Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fotobogen af billedhugger Niels Guttormsen giver et sjældent indblik i, hvad det egentlig er en kunstner ser, før han skaber sine værker.Fotografierne Fotografiske notater er optaget med dogmeregler fra før filmdogmernes tid: Billedhugger Niels Guttormsen har stået med rank ryg, fødderne plantet plat på jorden, fotograferet uden blitz — altid i øjenhøjde — præcist som han har set det, der inspirerede ham.Kunsthistorikeren Rune Gade og litteraturhistorikeren Hans Hyllested har valgt blandt Niels Guttormsens mange fotografiske notater. I to artikler l ser og tolker de fotografierne i forhold til hans kunstneriske praksis i og uden for atelieret — og til hans samtid.At fotografere tilfældige objekter som notater er et relativ nyt fænomen i kunstens historie. Traditionelt har kunstnere på feltarbejde tegnet deres noter. Men i det 20. århundrede har mange billedkunstnere eksperimenteret med fotografiet. Men selv de mest ydmyge fotografiske notater rækker ind i kunstnerens værker og samtiden. Niels Guttormsen har brugt sine billeder til egen inspiration — og som undervisningsmateriale for kunststuderende på Det Kongelige Danske Kunstakademi.Niels Guttormsens fotografier åbner for et indblik i, hvordan en kunstner finder ting og ser verden med friske øjne. Som Niels Guttormsen skrev under tilblivelsen af denne bog: Trangen til at udforske eksistensens grundvilkår og til at stille spørgsmål til den givne orden kan netop ske ved at finde hverdagsagtige former, ved at nærme sig den erfaringsverden, hvor tingene optræder i deres oprindelige mening.De udvalgte fotografiske notater er fra 1971-1979. Kameraet er et ganske almindeligt Rollei B35, Triotar 3,5/40 kamera. Filmmaterialet er Agfa crome diafilm 100ASA, og fotografierne er fremkaldt mekanisk gennem den lokale fotohandler. Mere dogme kan det næsten ikke blive.
Al kunst har med åndedræt at gøre, hele dit liv er pulsens slag, dag og nat, åndedræt, uafbrudte rytmer. Det er præcist dem, jeg har arbejdet med hele livet, at søge de rette rytmer, det rette åndedræt. Finder jeg den rytme, som forfatteren, den, som har skrevet eller komponeret, har følt og kan genskabe den, da er det rigtigt.Måske er en forfatter ikke altid så bevidst om, hvorfor han gør noget på en bestemt måde, men hvis man fortolker, hvad han ubevidst har skabt og finder det rigtigt, så lever det, fortæller film- og teaterinstruktøren Ingmar Bergman i et interview i Weekend avisen, december 2002.Arkitektur er arkitektur og kunst er kunst. Fagene overlapper hinanden — i den måde værkerne bliver til, i deres udtryk, i deres form. Arkitekter kan bygge billeder, der er tæt på de billeder, der ellers opfattes som kunst. På samme måde kan kunstnere arbejde med udtryk og former, der er tæt på arkitekturens. Fælles for begge fag er rytmen, åndedrættet, kroppen og historien som en samlet erfaring og målestok.I en række modeller og korte tekster skriver billedhuggeren, professor Niels Guttormsen og arkitekten Jens Bertelsen en arkitekturens poetik med kunsten som model.”Kapitlerne kommer godt omkring i sin indkredsen af forholdet mellem rytme og masse, erkendelse og kommunikation (…) bogen er både uprætentiøs og generøs”, skrevAllan de Waal i sin anmeldelse i Information 22. april 2003.Udgivelsen er støttet af Billedkunstrådet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.