalistik.
Der er kontrollerede tal for læsere, seere og lyttere, der er årsregnskaber. Men en dækkende opgørelse over indholdet i medierne er ikke lavet siden 1999. Også dengang var det under anførsel af Anker Brink Lund. Internet og gratisaviser har siden da skabt nye vilkår for den journalistiske fødekæde, så hvordan ser det ud i dag? Hvordan bliver nyheder til, og hvem låner fra hvem med og uden citat?
Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.