Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø.Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi.Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde.BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.
Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø.Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi.Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde.BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.
Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.
Familierådslagning omsætter den megen politiske snak om brugerinddragelse i det sociale system til praksis. Metoden er en del af regeringens moderniseringsprogram for den offentlige sektor. Den kræver en ændring af praksis og tænkning i hele det sociale system. Denne bog giver en bred, erfaringsbaseret indføring i den nye beslutningsmodel. Familierådslagning kan bruges, når en offentlig institution skal træffe beslutninger om socialt udsatte mennesker. Modellen skaber en formaliseret ramme, hvor familien i partnerskab med forvaltningen og med inddragelse af familiens netværk kan træffe konstruktive beslutninger om den udsatte. Derved bliver det lettere for medarbejderne i forvaltningen at overholde lovgivningens krav om brugerinddragelse og viden om egen sag. Som et led i uddelegeringen af beslutningsansvar til familien introducerer familierådslagning en ny funktion inden for socialt arbejde, nemlig en samordner, der står mellem forvaltning og familie som en neutral ambassadør for metoden. Bogens primære fokus er udsatte børn, unge og deres familier, men modellen kan også bruges på andre socialt udsatte grupper. Første del giver en metodisk indførelse i familierådslagningen; anden del beskriver de praktiske erfaringer fra forskellige vinkler. Tredje og sidste del giver nogle mere overordnede perspektiver på familierådslagningen. Bogen er rettet mod dem, der i praksis skal bruge familierådslagning, men også politikere og andre med interesse i socialt arbejde kan drage nytte af den nye metode. Jytte Faureholm, psykolog og cand. pæd. psyk., og Lis Lynge Brønholt, socialrådgiver og cand. scient. soc., var hovedansvarlige for det landsdækkende forsøg med familierådslagning (1999-2002). Begge er engagerede i den nyetablerede uddannelse i familierådslagning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.