Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven? Disse problemer er en del af området for strafbar passivitet. Strafbar passivitet har aldrig før været behandlet samlet i dansk strafferetlig teori. I bogen behandles spørgsmålet om, i hvilke situationer og efter hvilke kriterier, der vil kunne straffes for passivitet, med et særligt fokus på de hjemmelsmæssige spørgsmål og konsekvenserne heraf. Der foretages både en analyse af kriterierne for at ifalde straf ved passivitet og af hvilke aktive alternative handlinger, der skulle have været foretaget for at undgå straf. I bogen behandles en række grundlæggende problemstillinger om ansvar for at forholde sig passiv, ligesom der behandles flere konkrete praktisk relevante spørgsmål og problemstillinger af stigende relevans, herunder: Hvorvidt der kan opstilles en generel ”passivitetsteori” med fælles ansvarskriterier i dansk ret? I hvilket omfang kan man straffes, hvis man ufrivilligt kommer i besiddelse af narkotika, våben eller børnepornografi? Vil det kunne være strafbart at bo sammen med en kriminel? Hvorvidt kan man blive ansvarlig for kriminalitet begået af andre i en gruppe, man er del af?I hvilket omfang kan chefer og ledere blive medansvarlige for deres underordnedes forbrydelser? Hvad skal en forældre gøre for at undgå medansvar for overgreb begået mod deres børnIndholdsoversigtForord Kapitel 1. IndledningDEL I: STRAFBAR PASSIVITETKapitel 2. Strafbar passivitetKapitel 3. Grundsyn på strafbar passivitet Kapitel 4. Hjemmelsgrundlaget ved strafbar passivitetKapitel 5. Handlepligtens vindhold (Den alternative handling)DEL II: ENKELTPERSONANSVAR Kapitel 6. Enkeltpersonsansvar Kapitel 7. Besiddelsesforbrydelser Kapitel 8. Særligt vedrørende strafbar uagtsomhedDEL III: MEDVIRKENANSVAR Kapitel 9. Medvirkensansvaret genereltKapitel 10. Passiv medvirken DEL IV: OVERORDNEDE KONKLUSIONER Kapitel 11. Overordnede konklusioner Litteratur DomsregisterStikordsregister
Ungdomskriminalitetsloven med kommentarerDen 1. januar 2019 trådte lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven) i kraft. Loven indførte – som et nybrud i dansk ret – ungdomskriminalitetsnævn.Denne bog gennemgår ungdomskriminalitetsloven i detaljer, under inddragelse af forarbejder, lovbemærkninger samt relevant praksis, og forholder sig til lovens sammenhæng med den øvrige lovgivning.Målgruppe Bogen henvender sig til alle, der kommer i berøring med ungdomskriminalitetsnævn, herunder advokater, dommere, anklagere, politifolk, og andre der arbejder med ungdomskriminalitet, herunder i kommuner og i ungekriminævnets sekretariat og ungekrimnalforsorgen.Om forfatterne Nicolaj Sivan Holst er lektor, ph.d., i strafferet og straffeproces på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet som anklager og konstitueret landsdommer, og har skrevet bøger og artikler inden for primært strafferet, straffeproces og børneret.Caroline Adolphsen er professor, ph.d., i velfærdsret på Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Hun har skrevet en række bøger og artikler primært inden for børneret, sundhedsret og familieret.
Titlen Straffesagens gang afspejler udmærket, hvorledes bogens opbygning følger sagen fra politianmeldelsen og indtil der afsiges dom i sagen. Dette er retsplejelovens systematik. Forfatteren har valgt at følge dette system i sin opbygning af bogen selvom det ikke reflekterer hidtidig systematik, hvor tiltalespørgsmålet behandles før gennemgangen af efterforskningen. Forfatteren er af opfattelsen, at det giver god mening, at gennemgå sagen fra A-Å helt kronologisk for at undgå misforståelser. Herudover er det ligeledes blevet valgt, lidt utraditionelt, at inddrage anden lovgivning i forhold til straffeprocessen, fx forfatningsret. Der er åbenbare og meget tætte forbindelser mellem de internationalt aftalte menneskerettigheder og de nationale forfatningers frihedsrettigheder.
Den typiske forbrydelse vil være, hvor personer foretager en strafbar handling. En person slår en anden, tager en andens ting uden at få lov osv. Personen straffes for det, han gør. I nogle tilfælde vil man dog kunne straffes for ikke at gøre noget, man skulle have gjort. Her vil personen altså skulle foretage sig noget særligt for at undgå straf. Visse steder fremgår det klart, at loven kræver bestemte handlinger af borgerne, og hvis de ikke foretager sig disse, vil de blive straffet. Men hvad så, når sådanne krav ikke kan læses direkte i loven? Disse problemer er en del af området for strafbar passivitet.Strafbar passivitet har aldrig før været behandlet samlet i dansk strafferetlig teori. I bogen behandles spørgsmålet om, i hvilke situationer og efter hvilke kriterier, der vil kunne straffes for passivitet, med et særligt fokus på de hjemmelsmæssige spørgsmål og konsekvenserne heraf. Der foretages både en analyse af kriterierne for at ifalde straf ved passivitet og af hvilke aktive alternative handlinger, der skulle have været foretaget for at undgå straf.I bogen behandles en række grundlæggende problemstillinger om ansvar for at forholde sig passiv, ligesom der behandles flere konkrete praktisk relevante spørgsmål og problemstillinger af stigende relevans, herunder:Hvorvidt der kan opstilles en generel ”passivitetsteori” med fælles ansvarskriterier i dansk ret?I hvilket omfang kan man straffes, hvis man ufrivilligt kommer i besiddelse af narkotika, våben eller børnepornografi?Vil det kunne være strafbart at bo sammen med en kriminel?Hvorvidt kan man blive ansvarlig for kriminalitet begået af andre i en gruppe, man er del af?I hvilket omfang kan chefer og ledere blive medansvarlige for deres underordnedes forbrydelser?Hvad skal en forældre gøre for at undgå medansvar for overgreb begået mod deres børn?Udgivet med støtte af Aarhus Universitets Forskningsfond
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.