Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Siden 2008 har den økonomiske krise bredt sig til flere og flere områder af samfundet, og det er efterhånden åbenlyst, at økonomi og bankvæsen er for vigtigt til, at vi kan overlade det til bankfolk og økonomer alene. vi bør alle tage aktivt del i beslutningen om, hvordan vores bank- og pengesystem skal indrettes i fremtiden.I 'Gode penge' tages både penge og banker under grundig behandling af sociologen ole Bjerg, som søger svar på tre grundlæggende spørgsmål; Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? og hvem burde lave dem? de to første spørgsmål er helt essentielle for at forstå årsagerne til den aktuelle krise, og besvarelsen af det sidste spørgsmål er afgørende for vores evne til at komme videre. i bogen præsenterer ole Bjerg en model for et bankvæsen med fuld reserve. En omstilling af pengesystemet efter denne model kan forebygge fremtidige finanskriser og skabe en mere stabil og retfærdig økonomi.
What does it mean to be a man? While this is a key question for at least half the popula-tion of the world, Ole Bjerg argues that it has been largely forgotten by philosophy. In his groundbreaking new book, he mobilizes ideas from Martin Heidegger and Hannah Ar-endt to coin the notion of Being-Man as an alternative to the conventional talk about gender and identity. This leads into an exploration of love, sex, work, art, truth, father-hood, women, and other existential issues confronting men in our efforts to make sense of ourselves and our lives today.The Meaning of Being a Man may be read by anyone, but it is explicitly written for men who are discontented with contemporary academic debates about men and women and yet still believe that philosophy has something valuable to say on these matters.Ole Bjerg (b. 1974) is an Associate Professor in Philosophy and Economics at the Copenhagen Business School. A list of previous books in English include Parallax of Growth (Polity Press 2016), Making Money (Verso 2014) and Poker: The Parody of Capitalism (University of Michigan Press 2011).
I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.
In this book, 16 authors describe various public health research methods ranging from interviews, discourse analysis, hermeneutic analysis, historical and comparative studies, and anthropological field work to statistical methods, questionnaire surveys and register studies. The book opens with a chapter on different ways of understanding the role of theory and on the relationship between theory and method; a subsequent introductory chapter addresses the topic of qualitative and quantitative methods and epistemology. The book will be of interest to anyone who is about to embark on a public health and other research project or who is writing a thesis or a paper, and who is looking for help in the choice of methods. New researchers, Ph.D. students and undergraduate students of medicine, public health, nursing, occupational therapy and physiotherapy and students in other areas such as sociology, pedagogy, and anthropology, as well as students taking their master's degrees will benefit from this book.
I Etik uden moral udvikler Ole Bjerg et begreb om etik i det postmoderne samfund, som han med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori beskriver som hyperdifferentieret. Indretningen af det postmoderne samfund gør det umuligt at tænke moral som et altomfattende metasystem, og Bjerg argumenterer for, at der i dag ikke findes et etisk regelsæt, som kan fortælle os, hvad vi skal gøre og ikke gøre. I stedet må den enkelte navigere ud fra en praktisk fornemmelse for, hvad der er rigtigt og forkert i enhver given situation. Den etiske fornemmelse er altså konkret og kan ikke generaliseres eller defineres. Bogens omfattende undersøgelse udfoldes med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi, politik, sundhed og kærlighed i det postmoderne. Den kombinerer filosofiske diskussioner af bl.a. Aristoteles, Schopenhauer, Durkheim, Weber, Heidegger, Baudrillard og Luhmann med sociologiske analyser af tidstypiske personlighedstyper. Desuden undersøger bogen, hvordan det er muligt at tænke og handle etisk inden for virksomheder og andre organisationer.
Antallet af mennesker i vores samfund, som lider af ludomani, narkomani eller købemani er både stort og stigende. At blive afhængig af enten spil, stoffer eller shopping er en stor menneskelig tragedie for den enkelte. Samtidig synes netop disse afhængighedsformer imidlertid også at udgøre kulturelle udtryk for det samfund, vi lever i.For tæt på kapitalismen består af tre særskilte analyser af hhv. ludomani, narkomani og købemani, som tilsammen udgør en diagnose af nutidens form for kapitalisme. Ved at trække på en lang række forskelligartede kilder såsom neurobiologisk hjerneforskning, H.C. Andersens eventyr om "Prinsessen på ærten", marxistisk merværditeori, interviews med stofmisbrugere og markedsføring af firehjulstrækkere indkredses den særlige ideologiske betydning af tre forskellige objekter: penge, krop og vare. Ludomani, narkomani og købemani kan netop forstås som tilfælde, hvor forholdet til et af disse objekter er blevet forstyrret og den ideologiske betydning kollapser. Afhængigheden opstår i det øjeblik, subjektet kommer for tæt på objektet. Ludomanen, narkomanen og tvangskøberen er på paradoksal vis både avantgarde og affaldsprodukt i kapitalismen. Bogen udgør endvidere en revitalisering af den marxistiske kapitalanalyse, hvor de gamle begreber om udbytning, fremmedgørelse og merværdiproduktion omsættes til Slavoj Žižeks begreber om begær, desublimering og nydelse.Ole Bjerg er ph.d. i sociologi og post doc. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet afhandlingen Den mystiske etik – Om at være til i det hyperdifferentierede samfund (2005).Forlagets emneord: Filosofi og psykologi - Samfundsvidenskaberne og politik - Identitet - Marxisme - Sociologi - Afhængighed - Hjerneforskning - Kapitalisme - Psykoanalyse - Socialpsykologi - Statussymboler - Subjektopfattelser - Slavoj Zizek - 21. årh. - Dansk
Parallax of Growth explores the ideas of economy and ecology and the factors that have put them on a collision course.
The cultural meanings of poker and how it mirrors fundamental aspects of capitalism
Metodevalget er afgørende i alle sociologiske analyser - fra mindre studenteropgaver til doktorafhandlinger. Med en metode vælger man samtidig et blik på det empiriske genstandsfelt, som bestemmer, hvad analysen kan få øje på. Et grundlæggende spørgsmål er derfor, hvordan man får teori og empiri til at spille sammen.Sociologiske metoder viser, hvordan man kommer fra teori til konkrete analyser af empiri. Bogen udgør et katalog over en række aktuelle og populære kvantitative og kvalitative metoder i sociologien. Hvert enkelt kapitel præsenterer metodernes empiriske anvendelsesmuligheder og de konkrete -greb- og teknikker, som de benytter. Bogen beskriver samtidig de videnskabsteoretiske forudsætninger bag metoderne, reflekterer over metodernes -blinde pletter- og giver eksempler fra forfatternes egen forskning. Desuden diskuterer den de kvantitative og kvalitative metoders forhold til hinanden.Sociologiske metoder henvender sig til alle, der beskæftiger sig med samfundsanalyser, og som står over for valget mellem forskellige metodetilgange til at studere et empirisk genstandsfelt. Bogen egner sig især til projektskrivning og som grundbog i samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metode.
Antallet af mennesker i vores samfund, som lider af ludomani, narkomani eller købemani er både stort og stigende. At blive afhængig af enten spil, stoffer eller shopping er en stor menneskelig tragedie for den enkelte. Samtidig synes netop disse afhængighedsformer imidlertid også at udgøre kulturelle udtryk for det samfund, vi lever i.For tæt på kapitalismen består af tre særskilte analyser af hhv. ludomani, narkomani og købemani, som tilsammen udgør en diagnose af nutidens form for kapitalisme. Ved at trække på en lang række forskelligartede kilder såsom neurobiologisk hjerneforskning, H.C. Andersens eventyr om »Prinsessen på ærten«, marxistisk merværditeori, interviews med stofmisbrugere og markedsføring af firehjulstrækkere indkredses den særlige ideologiske betydning af tre forskellige objekter: penge, krop og vare. Ludomani, narkomani og købemani kan netop forstås som tilfælde, hvor forholdet til et af disse objekter er blevet forstyrret og den ideologiske betydning kollapser. Afhængigheden opstår i det øjeblik, subjektet kommer for tæt på objektet. Ludomanen, narkomanen og tvangskøberen er på paradoksal vis både avantgarde og affaldsprodukt i kapitalismen.Bogen udgør endvidere en revitalisering af den marxistiske kapitalanalyse, hvor de gamle begreber om udbytning, fremmedgørelse og merværdiproduktion omsættes til Slavoj Zizeks begreber om begær, desublimering og nydelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.