Bøger af Ole Fenger

Meningen med bogen har ikke været at give endegyldige svar på, hvad retspolitik er. Som titlen antyder, har meningen i stedet været den at betragte retspolitikken fra forskellige synsvinkler og at introducere forskellige syn på og holdninger til retspolitik. Bogen kan læses af alle, som har interesse for retspolitik.Emnet retspolitik er et af de mest spændende og interessante, men samtidigt også et af de mest oversete inden for den almindelige retslære. Den moderne retsvidenskab har i dag erkendt, at retspolitikken er et af retsvidenskabens mange arbejdsområder. Denne erkendelse har ikke mindst betydet en større klarhed om, hvad der karakteriserer eller bør karakterisere en videnskabelig retspolitik, herunder om det overhovedet er muligt at trække skarpe grænser mellem retspolitik og retsdogmatik. Nyere retsteori har også ofte peget på det forhold, at retten er pluralistisk, hvilket bl.a. betyder, at der er mange såvel nationale som internationale producenter af ret. Den omstændighed, at der er mange producenter af ret, betyder således, at der er mange former for retspolitik. Det er bl.a. dette forhold, denne bog Om retspolitik behandler.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757407878

”Religion og ret er historisk set to sider af samme sag med rødder i sædvane, som på græsk hedder ’etik’ og på latin ’moral’. Man skal gøre som man plejer, og det, man plejer, bliver med tiden til pligt. En af oldtidens romerske jurister sagde, at en gerning kan være umoralsk, selvom den ikke er forbudt i loven; men den kristne kirke tilstræbte, at det umoralske var ensbetydende med det ulovlige, som skulle angres, hvis gengældelse skulle undgås – her eller hisset.”Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet en lang række artikler om tro, love og retshistorie. Én artikel handler om synet på retfærdighed i romerretten under det gamle Rom. En anden beskriver Danmarks første lov, Jydske Lov, fra år 750, og en tredje diskuterer, hvad der skal til for, at man kan sige, at et samfund er et retssamfund.Bogen udkom første gang i 1995.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

I "Fred og ret i middelalderen" tager professor i retshistorie Ole Fenger os med tilbage til middelalderen og fortæller, hvad man dengang anså for retfærdighed og et ordentligt retssystem. I løbet af bogen inddrager han både flere historiske skildringer, men også mere grundlæggende problemstillinger om, hvorvidt vi i fællesskab bliver enige om retsprincipper, om de kommer fra konge eller kirke, eller om det er noget, der ligger naturligt indlejret i alle mennesker.Bogen udkom første gang i 1993.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i ”Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie” og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet ”Spørg Århus” i 1970’erne.

"Lov er lov og lov skal holdes", siger man. Men loven er blevet ændret hele danmarkshistorien igennem. I professor Ole Fengers utraditionelle retshistorie om lov og ret vises, hvordan reglerne hele tiden skifter. For eksempel maner det til eftertanke, at "staten" og dens magtapparat højst er 300 år gammel, og at begrebet den private ejendomsret er endnu yngre.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

I middelalderen og renæssancen var det i Danmark skik, at en drabsmand betalte en bøde til sit offers familie – ikke blot som erstatning for det tabte liv, men også for at sikre sig at de ikke tog hævn. Det var imidlertid kun en tredjedel, drabsmanden selv skulle betale. Det såkaldte slægtsansvar gjorde nemlig, at hans familie ansås som medskyldige, selvom de ikke havde deltaget i selve mordet, og derfor skulle den mødrene og den fædrene side hver betale en tredjedel.Professor i retshistorie Ole Fenger fortæller om traditionen for mandebod og slægtsansvar i Danmark og Tyskland. Han undersøger, hvor fænomenet stammer fra, og hvilke strafformer der efterhånden tog over og udfasede mandeboden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

"I ordet ’ret’ ligger den dobbelte betydning af det lige og det rigtige. Som det kan forudberegnes, hvor den lige linje fører hen, ved man, hvad det rette, i betydningen det rigtige, kræver af den enkelte. Det bliver til en fælles viden, en samviden eller samvittighed. Derfor er det klogt at makke ret.""At makke ret" består af en lang række artikler og kronikker om retshåndhævelse gennem tiderne skrevet af professor i retshistorie Ole Fenger i årene 1967-1980. Samlingen giver et spændende indblik i den danske retshistorie gennem de sidste mange hundrede år.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Professor i retshistorie Ole Fenger har samlet et kompendium over den danske privatrets historie. Kompendiet, der blandt andet omhandler arveret, familieret, bod og erstatning under forskellige tiders retssystemer, er skrevet i 1964 og henvender sig hovedsageligt til jurastuderende. Det er imidlertid spændende læsning for enhver, der interesserer sig for dansk retshistorie.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

I "Romerret i Norden" forklarer professor i retshistorie Ole Fenger, hvordan og hvorfor "Romerretten er både det ældste og det vigtigste fælles grundlag for de moderne europæiske retssystemer."Indledningsvis gennemgår Fenger rettens funktion i forhistorisk og historisk tid og dernæst behandles Romerretten, kirkeretten, skandinaviske retshistorikeres syn på Romerretten gennem tiderne, baggrunden og betingelserne for romerretlig påvirkning af skandinavisk ret og endelig Romerrettens betydning for gældende ret i Norden.Ole Fenger (1931-2003) var dansk historiker og professor i retshistorie ved Aarhus Universitet. Han skrev en lang række bøger om retsvæsenet i Norden gennem de sidste mange hundrede år. Ole Fenger bidrog endvidere med bind 4 i "Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie" og var desuden kendt for sin medvirken i tv-programmet "Spørg Århus" i 1970’erne.

Goethe kaldte lov og ret for kroniske og nedarvede sygdomme i samfundet. Det må kræve, at vi kender smittekilden. Romerretten, den kanoniske ret og oplysningstidens naturret var hævet over historien som evige og universelle systemer. Efter den franske revolution blev folkenes ret studeret, men nu som nationale og selvgroede fænomener. Retshistorie blev således det enkelte folks egen rets historie, og faget blev dyrket som sådan indtil slutningen af 2. Verdenskrig. Først da begyndte man at beskrive en europæisk lov- og retshistorie. Forskningen i retshistorie har siden været frodig, og denne bog forsøger at gøre status over udviklingen.