Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Niels Clemmensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En biografi om C.F. Blixen Finecke
    af Gitte Kjær & Niels Clemmensen
    219,95 - 348,95 kr.

    Baron Carl Frederik Blixen Finecke (1822-1873) var en af sin tids mest markante politikere, men er siden gledet ud af historiebøgerne. Bogen er den første biografi om ham. Som kun 18-årig rådede den forældreløse Carl Frederik over store godser i Danmark, Sverige og Tyskland. Han deltog med hæder i Treårskrigen, og hans karisma gjorde ham naturligt til leder. Frem til 1864 var han en nøglefigur i dansk politik, og takket være sin store rigdom og adelige baggrund var han fortrolig med mange af Europas fyrster og statsmænd. Ved flere lejligheder var han i audiens hos Napoleon 3., og han stod på venskabelig fod med Bismarck. Brevudvekslingen med ham kaster nyt lys over optakten til krigen i 1864. Blixen Finecke var gennem sit ægteskab med prinsesse Augusta af Hessen-Kassel svoger til den senere Christian 9. Som en af få adelsmænd accepterede han Frederik 7.s ægteskab med grevinde Danner og spillede derfor en afgørende rolle i det komplekse magtspil mellem de to hoffer. Dermed er han central for at forstå grevinde Danners politiske indflydelse og prins Christians udsatte position som tronfølger. Bogen er skrevet af dr.phil. og historiker Niels Clemmensen og historiker og journalist Gitte Kjær.

  • - Det landkommunale selvstyre i Danmark i det 19. århundrede
    af Niels Clemmensen
    277,95 kr.

    Konflikt og konsensus i kommunen skildrer landkommunernes historie fra indførelsen af det kommunale selvstyre i 1841 til 1880'ernes forfatningskamp.Hvor forskningen i det kommunale selvstyre hidtil har fokuseret på administrationshistorie, undersøges her den lokale politiske kultur, som den gav sig udtryk i kommunalpolitikken. Forfatteren opfatter kommunen som en politisk arena, der helt overordnet kan forstås ud fra de to begreber 'konflikt' og 'konsensus', og han ser beboerne som aktører og skabere af den politiske virkelighed.Undersøgelsen sammenligner den kommunale praksis på makroniveau i to amter (Præstø og Randers) og på mikroniveau i to sognekommuner (Bårse-Beldringe og Kousted-Råsted). Niels Clemmensen påviser, at bønderne og godsejerne havde forskellige sociale og kulturelle forudsætninger for at håndtere det nye kommunale selvstyre, og at bøndernes traditionelle kollektive praksisformer i stor udstrækning stod i modsætning til de moderne parlamentariske procedurer.Samtidig med at kommunerne i den undersøgte periode opretholdt deres politiske autonomi i forhold til de landspolitiske konfliktmønstre, var de under stadigt pres fra statsmagten, som både stillede krav til det kommunale serviceniveau og ønskede at effektivisere den kommunale forvaltning. Denne konflikt er fortsat aktuel i dansk kommunalpolitik.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.