Bøger af Niels Dalgaard

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner.Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis.Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

En lille flok er flygtet ud i rummet efter at Jorden er brudt sammen i en klimakatastrofe. Efter et forgæves forsøg på at skabe sig en tilværelse på Mars, er de nu draget til et helt andet solsystem, hvor de etablerer en koloni på planeten Karafal. Efter tre generationer er situationen i den lille menneskekoloni imidlertid desperat. Og som altid i desperate situationer er der folk parat til at træde til og vise vejen – ikke nødvendigvis på den mest gennemtænkte måde. Kan man ikke finde på andet, kan man altid starte en erobringskrig, også selv om det betyder at kolonien er dømt til undergang hvis angrebet fejler.

Dystopiske romaner for unge læsere er et område i voldsom vækst, både internationalt og i Danmark. Denne bog er den første på dansk, der diskuterer denne genre og forsøger at give bud på, hvorfor den er så populær, og hvilke aspekter af den formodede læsers virkelighed, den bearbejder.I stedet for at se dystopierne i sammenhæng med fantasy eller horror, ses de i sammenhæng med katastrofelitteraturen, det vil først og fremmest sige romaner der foregår kortere eller længere tid efter en katastrofe, hvor de overlevende står overfor udfordringen at bygge et nyt samfund op. Dermed er de til dels anbragt i den samme situation, som de unge der lider under et totalitært styre og skal finde ud af hvordan man bekæmper det.Modstand og håb er baseret på en læsning af omkring 250 romaner (alle udkommet på dansk), og blandt de måske overraskende ting der fremhæves, er at der har været udgivet ungdomsbøger om dystopier og katastrofer i mere end 40 år. Mindre overraskende er at der er både skidt og kanel imellem – men genren kan noget: Ved at fremstille et dystopisk samfund, kommenterer forfatteren på sit eget, og ved at give forskellige løsningsmodeller, peger romanerne også på problemstillinger i unge menneskers virkelige liv.

Den gode smed Ole Hestsko er mellemfornøjet med tilværelsen, men får nok at gøre, da et rumfartøj lander på den lokale mark. Med det kommer fire rejsende fra Mars, der er eksperter på hvert deres felt, og som ønsker at studere Jorden nærmere. På deres e­gen planet er klimaet ved at løbe helt af sporet, og de håber at kunne finde tilflugt her for resten af deres befolkning. Smeden er venligheden selv og mener nok at der kan findes en ordning, så marsboerne kan få et beskedent stykke jord som menneskene ikke selv kan bruge. Men det viser sig vanskeligere end som så, hvilket han må sande efter en større rundtur til klodens brændpunkter og magthavere… En 60 år gammel roman der stadig har bud til tiden.

Det er i den nære fremtid. Muren er ikke faldet, men såvel merikanere som sovjetrussere er begyndt på et nyt eventyr. Med kæmpestore undervandsfabrikker er man gået i gang med at udnytte mineralforekomsterne på den havbund, der udgør tre fjerdedele af Jordens overflade. Der er principielt tale om civile projekter, der skal øge verdens velstand. Men… Matt la Fayette er officer ombord på den amerikanske undervandsfabrik, da en begrænset atomkrig bryder løs oppe på overfladen. Efter gensidig aftale mellem de to supermagter nøjes man med at udrydde én storby på hver side ad gangen. Men da de flere hundrede personer under vandet mister kontakten med begivenhederne på overfladen, opstår der nye konflikter. For skal man søge at bringe den dyre fabrik i sikkerhed, eller skal man hævne sig på den sovjetiske for de ødelæggelser, man er overbevist om har fundet sted? Som ofte hos Niels E. Nielsen er det en historie om personlig moral og personligt ansvar. Forskellige personer reagerer forskelligt under det helt specielle pres. Spørgsmålet bliver, hvem der har magten til at træffe en beslutning – og hvordan de kan leve med deres handlinger bagefter. Ligesom undervandsfabrikkens mikrokosmos spejler den virkelige verden og de dilemmaer den er rig på.

En kamp mod vejrmøller?Året er 1991. USA har en sort præsident med baggrund i beskedne kår. Sovjet har en leder med tilsvarende baggrund. Begge er indstillede på at bløde den kolde krig op, da en provokation fra Kina skaber en uforudset spænding, og de to landes automatiserede våbensystemer begynder den krig, der risikere at udslette menneskeheden. I ruinerne af New York samles en lille flok mennesker, der ved et tilfælde har overlevet – men som har fået så meget stråling at de regner med at dø i løbet af et par uger. Dén tid beslutter de til at bruge på at tvinge supermagterne til at opføre sig fornuftigt og redde verden fra den sikre undergang. Også selv om de bare er en fattiglæge, en deserteret soldat, en prostitueret og en tv-skuespiller der ikke kan kende fiktion fra virkelighed.Dette er beretningen om Gruppe Lilleput, der kæmper sig gennem ødemarken og trodser sikkerhedsforanstaltninger, stråling og bevæbnede banditter i kamp for freden. Odds er fuldstændigt håbløse, men gruppen har valgt sit navn med god grund – og den har nogle tricks oppe i ærmet, der kan få de store til at lytte efter.

Videnskabsmanden Howard Smith har uden at tænke over det, været en del af et frygteligt våbenkapløb. Mens han har tænkt på sit arbejde som frembringelsen af nye energikilder, har militæret beslaglagt det til brug for nye forfærdelige bomber. Da den enormt kraftige S-bombe bliver smidt over Europa, forvandles store dele af kontinentet til en radioaktiv ødemark. Howard kæmper med sin skyldfølelse, og beder om at blive sat ned midt i det radioaktive landskab for at dele skæbne med de millioner, hvis død han har været med til at forårsage. Mod sin forventning finder han en lille by, der ved et tilfælde har undgået den værste radioaktive ildstorm, og han slår sig ned på det forladte sted. Snart slutter enkelte andre strejfere sig til ham, og han begynder at tænke på mere end dagen og vejen. En af de tilkomne er en kvinde, og da hun bliver gravid, frygter alle for de mutationer, strålerne kan have forårsaget … Romanen er oprindelig udgivet i 1955 og fik pæn opmærksomhed af kritikken. Man var ikke forvænt med science fiction der faktisk havde et budskab. Det var et budskab der ramte perfekt ned i den kolde krig – og desværre er det et budskab der endnu engang synes at være ved at blive aktuelt, i takt med at de internationale spændinger eskalerer.

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 er den anden artikelsamling udgivet i Center for Børnelitteraturs skriftserie.  Anna Skyggebjerg: Den fantastiske fortælling i børnelitteraturteoretisk belysning  Niels Dalgaard: Afgrunde og grønne pletter - dystopi og modutopi i science fiction for unge  Anette Steffensen: Astrid Lindgrens eventyrform  Helene Høyrup: Hvem var den lille havfrue? Billedet, barnet og kulturen mellem H.C. Andersen og Disney  Torben Weinreich: Den fortællende læser - i bidrag til udviklingen af en teori om mødet mellem tekst og læser  Bodil Kampp: Komplekse narrationer - andre fortællinger  Hans-Heino Ewers: Børne- og ungdomslitteratur - litteratur i pædagogikkens tjeneste eller selvstændig digtekunst?