Bøger af Palle Veje Rasmussen

Med sine metafysiske spekulationer har Løgstrup vist vejen til de suveræne livsytringer. En besindelse på livets sårbarhed og spontane etiske grundfænomener. Løgstrups metafysik har imidlertid helt vilde konsekvenser: Livet er spontant moralsk godt, men om denne tankegang overhovedet kan forliges med videnskaben og den traditionelle forestilling om arternes udvikling, er værd at se nærmere på. Hvis moral i virkeligheden er kulturelt frembragt, en social konstruktion, hvordan kan Løgstrup så argumentere for, at livets moralske betydning stammer fra Universet, fra en værensform, der er mere oprindelig end menneskers valg og handlinger?Hvordan kan livet eller universet overhovedet spontant foretage en etisk vurdering og vide hvad er der moralsk godt? Nej, det giver ingen mening - i hvert fald ikke inden for en anti-metafysisk moderne tænkning. Der må derfor en anden forklaringsmodel til. Det er den som Løgstrup ganske overbevisende lægger for dagen med sin metafysik.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards eksistensfilosofi gennemgår bogen det helt store spørgsmål om hvordan et menneske får mening i livet. Umiddelbart bestemt er et menneske et forhold mellem sjæl og legeme, men det er også et forhold, der forholder sig til sig selv, dvs. et ”selv", hvilket er et andet ord for ånd. Mennesket er altså på den ene side noget fast og bestemt. På den anden side alligevel ikke kun, fordi det altid kan forholde sig til det, det er. I det pseudonyme forfatterskab fremsætter Søren Kierkegaard elementer af sin eksistensfilosofi som handler om, hvordan et menneske får virkelighed i sit liv og dermed mening i kraft af at forholde sig lidenskabeligt bekymret til sin eksistens. Kierkegaards tre livsstadier og to mellemstadier fører fra den lidenskabsløse spidsborger, der er ”ejet” af verden til den mest potenseret inderlighed i religiøsiteten B. Hvordan meningen med livet indfinder sig i de forskellige stadier på livets vej, giver nærværende bog et svar på.

Ligesom Jean Paul Sartre og den danske eksistenstænker Søren Kierkegaard beskæftiger den franske filosof Albert Camus sig med fortvivlelsens mange ansigter og med muligheden for, at et menneske kan komme ud af sin fortvivlelse og at blive sig selv bevidst. Den danske filosof Søren Kierkegaard tematiserede problemet hundrede år før Albert Camus og havde allerede i midten af atten hundrede tallet overbevisende vist, at svaret desværre er negativt, hvilket er direkte forårsaget af indre konflikter i sjælen. Albert Camus´ livsfilosofi er sekulær, så menneskets indre konflikter kan principielt ikke tolkes i et religiøst perspektiv, sådan som Søren Kierkegaard gør det. Hvor arvesynd og tilgivelse for ens skyld er en eksistentiel mulighed i kristendommen, er det selvfølgelig umuligt at gå den vej i en teori om menneskets eksistens indenfor en moderne ateistisk livsanskuelse. Så det eksistentialistiske grundspørgsmål er derfor, hvad det moderne menneske op med sig selv, hvis det har et et reelt ønske om at blive sig selv.

Bogen her beskriver Kierkegaards analyse af kærlighedens væsen. Den umiddelbare kærlighed er driftens og tilbøjelighedens kærlighed dvs. grundlæggende uforpligtende, og det er den, fordi den har lysten som grundlag. Der er hele tiden en mulighed for, at den umiddelbare kærlighed forsvinder eller forandres gennem tiden. Den jordiske kærlighed er således truet mange steder fra. Anderledes forholder det sig med den åndelige kærlighed. Det er et væsentligt og helt afgørende kendetegn på den åndelige kærlighed, at den indeholder den tilsyneladende modsigelse, at det at elske er pligt. At åndelig kærlighed har pligt som væsentlige element, viser Kierkegaard ved at lægge vægt på ordet ”skal” i kravet: "Du skal elske din næste”. Hvis kærligheden bliver pligt undergår den evighedens forandring og bemærk hvad det betyder, for det er stort. Det betyder, at så kan kærligheden aldrig forandres og fortvivlelsen aldrig opstå,

Nærværende bog er en kritisk hermenuetisk fortolkning af den berømte eksistentialist Søren Kierkegaards forfatterskab, set i lyset af "den hemmelige note". Noten tolkes samtidig i lyset af forfatterskabet, hvilket er en ægte hermeneutisk cirkelslutning, der fører ind i forfatterskabets styresystem. Den hemmelige note, som ingen har set, og som kun er omtalt ganske lidt i Kierkegaards dagbøger, var tilsyneladende kun henvendt til Kierkegaard selv. Indholdet tog han med sig i graven. Kierkegaard var sendebud for en filosofi om inderlighedens lidenskabelige tilegnelse, så derfor er der ting, der tyder på, at den hemmelige note skal forstås som en note, der handlede om Kierkegaards lidenskabelige engagement i, hvordan læseren modtager det budskab, der kan læses mellem linjerne i forfatterskabet.

Det almene gymnasiums grundlæggende værdi er og har altid været almendannelse. Begrebet har modstået samfundsomvæltninger fra bondesamfund til industrisamfund, fra videns- og velfærdssamfund til global konkurrencestat og kan stadig tale til os. Almendannelse har en betydning, fordi den står for, at noget er mere værdifuldt at beskæftige sig med end andet. At værdier som ytringsfrihed, åndsfrihed, retfærdighed, værdighed, demokrati er værd at kæmpe for, og at fordybelse fremfor overfladiskhed, grundighed fremfor sløsethed, viden frem for uvidenhed og dygtighed fremfor uduelighed betyder noget. Men almendannelsen er under pres. Nedskæringer, taxametersystemer og ønsker om konkrete læringsmål fremmer ikke dannelsen af Danmarks ungdom. Almendannelse kan netop ikke måles og vejes, og den kan kun gribe eleverne, hvis de selv ønsker at lære og udvide deres horisont gennem fagligheden. Det almene gymnasium optager i dag også unge, som egentlig ikke orker uddannelsen eller ønsker den af de forkerte grunde.Det er forfatternes erfaring, at netop den almendannelse, som er grundstenen i det almene gymnasium, kan give unge et fundament og et ståsted, som kan hjælpe dem i deres søgen efter mening og retning i en ellers turbulent og modsætningsfuld tid og kan hjælpe dem til at løse fremtidens store udfordring som energi, klima, teknologi med mere.Begge forfattere er lektorer på stx, hvor de har en lang karriere som under­visere bag sig, ligesom de også begge har varetaget flere tillidshverv. Arbejdet har givet dem begge et indgående kendskab til de problematikker, der knytter sig til kerneydelserne og til de unge, der vælger uddannelsen i dag.