Bøger af Noomi Matthiesen

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.

Når et barn afleveres i daginstitutionen og skal vinke farvel til forældrene, kræver det en høj grad af tillid fra alle sider. For at barnet skal føle, at overleveringen mellem de to arenaer - hjem og daginstitution - er sikker og tryg, er barnet dybt afhængigt af, at forældre og pædagoger har tillid til hinanden. Forældrene må have tillid til, at de pædagogisk professionelle har betingelserne og evnerne til at skabe omsorg, tryghed og nærvær for deres barn, og omvendt må der fra daginstitutionens side være tillid til forældrenes opbakning og respekt for den pædagogiske professionalisme - og til at forældrene vil og gør det bedste for barnet.Tilliden er kernen i samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Gensidigheden og samarbejdet fremhæves også i Dagtilbudsloven som fundamentalt for, at dagtilbuddet kan "give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst", men  i praksis kan det være svært. Både forældre og pædagoger giver i det forskningsprojekt, der ligger til grund for bogen, udtryk for, at tilliden kan opleves skrøbelig.Skal vi vinke? undersøger tillidens betydning for samarbejdsdynamikkerne mellem forældre og pædagogisk professionelle i dagtilbud. Hvorfor opleves tilliden så vigtig? Hvad er dynamikkerne bag tillids- relationen? Hvilken betydning har tillid for samarbejdet, og hvordan genopretter man tilliden, når den er under pres?

Hvordan skaber man et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og forældre, skole og hjem? Hvordan etablerer man en dialog, hvis den ene part ikke taler godt dansk? Hvis forskelle i kulturer og forståelser af skole og læring virker uoverstigelige? Og hvordan bliver det klart, hvad der er lærerens ansvar, og hvad der er forældrenes?Skole-hjem-samarbejde med etniske minoritetsfamilier undersøger de udfordringer og dilemmaer, der kan være knyttet til samarbejdet med etniske minoritetsforældre - og særligt de familier, der er udsatte. Bogen vægter beskrivelsen af skole-hjem-samarbejde fra et forældreperspektiv. Målet er at støtte lærere og andre pædagogiske professionelle i at se og analysere dilemmaer og udfordringer på nye måder og dermed få øje på nye veje at gå i praksis. Bogen belyser disse udfordringer og dilemmaer ud fra den almene skole-hjem-samarbejdspraksis, som i mange tilfælde kan være så 'selvfølgeliggjort', at der opstår blinde pletter.Området undersøges ud fra forskellige teoretiske perspektiver og illustreres gennem praksiseksemplarer og autentiske cases. Samtidig fastholder bogen, at skole-hjem-samarbejde er komplekst og fyldt med paradokser, som ikke lader sig løse ud fra en manual, men må håndteres fra case til case.

Relationskompetencer er udpeget som en af de væsentligste lærerkompetencer. Det er åbenlyst, at relationer har afgørende betydning for både elever og lærere i skolen, men indtil videre er det kun undersøgt i begrænset omfang, hvordan man som professionel og som studerende på læreruddannelsen kan arbejde målrettet med at udvikle relationskompetencer.