Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I 1821 var 80 % af indbyggere i Danmark såkaldt almue. Et ord, der omfatter bønder, landhåndværkere og tyende. Disse 800.000 passede deres dont og stræbte hver især deres vej gennem landbrugskrisen, som varede fra 1818 til 1828.De 80 % svarer meget godt til de knap 5 millioner danskere, der i dag holder hjulene i gang, mens de stræber deres individuelle vej.I romanen er det skolelærer Niels Pråsen, der selv fortæller om liv, gerning og medborgere i Sørling Sogn, der med sine 200 mennesker var et middelstort sogn.Som sprogligt nysgerrig er det Niels Pråsens gerning at passe sogneskolen, som den nye skolelov foreskriver. Skrive kærestebreve for de ordløse;,være skriver ved sognets møder, tolke lov og sædvane og forlige de stridende, selv om han kun er halvt myndig. Han er sig dog ikke bevidst, at underlaget for hans stræben er et ønske om at holde fast i sognets håb om bedre tider.
I En kan aldrig vide er hovedpersonen 17 år og lige ankommet til sit midtjyske fødesogn Sørling. Han håber at få rede på, hvem der er hans kødelige mor og hans rigtige far. Om muligt også få viden om pigen, som han engang tilfældigt mødte. Nu er sproget hans stærkeste side, hvorved han adskiller sig fra en bondekultur, som har haft en nødtørftig skolegang.I 1817 er kong Frederik 6. enevældig hersker over Danmark, der er i knæ efter statsbankkarotten i 1813 og tabet af Norge i 1814. Det er hårde tider, og fattigdommen plager især almuen, og hovedpersonen skal indordne sig de mange disciplinerende love, der især var rettet mod almuen, som dengang udgjorde 80 % af landets befolkning. Med andre ord er romanen også et studie i bevidsthedsdannelsen hos en 17-årig, der skal forholde sig til en uomgængelig verden.En kan aldrig vide er en selvstændig fortsættelse af Livets salt.
Livets salt er en fortælling, der begynder i året 1812 og handler om en 12-årige dreng, der bor hos sin bedstemor i et lille hengemt sogn, indtil han bliver sendt ad Pommern til for sammen med sin hest at lede efter bedstemorens søster. Samtidig har bedstemoren pålagt drengen at vende tilbage med kundskaber. Alt fortalt i en ramme, som vi kender den fra eventyret. Drengen møder under sin rejse mange forskellige mennesker, der hver især er med til at forberede ham på hans indtræden i voksenlivet. Han oplever et Europa, der som altid er i splittelse med sig selv, og møder både venlighed og generøsitet, men også menneskets mørke og stridbare sider. Romanens henvender sig til alle, der er eller har været 12 år.Uddrag af bogen– Jeg har tænkt på, om du måske havde lyst til at tage til Pommern og hilse min mindste søster fra mig. – Nu? – Nej nej. Senere, hvis du har lyst. – Hvad skal jeg sige til hende? – Bare hilse fra mig. Det er mange år siden, jeg har hørt fra hende, og så kan du fortælle hende, hvordan det går her. – Om det hele.– Det ved jeg ikke, men du bliver nok ikke fri, for hun spørger dig nok gevaldigt ud. – Er der langt? – Ja, der er jo fire dages rejse til grænsen, og så skal du til venstre. Sidst jeg hørte, var hun i Altestok, men hun har aldrig ro på sig, så du skal da ikke lede efter hende, hvis hun ikke er i Altestok. Det var bare … Og så synes jeg heller ikke, at du bare skal gå her og komme i tjeneste på en gård som foderknægt.Om forfatteren Ole Celert Holmstrøm (f. 1940) har haft et afvekslende arbejdsliv begyndende med et svendebrev og afsluttende som vejleder og integrationsmedarbejder på Vestegnen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.