Bøger af Nina Javette Koefoed

Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædelighedslovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 29. udgivet 19. december 2024.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 29. udgivet 19. december 2024.

"Etiske øjeblikke" handler om den slags etik i humanistisk forskning, som giver hovedbrud, selvom der er formuleret klare regler for ansvarlig forskningspraksis.Bogen undersøger 11 forskellige hovedbrud i en række fagligt-personlige beretninger. Forfatterne trækker afgørende momenter i deres forskning frem, hvor noget strammede til, gav efter eller stod klart. De bruger disse etiske øjeblikke som en mulighed for at afsøge etik i studier, der involverer alt fra jord, arkiver, robotter, mennesker og statuer til klipklapper, tekstbeskeder, udstødelse, bjerge, regnorme og tugthuse – og for at få øje på den forskningsetik, der ellers nemt kan blive væk.

Beginning with the emergence of a Danish kingdom during the Viking Age, this book provides an introduction to the history of Denmark as a political entity, from the eighth century to the present day. It shows how what we know as ‘Denmark’ has evolved – from Cnut the Great’s North Sea empire in the eleventh century, through disintegration and civil war in the Middle Ages, the Kalmar Union of 1397–1523 and the establishment of the absolutist state and its overseas colonies in the seventeenth century, to the emergence of the modern nation state during the nineteenth century. The book also deals with significant developments in the economic, social and cultural history of Denmark, and sheds light on complex problems such as the country’s relationship with its Nordic neighbours, the origins of the current border with Germany and the historical development of the Danish welfare state.

En danmarkshistorie skildrer, hvordan Danmark, det danske rige og den danske stat har udviklet og forandret sig gennem mere end tusind år.I hvert af bogens ni kapitler fokuserer forskere fra Aarhus Universitet på Danmarks politiske, kulturelle, sociale og internationale forhold. Forfatterne beskriver skiftet fra de første fælles danske konger i vikingetiden og middelalderens treenighed af kirke, konge og aristokrati over enevældens egenrådighed til nutidens demokrati med globalt udsyn. De kaster lys over pestepidemiers hærgen, reformationens samfundsændringer samt den økonomiske krise i mellemkrigstiden, optagelsen i EU og det øgede militære engagement i udenlandske konfliktzoner. Det er en danmarkshistorie om forvandlingen fra stands- og klassesamfund til velfærdsstat, fra bondeland til det post-industrielle samfund og fra krønikeskrivere til influencere.Baseret på den nyeste forskning giver En danmarkshistorie en systematisk fremstilling af Danmarks historie. Bogen understøttes og udbygges af omfattende materiale på danmarkshistorien.dk/ooc/ med blandt andet film og quizzer.Følgende historikere har bidraget til En danmarkshistorie: Bjørn Poulsen (red.), Thorsten Borring Olesen (red.), Søren M. Sindbæk, Jeppe Büchert Netterstrøm, Charlotte Appel, Carsten Porskrog Rasmussen, Nina Javette Koefoed, Mette Frisk Jensen, Claus Møller Jørgensen, Bertel Nygaard, Anne Sørensen og Helle Strandgaard Jensen.

Bogen tager udgangspunkt i den strenge sædeligheds-lovgivning under den tidlige danske enevælde, hvor førægteskabelig seksualitet og ægteskabsbrud efter Bibelens anvisninger blev straffet med åbenbar skrifte, bøde, fængsel, landsforvisning eller døden. Men hvor den religiøse synd i begyndelsen af 1700-tallet var det centrale, blev det i slutningen af 1700-tallet vigtigere for styret at sætte de ugifte forældre i stand til at forsørge de uægte børn. Det ledte til en afkriminalisering af ugiftes første og andet seksuelle forhold i 1812, der i bogen kobles med en generel sekularisering af den enevældige konges politiske legitimitet.Nina Javette Koefoed, ph.d., er adjunkt på Institut for Historie og Områdestudier ved Aarhus Universitet.Modtager af Krakaprisen 2005.Fra priskomiteens begrundelse:"Der skabes opmærksomhed på børns forsørgelse og på de uægte børns vilkår og større ligeret. Parallelt hermed dokumenteres, at faderskabet udvikler sig fra at blive opfattet som reelt ægteskabsløfte til forsørgelsesansvar over for barnet, men ikke over for kvinden.Denne udvikling, der er helt original og ikke tidligere har været påvist i Danmark, tegnes med en historikers og arkivrottes sikre hånd. Med et omfattende og vanskeligt tilgængeligt arkivmateriale argumenterer Nina Kofoed i detaljer overbevisende for denne overordnede udvikling...Afhandlingen igennem forholder forfatteren sig selvstændigt og originalt til komplicerede historieteoretiske positioner, der udfoldes og diskuteres igennem analyserne og det empiriske materiale uden at blive påtrængende. Kønnet står klart, men diskret frem som det sted, hvor de afgørende skred sker."