Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Udsatte voksne er et kerneområde i socialt arbejde. Samtidig er det et område, der er så bredt, at det kan være vanskeligt at trække skarpe grænser. Hvad er udsathed overhovedet? Kan man overhovedet tale om én samlet gruppe, der dækker så forskellige emner som handicap, hjemløshed, misbrug og sindslidelser? Og hvad er i så fald de centrale udfordringer, der kendetegner arbejdet med udsatte voksne som helhed? Denne grundbog giver et samlende overblik over et særdeles komplekst område.Bogens første del gennemgår centrale temaer, som går på tværs af målgrupper. Bl.a. diskuteres hensigten med og den historiske baggrund for den specialiserede sociale indsats, og der ses nærmere på rehabilitering, stigmatisering, personlighed og helhedssyn i arbejdet med udsatte voksne samt på arbejdets praktiske udførelse i form af Voksenudredningsmetoden (VUM).I bogens anden del præsenteres den juridiske ramme for den specialiserede indsats. Denne del præsenterer grundprincipperne i socialretten og de vigtigste regler i praksis og diskuterer derudover emner som magtanvendelse og sikring af borgerens retssikkerhed.Bogens tredje del præsenterer centrale målgrupper. Der gives dels en nøgtern præsentation med fokus på centrale definitioner, tal og udvikling, dels en praksisrettet indføring, hvor centralt placerede fagfolk med bred erfaring fra praksis introducerer til den sociale indsats i praksis.Bogen er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og beslægtede uddannelser på det sociale og pædagogiske område.Bogen er redigeret af Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher, Professionshøjskolen Metropol.
Allerede for hundrede år siden var der folk i Tved Sogn, der tænkte: »Alle ved, at livet i en bondeby på det mørke Mols kan være småligt og surt; men ikke alle kender dets storhed og sødme. Den storhed vil jeg fastholde. Den vil jeg vise.« Og så gav de sig til at fotografere og skrive om Tved-lykken. De to største berettere om Tved er Anders Olsen (1881-1948), digter og professionel fotograf, og Martin Evald (1904-1957), forfatter til tredive smukt indbundne bind, sirligt håndskrevne og forsynet med register. Dertil kommer alle de bevarede breve, skrevet af kloge, kærlige, sprudlende kvinder (fra 1870’erne og frem). Tved har altså en ualmindelig rig overlevering, fuld af poesi og lune. Dette materiale blev det overladt Ole Thomsen – født i Tved i 1946 – at formidle videre. Det har han forsøgt at gøre i sine forgængeres ånd.Det lune land. Om liv på Mols består af fortællinger – fortællinger, der passer. Nogle af de mennesker, hvis sind og skæbne skildres, har Ole Thomsen selv kendt, andre levede før hans tid. Noget personligt og selvbiografisk kommer der med i hans beretning, måske som en rød tråd, men ikke som hovedsagen. Hovedsagen er bikuben Tved. Det lune land. Om liv på Mols afsluttes med et register over bogens persongalleri af tvedboer gennem et par hundrede år. I registeret indgår et lille Mols-leksikon. Til sidst »oversættes« de gamle adresser, sådan at man får at vide, at Jens-gartneren boede på den adresse i Thorup, der nu hedder Tothøjvej 12. Det var altså på lige netop den plet, at skrukhønen lå og rugede inde i stuen, i ly og læ bag den gamle klunkesofas stramajpuder.
Veje til Rom er en antologi af romersk litteratur: Plautus, Catul, Vergil, Horats, Tibul, Properts, Ovid, Seneca, Petronius, Lukan, Martial, Tacitus og Juvenal har alle været i filologen Ole Thomsens kyndige hænder, og de latinske tekster foreligger nu i reviderede oversættelser. Hovedsagen er romernes spruttende, fængende og påtrængende ord.De romerske forfattere er nøgterne, de har menneskekundskab, livsklogskab, erotisk indsigt og blik for politik, de beundrer mod, foragter sleskeri - og har en udpræget sans for de slående, klarøjede, ikke sjældent kyniske formuleringer, som så senere er blevet klassiske.
To par klare øjne hedder bogen. Det ene par klare øjne tilhørte Mette Olsen (1889-1972), tænker, brevskriver, bonde og ugift. Det andet par tilhørte Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved fra 1919 til 1959, bonde, gift, Mette Olsens fortrolige ven. Tre pakker breve – heriblandt over hundrede tindrende epistler fra Mette Olsen til en anden ven end Eriksen – bringer os tæt ind på livet af disse to personligheder. De var begge humorister, menneskekendere og mesterskribenter. Livsnære var de begge; men som personer var de langt fra ens: Mette var robust, Eriksen ustyrlig. Han blev en sagnfigur i sit provsti og kendt ud over hele landet. Skulle der sættes fut i en radiodebat, vidste man, at Eriksen, Tved, var den rette at invitere med. De mange interviews, han gav, og de talrige skarpe, underfundige artikler, han skrev gennem årene, er naturligvis inddraget her i bogen.Alt dette materiale – de ca. 300 breve plus alle avisartiklerne – er først blevet tilgængeligt for Ole Thomsen, efter at han havde skrevet Det lune land. Om liv på Mols (2011). Det lune land beskriver i glimt livet, som det blev levet i en bikube af en landsby i landbodemokratiets og andelstidens Danmark fra ca. 1860 til ca. 1960. Hvorimod To par klare øjne på et helt andet kildegrundlag beskriver to personer og deres liv med hinanden og andre. En dobbeltbiografi altså. Og de to biograferede er, som det sig hør og bør, indsat i deres miljø, det myldrende, myrende Tved Sogn. Tved Sogn var en fest – en fest, der krævede medleven. Hvad viser den os da, denne historie om Mette Olsen og Provsten i Tved? Den viser os Mette Olsens ukuelige kamp for at holde liv i en oldgammel, utæt gård, alt imens hun dog fandt tid til at leve et læsende, leende liv. Fra Provsten hører vi i bogen den bekendelse til nærhed, bæredygtighed, frihed og egenart, som han igen og igen formulerede med indsats af al sin ængstede intelligens. Mette Olsen blev Ole Thomsens mentor; de var i nær kontakt, fra han var seks og indtil Mettes død tyve år senere.Ole Thomsen (f. 1946) er molbo, født og opvokset i landsbyen Tved, og så er han klassisk filolog, dvs. at han forsker i oldtidens græske og romerske kultur og dens betydning for os. Ansat ved Aarhus Universitet fra 1971 til udgangen af 2008
Bogen indeholder foruden Aristofanes værk et forord og efterskrift af oversætter Ole Thomsen.Skyerne kan læses sammen med Holbergs Erasmus Montanus, som er inspireret af bl.a. Molières Misantropen. Hovedpersonen i Skyerne er ganske vist ikke Sokrates, men en falleret bonde.Bonden henvender sig til Sokrates for at lære at bort-argumentere den kæmpegæld, der er ved at drive ham fra hus og hjem. Sokrates fremstilles som leder af en tænketank, hvor han sammen med en kreds af studenter udforsker to ting: verdens indretning og kunsten at overtale mennesker.Vi befinder os her i 400-tallet midt i den græske oplysningstid, og både kosmologien og retorikken var splinternye opfindelser; i komediens lys fremstår begge disse videnskaber som sortekunst og svindel: undergravende for såvel gudstro som menneskeligt samkvem.Skyerne er vor ældste kilde til viden om Sokrates og et provokerende korrektiv til den fremstilling af ham, som findes hos hans elever, med Platon i spidsen. Hvad skal det betyde at fremstille Sokrates som alt det, han ifølge Platon nægtede at være: betalt underviser, naturforsker og sofist!Søren Kierkegaard, som havde underkastet Skyerne et indgående studium, fandt imidlertid, at Aristofanes var den af alle de antikke forfattere, der var kommet sandheden om Sokrates nærmest. Hermed mente Kierkegaard, at komediedigteren havde afsløret den berømte sokratiske ironi som: mangel på virkeligt medmenneskeligt engagement.Skyerne rejser masser af problemer - men heldigvis er problemdramaet en latterorkan, ligesom de ti andre aristofaniske komedier.
Ludvig Holberg (1684-1754) var en rebel, der provokerede både universitet, centralmagt og præsteskab, og nok gik han, satiriker som han var, helt ud til kanten i sin udforskning af menneskenes galskab og verdens absurditet, men samtidig besindede han sig. Middelvejen forpligtede ham, han vidste, hvor truet den er.Holberg tilhørte oplysningstiden, hvis skribenter ville sprede befriende lys, men det, der også i dag gør dem vedkommende, er deres nagende tvivl om selve fornuftens styrke. Holberg viste i sine komedier, sine essays, sine biografier, sine historiske værker osv., at fornuften ikke kan styre følelserne, når det kommer til stykket. Holberg bragte menneskesindets ”sælsomme kaos” frem i lyset, han var en eminent psykolog.Adskillige af de komedier, Holberg digtede, er verdenslitteratur. Og som tænker kæmpede han for tolerance mellem religionerne, for udstrakt ytringsfrihed og for kvinders ligeret. For at bevare hans banebrydende livsværk som en levende realitet må det udforskes og beskrives, og det er netop, hvad dr.phil. Ole Thomsen gør i Besindig rebel, hvor han åbner for et nyt syn på Holbergs fængslende tankeverden. Til det formål er Holbergs selvbiografi, nyoversat fra latin af Ole Thomsen, en uudtømmelig kilde, og det er første gang, den spiller så fremskudt en rolle i et værk om Holberg.
Søren Kierkegaards forfatterskab har aktuelt stor bevågenhed og det med god grund: Forfatterskabet er enestående, uanset om man betragter det fra en litterær, antropologisk, teologisk eller filosofisk synsvinkel. Til Kierkegaards store forfatterskab er der i de seneste år udkommet en omfattende sekundærlitteratur om hele, eller dele af, forfatterskabet. Philosophias ambition med nærværende antologi er på den ene side at give et overblik over Kierkegaards på alle måder store og komplekse forfatterskab og på den anden side at give et indblik i den aktuelle hjemlige Kierkegaard-forskning.
Med deres menneskekundskab, erotiske indsigt, politiske tæft og skarpe formuleringer har de antikke romerske forfattere haft en overvældende indflydelse på europæisk litteratur og kultur. Med Pluk dagen bliver seksten af disse forfattere nu tilgængelige i samlet flok: Komediedigtere, lyrikere, satirikere, historikere og humanistiske vismænd står parat til at møde den nysgerrige læser.Bogens tekster er udvalgt efter den indflydelse, forfatterne har haft på europæisk kultur, og den interesse, de kan have for nutidens mennesker. Teksterne er forsynet med litteraturhistoriske indføringer og omfattende noter, der gør dem så tilgængelige som muligt. Der må ikke være støj på linjen, når en romersk digter vil have os til at forstå, at det eneste, vi med sikkerhed har, er det, vi giver væk til vores venner."Pluk dagen" dækker den romerske litteraturs storhedstid fra 200 f.Kr. til 100 e.Kr. En lang række af teksterne er nyoversat til denne bog, og adskillige af dem har aldrig været oversat til dansk før.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.