Bøger af Niels Egebak

"Galskabens metoder" er en undersøgelse af sprogfilosofien og psykoanalysens forhold til digtning, billede og skrift. Niels Egebak tager udgangspunkt i nogle af de største franske kulturfilosoffer og psykoanalytikere som Roland Barths, Derrida, Merleau-Ponty, Foucault, Bataille og Lacan.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Den danske litteraturforsker Niels Egebak har blandt andre beskæftiget sig med den franske filosof Jacques Derrida i mange af sine tidligere bøger. "Skriftens simulacrum" fortæller specifikt om Jacques Derrida og hans læsemåde af den europæiske filosofiske traditions tekster. Bogen starter helt tilbage ved Platon og ender ved fænomenologien.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks bog "Fra tegnfunktion til tekstfunktion" stiller skarpt på den franske semiologi i 1960‘erne. Bogen tager udgangspunkt i tre hovedskikkelser inden for denne semiologi, nemlig Roland Barths, A.J. Greimas og Julia Kristeva. Bogen beskæftiger sig med semiologiens udvikling fra en videnskab om tegnenes liv i samfundet til en slags tidligt stadie af en generel tekstteori.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks bog "Tekst og økonomi – træk af en materialistisk tekstteori" koncentrerer sig blandt andet om bevidsthedsopfattelsen hos marxismens grundlæggere, Friedrich Engells og Karl Marx, en analyse af Leif Hjernøes romantrilogi "En tid lang" (1968), "Udtræk. Roman med bilag" (1969) og "Fra tid til anden. Tresporet roman" (1971) set ud fra blandt andre Heidegger og Derrida, samt mimesis og dissemination.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

I "Højholts metode" analyserer Niels Egebak den danske digter Per Højholts (1928-2004) enestående forfatterskab. Der er lagt vægt på en meget tekstnær analyse, der udelader Per Højholts person, men kun ser på hans litterære bedrifter og de teknikker og virkemidler, han bruger i sine digte.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Der er få litteraturkritikere, der har været lige så udskældte som P.L. Møller (1814-1865). Hans samtids forfattere og litteraturkritikere foragtede ham, og siden hans død er der ikke blevet skrevet meget om ham. Niels Egebaks afhandling har til formål at rehabilitere P.L. Møller både i forhold til samtidens dom over ham og eftertidens erindring eller mangel på samme.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

I "Aspekter af nyere fransk litteraturkritik" præsenterer Niels Egebak fem forskellige artikler af fem forskellige forfattere – sig selv inklusiv – om 1960’erne franske litteraturkritik. Forfattere som Esbern Krause-Jensen, Michel Olsen og Nils Lykke Knudsen fortæller om blandt andet den eksistentialistisk og fænomenologisk orienterede kritik og den marxistiske litteraturkritik, mens Niels Egebaks eget bidrag beskæftiger sig med "Tel Quel" og semanalysen.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

"Prærogativer" består af en række kritiske essays af litteraturforskeren Niels Egebak skrevet over perioden 1966-1996. Essaysne kredser om emner som filosofi, æstetik, tekstanalyse og –teori, politik, fænomenologi, poesi og semiotik. Niels Egebak taler desuden om store filosoffer og tænkere som Roland Barthes, Jean-Paul Sartre, Jacques Derrida og Karl Marx.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

I "Der findes flere utopier" forsøger litteraturforskeren Niels Egebak at redegøre for filosofiens nytte for litteraturforskningen. I løbet af bogen kommer han ind på store filosoffer og tænkere som Martin Heidegger, Maurice Blanchot og Roland Barthes og beskæftiger sig med forskellene og lighederne ved at være filosof og litterat.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Tom Kristensen er en af Danmarks største digtere, og hans værker har været genstand for litterær analyse i årtier. Niels Egebaks bog tager udgangspunkt i Tom Kristensens tidlige værker, som er skrevet i 1920‘erne. Bogen stiller skarpt på emner som den erotiske digtning, mand/kvindeproblematikken, religiøsitet, politisk-sociale problemstillinger og en lang række andre elementer i Tom Kristensens alsidige og dybdegående forfatterskab.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Mimesis-definitionen på kunst blev slået fast på Planton og Aristoteles’ tid som "en efterligning af virkeligheden" og sidenhen har den europæiske metafysik udfordret og videreudviklet denne tanke i en uendelighed. Niels Egebaks essay "Anti-mimesis" fortsætter diskussionen ved at drage danske kunstnere ind i debatten og påvise, at mimesis-traditionen til stadighed udvikler sig i Danmark. Arne Haugen Sørensen, Peter Laugesen og Peter Seeberg er nogle af de kunstnere, der drages ind i Niels Egebaks essay.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks bog "Skrift, subjekt, fiktion" er en analyse af nogle af Danmarks største forfattere og digteres arbejdsmetoder. Bogen er delt op i ni kapitler:Om at tilskrive sig troens rare klenodie (om Grundtvigs "Hil dig frelser og Forsoner")Skrift, subjekt, fiktion (om Jens Smærup Sørensens "At ende som eneboer")Narcissismens skrift og skriftens narcissisme (om Henrik Bjelkes "Saturn"… især)En iscenesættelse af en iscenesættelse af en iscenesættelse… (om Leif Hjernøes forfatterskab)Den dobbelte indskrift (om Schack Staffeldts "Rosenmøen")Miskendelsens mekanismer (om Ibsens "Gengangere")At tale i tavshedens grænseland (om Paul la Cours "Forvisning")Skriftsyndernes forladelse (om Thorkild Bjørnvigs "Klassisk tema")Den generaliserende skizofreni og dens iscenesættelse (om Per Højholts "Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne")Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

"Den skabende bevidsthed" handler om de nye strømninger i fransk litteratur i 1950’erne og starten af 1960’erne. Bogen beskriver blandt andet, hvordan den nye franske roman skal ses i forhold til moderne fransk filosofi, primært eksistentialismen repræsenteret af Jean Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Albert Camus.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

I slutningen af 1950‘erne begyndte danskerne for alvor at få øjnene op for de nye tendenser i fransk litteratur og teater, og der blev talt om "den nye roman" og "det nye teater". Den unge danske litteraturkritiker Niels Egebak havde fingeren på pulsen, når det gjaldt Frankrig, og i "Eumeniderne" indfører han danskerne i den kulturelle og filosofiske baggrund fra ikoniske franske forfattere og filosoffer som Jean Paul Sartre, Albert Camus, Nathalie Sarraute og Samuel Beckett.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

"Selvom den følgende analyse næsten udelukkende beskæftiger sig med et enkelt forfatterskab – og oven i købet kun med en del af dette forfatterskab – må den forstås inden for rammerne af den litterær-semiologiske forskning i almindelighed. Dens hovedtema er den moderne skrivekunst, og Becketts forfatterskab tjener som grundlag for en beskrivelse og analyse af denne skrivekunst i kraft af dets eksemplariske karakter."Den irske forfatter Samuel Becketts forfatterskab har haft stor indflydelse på moderne vestlig litteratur. Niels Egebaks bog stiller skarpt på Becketts franske tekster, da de er eminente eksempler på den moderne skrivekunst, som er bogens hovedtema.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks essays i "Spejlinger" behandler en række vidt forskellige litterære problematikker. Han tager spørgsmålet om litteraturanmelderen og -kritikerens rolle i litteraturen op til debat og ser desuden på forholdet mellem en forfatter og hans eller hendes værker. Her kommer han blandt andet ind på Hermann Broch, Poul Ørum og Ernest Hemingway. Desuden diskuteres diktatorisk kulturpolitik samt pornografien i forhold til ytringsfriheden.Den danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks bog "Psykoanalyse og videnskabsteori" beskæftiger sig med Freud og psykoanalysen set i forhold til Marx‘ teori og kritikken af den politiske økonomi. Bogen egner sig både til studerende og undervisere på universitetet, men kan også med fordel læses på højskoler og aftenkurser, når blot læseren har et vist kendskab til Freud og Marx.Bogen er inddelt i fem kapitler:Det psykiske apparatDet psykiske apparats fantasmatiske strukturNogle videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske problemer i "Ulvemanden"Mod et generaliseret realitetsprincip: Læsninger i "Hinsides lystprincippet"Psykoanalyse, tekstteori og tekstanalyseDen danske litteraturforsker og -kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og -teori og psykoanalyse.

Niels Egebaks essays i "Indskrifter" tager en lang række emner inden for fænomenologi og æstetik op til debat. Den filosofiske del af bogen behandler filosoffen Merleau-Ponty, Sartres humanisme, eksistentialisme samt dialektisk materialisme. Den æstetiske del fokuserer på litteratur- og kulturkritikken som fænomen, hvor blandt andre Roland Barthes og Maurice Blanchots ideer udforskes.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

"Mit job er vist lidet flatterende. Jeg er parasit. Jeg har snyltet på litteraturen – ja sågar på litteraturen om litteraturen – hele mit liv. Skamløst. Det vil sige: i begyndelsen var det nu i al uskyldighed og med god samvittighed. Først sent gik det op for mig, at det åbenbart var noget, jeg skulle skamme mig over: dette at jeg ikke var en såkaldt ‘skabende‘ kunstner, eller som en yngre socialdemokratisk kulturideolog ynder at formulere det: en ‘rigtig‘ forfatter."Artiklerne i Niels Egebaks bog "Af en evighedsstudents meriter" stiller skarpt på temaer, der bliver ved med at dukke op i den danske kulturdebat. Hvilken plads – hvis nogen – skal litteraturkritikerne have – disse mennesker, der som Niels Egebak ikke selv skriver skønlitteratur, men kun skriver om det? Bogen dykker også ned i de politisk-filosofiske aspekter inden for humaniora, hvor postmodernismen og postmodernitetens forhold til litteraturvidenskaben bliver taget op til diskussion.Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.