Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen er en enestående undersøgelse af dødsstraffens danske kulturhistorie fra reformationen og frem til den sidste danske henrettelse i fredstid i 1892.Henrettelserne var mange i 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet, og i hele Vesteuropa var dødstraffen indtil midten af 1700-tallet fast forankret i et religiøst verdensbillede og dens udførelse indskrevet i et ritual, som sikrede hele samfundetsopslutning. Ud over de forskellige former for henrettelse var udviklet et system af skærpelser, som blev brugt til at graduere straffen, alt efter forbrydelsens alvor. Det kunne være tortur og lemlæstelse både før og efter aflivningen eller den måde, som den døde kom eller ikke kom i jorden på. Fra midten af 1700-tallet ophørte den tætte binding imellem henrettelse og religion, og med forandrede forestillinger om straf og indførelsen af et egentligt fængselsvæsen blev henrettelse efterhånden erstattet af fængselsstraf.På baggrund af et kolossalt materiale og mange års studier af lokalhistorisk litteratur, erindringer, dagbogsoptegnelser, præsters henrettelsesbeskrivelser i kirkebøger, tingbøger m.m. har forfatteren kortlagt henrettelsens danmarkshistorie, med registrering af henved 2900 danske henrettelser. Dermed kommer læseren helt tæt på henrettelsernes hverdag og de forestillinger og traditioner, der knyttede sig til dem. Forfatteren præsenterer de dømte, deres baggrund og forbrydelsersamt den straffelovgivning og de retsinstanser, som de var underlagt. Han følger de dømte i arresten og på den sidste dag foran mestermanden på retterstedet, og endelig behandles også de spor, som de dramatiske begivenheder har sat sig isagn og talemåder mv.
Igennem Danmarks historie har adskillige tusind mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Enkelte var højt på strå som J.F. Struensee, der i 1772 fik hugget først hånd, så hoved af, inden kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle; andre var almindelige borgere og bønder, men langt de fleste hørte til den nederste del af samfundet. Deres forbrydelser blev oftest begået i affekt eller af simpel nød: Flest blev dømt for drab og tyveri, men f.eks. trolddom og sædelighedsforbrydelser kunne også føre til lovens strengeste straf.Dette kulturhistoriske værk handler om disse mange mennesker og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse; om mestermanden eller skarpretterens virke, som belyses i alle det grumme håndværks aspekter, og om stedet, hvor det skete: på galgehøj og rettersted.Bogens forfatter, Niels H. Kragh-Nielsen (f. 1939), har brugt flere årtier på at grave sig igennem et kolossalt kildemateriale til henrettelser i hele riget. Det er også baggrunden for bogens sidste del, som primært udgøres af en udtømmende fortegnelse i topografisk orden over samtlige jurisdiktioner og kendte henrettelser i Danmark 1537-1892.
Igennem Danmarks historie har adskillige tusind mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Enkelte var højt på strå som J.F. Struensee, der i 1772 fik hugget først hånd, så hoved af, inden kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle; andre var almindelige borgere og bønder, men langt de fleste hørte til den nederste del af samfundet. Deres forbrydelser blev oftest begået i affekt eller af simpel nød: Flest blev dømt for drab og tyveri, men f.eks. trolddom og sædelighedsforbrydelser kunne også føre til lovens strengeste straf.Dette kulturhistoriske værk handler om disse mange mennesker og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse.Bogens forfatter, Niels H. Kragh-Nielsen (f. 1939), har brugt flere årtier på at grave sig igennem et kolossalt kildemateriale til henrettelser i hele riget. Det er også baggrunden for bogens sidste del, som primært udgøres af en udtømmende fortegnelse i topografisk orden over samtlige jurisdiktioner og kendte henrettelser i Danmark 1537-1892.
Igennem Danmarks historie har adskillige tusind mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Enkelte var højt på strå som J.F. Struensee, der i 1772 fik hugget først hånd, så hoved af, inden kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle; andre var almindelige borgere og bønder, men langt de fleste hørte til den nederste del af samfundet. Deres forbrydelser blev oftest begået i affekt eller af simpel nød: Flest blev dømt for drab og tyveri, men f.eks. trolddom og sædelighedsforbrydelser kunne også føre til lovens strengeste straf.Dette kulturhistoriske værk handler om disse mange mennesker og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse.Bogens forfatter, Niels H. Kragh-Nielsen (f. 1939), har brugt flere årtier på at grave sig igennem et kolossalt kildemateriale til henrettelser i hele riget. Det er også baggrunden for bogens sidste del, som primært udgøres af en udtømmende fortegnelse i topografisk orden over samtlige jurisdiktioner og kendte henrettelser i Danmark 1537-1892.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.