Bøger af Per Byrge Sørensen

I bogen giver forfatteren sit bud på fastlæggelsen af det administrative og juridiske indhold af begreberne tilsyn og kontrol.Først gennemgås myndighedens udadrettede tilsyn og dernæst ledelsens interne tilsyn. Det udadrettede tilsyn behandles i relation til tilsyn myndigheder imellem, tilsyn med arbejdsmiljø og med behandlingssteder og sundhedspersoner, tilsyn med børn og unge samt tilsyn med myndighedens egne afgørelser. For dette tilsyn undersøges bl.a.om tilsyns- og kontrolfunktionerne kræver lovhjemmelhvad der skal til, for at rejse en egentlig kontrolsagom kontrolfunktionen er underlagt de almindelige forvaltningsretlige procedurereglerom funktionen er underlagt begrænsninger i relation til, hvem der skal kontrolleres.For den interne tilsyns- og kontrolfunktion fastslås, at funktionen er en naturlig følge af ledelsesretten. Den virkelighed, hvori offentlige myndigheder fungerer beskrives, et afsnit beskæftiger sig med, hvor det alligevel gik galt, hvorefter der ses på de opgaver og det ansvar, som påhviler politikeren og den ledende embedsmand.Om forfatterenPer Byrge Sørensen er cand.jur. Han har tidligere skrevet Forvaltningsret med et digitalt perspektiv.

Bogen beskriver de forvaltningsretlige regler og principper i lyset afde digitaliserede forretningsgange, som myndighederne i dag benytter sig af. Detundersøges, om de enkelte forvaltningsretlige regler m.m. er blevet tilsidesat,ændret eller modificeret gennem digitaliseringen. I tilslutning hertil pegespå, om der er behov for nye regler.

Denne bog handler om tilsyn og kontrol med folkeskolen. Begreber, som har udviklet sig over tid. Begreber, hvis indhold det kan være vanskeligt at fastlægge. Men også begreber, som har afgørende indflydelse på skolens hverdag, i og med at de afstikker rammerne for skolens virksomhed og kvalitet. Og selv om skolens professionelle har et indgående kendskab til folkeskoleloven og anden central lovgivning, kan man alligevel som både leder og lærer komme i tvivl om ens kompetencer nu også rækker til, at man kan agere, som man har til hensigt. Et par eksempler på spørgsmål kan belyse tilsynsbegrebets betydning og rækkevidde: Hvor meget kan en undervisningsminister, en borgmester eller en kommunalbestyrelse blande sig i en bestemt folkeskoles dagligdag. Kan en kommunalbestyrelse i besparelsesøjemed beslutte, hvilke bøger der skal anvendes i danskundervisningen på 3. klassetrin? Det er nogle af de problemstillinger, som denne bog - direkte eller indirekte - har som ambition at belyse. Bogens 1. del indeholder en række kapitler om, hvilke tilsyns- og kontrolfunktionerne der efter lovgivningen tilkommer henholdsvis undervisningsministeren, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen samt skolens leder. I tilslutning hertil belyses også skolens forpligtelse til at føre tilsyn med de børn, som den har fået i sin varetægt, og afslutningsvis indsættes skolens tilsyns- og kontrolbegreber i et generelt tilsynsperspektiv. Bogens 2. afdeling består i en alfabetisk ordnet stikordsdel, som har til formål i kort form at give en kort, præcis og dækkende fremstilling af en række centrale emner i relation til tilsynsbegrebet. Hvor begreberne er belyst uddybende i kapitlerne i bogens 1. del, refereres hertil. Endelig omfatter bogen oversigter over bl.a. litteratur og relevante links mv.

Bedre beslutninger i skolen er en kompasbog – et værktøj, som hjælper skoleledere, tillidsrepræsentanter, andre af skolens ansatte samt rådgivere i organisationer til at navigere sikkert gennem hverdagens beslutninger. Love og andre regler stiller en række krav til disse beslutninger – som skal tilgodeses i samspil med psykologiske relationer og sund fornuft. Her skal blot nævnes nogle få eksempler: • En elevs velfærd er truet. Hvilke pligter har skolen og dens ansatte med hensyn til underretning? • Hvornår stiller tavshedspligten sig i vejen for at give oplysninger fra sig? • Er LærerIntra et frirum for lærerne, eller har forældre og elever ret til at se i f.eks. teamets logbøger? • Kan skolens ansatte skrive læserbrev, hvor de kritiserer skolen eller kommunalbestyrelsen? • Kommunen hyrer et konsulentfirma til at undersøge samarbejdsforholdene på skolen. Hvordan kan og skal skolens ansatte forholde sig til det? • Hvilke rettigheder og pligter har de? Kompasbogen giver svar på disse spørgsmål og mange andre. Den peger på løsninger og handlemuligheder, som er holdbare – ikke blot juridisk, men også i den praktiske hverdag. 3. udgave er ajourført med blandt andet den nye offentlighedslov, folkeskole¬reformen og følgerne af disse.

Den nye offentlighedslov indeholder både præciseringer, udvidelser og begrænsninger i forhold til den tidligere lov fra 1985. Ændringer der er betinget af samfundets udvikling i perioden. Myndighederne benytter sig i stadigt større omfang af digital kommunikation. De offentlige opgaver varetages af et bredere felt af aktører. Centraladministrationen har opbygget mere fleksible samarbejdsstrukturer mellem departementer og styrelser m.v., og den overordnede politiske beslutningsproces har ikke længere overvejende sin fokus i regeringens lovinitiativer. Myndighederne er til for borgernes skyld. Borgerne skal derfor have en mulighed for at kontrollere, om myndighederne eller mere præcist den enkelte myndighed i en konkret sag eller i en type sager handler i overensstemmelse med vedtagne politiske mål og midler, således som disse er tilkendegivet i lovgivningen.Bogens målgruppe er derfor den interesserede samfundsborger, journalisten og - ikke mindst - myndigheden og dens medarbejdere, hvis opgave det er at betjene den, der søger om aktindsigt, på en venlig, imødekommende og set i relation til offentlighedslovens bestemmelser korrekt måde.I bogens hovedafsnit er offentlighedslovens tekst gengivet på grålig baggrund, medens kommentarerne står på hvid. Disse kommentarer til støtter sig først og fremmest til Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510 fra 2009 og på bemærkningerne til lovforslag nr. L 144, Folketinget 2012-2013. Direkte citater fra lovforslagets bemærkninger er sat i kursiv.Offentlighedslovens enkelte paragraffer er kommenteret af Per Byrge Sørensen. Kommentarerne støtter sig først og fremmest til Offentlighedskommissionens betænkning fra 2009 og bemærkningerne til lovforslaget.