Bøger af Peter Blume

Bogen Retssystemet og juridisk metode tilvejebringer en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode. Der sættes fokus på:Ind i retten: at studere jurajuraens discipliner juraens problemstilling informationssøgning den juridiske professionDet retlige landskab: retten og retssystemetretfærdighedregeltyper og reguleringsformål Rettens metode og kilder: retskilderretsforskriftendomme og afgørelserøvrige retskilderinternational ret og EU-retrettens sprogretskilders fortolkningRetten i kontekst: ret og samfundjuristens ansvar og valgretspolitikjuridisk dannelseOm forfatteren Peter Blume,cand.jur.lic.jur., er beskæftiget som professor ved Det Juridiske fakultet ved Københavns Universitet.IndholdsoversigtForord Temaer og spørgsmål Del 1. Ind i retten Kapitel 1. At studere jura Kapitel 2. Juraens discipliner Kapitel 3. Juraens problemstilling Kapitel 4. Juridisk informationssøgning Kapitel 5. Den juridiske profession Kapitel 6. Retten Kapitel 7. Retfærdighed Kapitel 8. Rettens omfang og fornyelse Kapitel 9. Retssystemet og dets institutioner Kapitel 10. Regeltyper og reguleringsformål Del 3. Rettens metoder og kilder Kapitel 11. Den juridiske metode Kapitel 12. Retskilder Kapitel 13. Retsforskriften Kapitel 14. Afgørelsen Kapitel 15. Øvrige retskilder Kapitel 16. International ret og EU ret Kapitel 17. Rettens sprog Kapitel 18. Retskilders fortolkning Del 4. Retten i kontekst Kapitel 19. Ret og samfund Kapitel 20. Ansvar og valg Kapitel 21. Rettens politik – pragmatik og principper Kapitel 22. Retspolitik Kapitel 23. Juridisk dannelse Domsregister Lovregister Stikordsregister

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget. I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018.Databeskyttelsesloven, 502/2018, der supplerer og udfylder forordningen, inddrages i forbindelse med forordningens enkeltbestemmelser. Loven skaber sammen med forordningen den nye danske persondataret.

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande. I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu. Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger. Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Beskyttelse af personoplysninger har fået stadig større betydning i nutidens samfund, men det er kontroversielt hvor omfattende og intensiv beskyttelsen bør være. I bogen beskrives de almindelige hensyn og værdier, der har betydning ved udformningen og anvendelsen af den retlige regulering.Fremstillingen er baseret på den nye persondataret, som følger af persondataforordningen og databeskyttelsesloven. Den er derfor væsentligt revideret i forhold til forrige udgave af bogen.I bogens kapitler behandles:Personen og det privateRetskilder og aktørerDet teknologiske og retlige miljøPersondatarettens grundtrækRettighederDen offentlige sektorDen private sektorInternationale dataoverførslerInternettetPrivatliv v. informationsfrihedOvervågningDatabeskyttelsens fremtid Peter Blume er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Persondataforordningen, 2016/679, ændrer dansk persondataret på mangfoldige måder. Den medfører nye krav til de dataansvarlige myndigheder og virksomheder, samt til databehandlerne. Forordningen skaber nye muligheder for borgerne. Den store betydning, som personoplysninger har overalt i samfundet, bliver i det hele taget klargjort. Dette gælder nationalt, i EU og internationalt. Sanktioneringen af regelbrud er væsentligt øget.I bogen gennemgås forordningen og de forskellige reglers betydning omtales. Herudover beskrives persondatarettens historie op til forordningen, den betydning forordningen vil få for danske retsforhold, og der reflekteres om fremtiden efter 2018.Som et appendiks er medtaget en omtale af den anden del af persondataretsreformen, direktiv 2016/680; politipersondataretsdirektivet.

I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten. Denne bog tager sigte på at beskrive, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har.Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.IndholdsoversigtForord Introduktion Kapitel 1. Retskilder og institutionerKapitel 2. Grundfigurer belyst arbejdsretligt og persondataretligtKapitel 3. Ansættelse af medarbejdereKapitel 4. Arbejdsgiverens behandling af oplysninger om ansatteKapitel 5. Kontrol med medarbejdereKapitel 6. Overvågning af arbejdspladsenKapitel 7. Efter ansættelsenKapitel 8. Sanktionering af overtrædelserKapitel 9. Organisationsmæssige forholdKapitel 10. En bedre databeskyttelse?Lovregister Domsregister Stikordsregister

For tiden blæser en digital vind over forvaltningen. Digital forvaltning foranlediger mange retlige spørgsmål. Udover en oversigt over de vigtigste initiativer på dette område er hovedfokus i denne bog på de retlige problemstillinger, der aktualiseres når der skal tages stilling til, om en digitalisering i form af automatiseret retsanvendelse skal gennemføres, herunder: Kan et forvaltningsområde i det hele taget digitaliseres?Kan man eventuelt foretage en delvis digitalisering af området?Kan digitaliseringen ske inden for rammerne af de gældende retsregler?Hvordan skal retsreglerne ændres, hvis det skal være muligt at digitalisere?Hvordan skal digitaliseringsprojektet ændres, hvis det skal forblive inden for rammerne af de gældende retsregler?Hvilken betydning har reglerne om beskyttelse af personoplysninger?Bogen henvender sig til alle, der deltager eller vil komme til at deltage i et digitaliseringsprojekt, og ligeledes til beslutningstagere, der skal afgøre, hvorvidt der skal digitaliseres på et givent forvaltningsområde. Også dem som primært har en teoretisk interesse i forvaltningens digitalisering, vil kunne have nytte af denne bog.Peter Blume peter.blume@jur.ku.dk er professor, dr. jur., på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.Hans Christian Spies spies@spiesinformation.dk er cand. jur. og rådgiver om digital forvaltning gennem konsulentfirmaet Spies Information. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757411581

I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten. Denne bog tager sigte på at beskrive, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har. Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.

Denne bog drejer sig om en af de centrale figurer i persondataretten, retten tilat give et samtykke, som medfører, at der lovligt kan ske behandling af personoplysninger.Regler herom er fastsat i persondataforordningen, GDPR, derafspejler Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel8.Bogen redegør for de forskellige betingelser, der skal opfyldes, for at samtykketer gyldigt. Det vurderes endvidere, hvorfor de gældende regler er udformet,som de er, og om der hermed er tilrettelagt en hensigtsmæssig retstilstand.I denne forbindelse sættes fokus på, hvorledes persondataretten almentkan forstås, herunder i hvis interesse adgangen til samtykke er. En hovedpointeer, at der skal lægges vægt på den dataansvarliges rolle ved brugen afsamtykke. Den registrerede giver samtykket, men den dataansvarlige skabergrundlaget herfor.

Samtykke er et fremtrædende behandlingsgrundlag i persondataretten. Med et samtykke kan den enkelte person godkende, at personoplysninger bliver behandlet af den dataansvarlige.I denne bog inddrages de forskellige facetter i tilknytning til samtykket. Den centrale aktør er den dataansvarlige, der tager initiativet til, at samtykket bliver aktuelt, og som sørger for, at de forskellige gyldighedsbetingelser bliver opfyldt.På denne måde betragter bogen samtykket på en anden måde, end det er sædvanligt i persondataretten. Den dataansvarlige er hovedfiguren, selvom samtykket varetager den registreredes interesser.

Denne bogs tema er persondataretten. Den kommer hele vejen rundt i dennestore verden. En verden, der først og fremmest præges af persondataforordningen,GDPR. Turen rundt er tilrettelagt ud fra de mange regler, der er tageti anvendelse.Indfaldsvinklen er almen, hvilket betyder, at formålet er at formidle, hvorledespersondataretten kan forstås. Selvom konkrete sager bliver nævnt, erdette ikke hovedsagen. Dette skyldes, at denne regulering er i konstant bevægelse,og at det generelle fundament derfor er det vigtige, når man skal anvendepersondataret.I tidligere tider var persondataret et kuriøst retsområde. Kun få interesseredebeskæftigede sig med det. De tider er for længst forbi, og i dag er persondatarettennærmest blevet mode. Man møder disse regler overalt. Behovetfor at kende dem søges imødekommet af denne bog.Bogens stikordsregister er dygtigt udarbejdet af stud.jur. Anne DolmerWildt Germer.

Persondataretten med GDPR stiller mange udfordringer til borgerne, de registrerede, og ikke mindst til dem, der bruger personoplysninger, de dataansvarlige. Dette sker i både den offentlige og den private sektor. Persondataretten er overalt, og den bevæger sig hele tiden. Dette sker bl.a. fordi den påvirkes af ny teknologi og nye måder at bruge teknologien på. Hele tiden aktualiseres dilemmaer, der kræver svar. Denne bog inddrager hele persondataretten og giver et samlet overblik over de mange regler, der kan virke kaotiske og uoverskuelige. Fokus er på de almindelige regler således at der netop er et overblik. Peter Blume har beskæftiget dig med persondataret helt fra de første registerlove og fulgt retsudviklingen op til i dag.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling.Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på:– Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder– Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter– Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes.Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sag løses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på.Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Formålet med denne bog er at tilvejebringe en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode. Bogen tager sigte på at give viden om og forståelse af, hvorledes retssystemet er indrettet, hvilke funktioner og roller jurister varetager, hvilke fremgangsmåder og hvilken metode jurister anvender for at besvare retlige spørgsmål, og hvilke generelle hensyn juristen må tage i betragtning, når svarene på disse spørgsmål gives. Bogen retter sig først og fremmest til jurastuderende, men kan også have interesse for enhver, der har behov for viden om hvorledes retssystemet fungerer.

Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen(GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling.Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på:– Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder– Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter– Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes.Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sagløses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på.Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande.I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu.Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger.Bogens har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

I persondataretten er den enkelte person central. Det er oplysninger om personen, der skal beskyttes, og det erpersonen, som på denne måde skal databeskyttes og integritetsbeskyttes. Dette er udgangspunktet for dennebog, som sætter søgelyset på de dele af persondataretten, specielt persondataforordningen (GDPR), hvor personengives mulighed for at handle. Fokus er også på områder, hvor person måske bør være mere fremtrædendeplaceret. Den enkelte person er persondatarettens alfa og omega, men det kunne i nogle tilfælde være meretydeligt således, at der er en klar retningspil for retlig praksis.Med dette perspektiv følger på nogle punkter en ny forståelse af enkelte af persondatarettens regler og ligeledeset grundlag for at formulere retspolitiske temaer. Selvom GDPR er ny og fortsat er en baby er der mangespørgsmålstegn, som det er nødvendigt at tage stilling i en dynamisk persondataret.

I år fylder professor Henrik Stevnsborg ikke alene 70, det er også 40 år siden, at han for alvor trådte ind på den forskningsmæssige scene med sin licentiatafhandling Normer og sanktioner i et førindustrielt storbysamfund. Prostitutionen i København i sidste halvdel af det 18. århundrede. Afhandlingen kom til at indvarsle mange af de temaer, som Henriks forskning siden har kredset om, ret, historie, sociale forhold, regulering og magt. Ordet politi kom senere ind, men handler politiretten ikke netop om de fire sidste forhold, og som Henrik på fornemste vis gennem sin forskning har vist, så kan man ikke forstå det danske politi, som det ser ud i dag, uden at have et solidt historisk fundament at bygge forskningen på.

Hvilke almindelige hensyn og værdier har betydning ved udformningen af den retlige regulering? Hvad er de danske grundtræk i persondataret, og hvordan er den EU-retlige og internationalretlige udvikling på området? - Disse er spørgsmål Databeskyttelsesret svarer på ved hjælp af grundig beskrivelse og vurdering.Siden forrige udgave er medtaget nye fænomener såsom sociale medier og cloud computing.

"Ret, privatliv og teknologi" sætter særligt fokus på IT teknologien, herunder internettet og på bioteknologien. Blandt bogens emner er sociale medier, mobil kommunikation, terrorbekæmpelse, dna profilering, genetiske oplysninger, tv-overvågning m.v.Disse og andre emner tematiseres i bogen - alle under perspektivet om, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.

Djøf Forlag har i samarbejde med professor Peter Blume, Københavns Universitet, samlet de vigtigste persondataretlige regler i tilknytning til EU persondataretsreform og suppleret med et gennemarbejdet, tværgående stikordsregister.Regelsamlingen indeholder de almindelige persondataretlige regler, der gælder i dansk ret:PersondataforordningDatabeskyttelseslovDatabeskyttelseskonventionRetshåndhævelseslovRegister

Den nye persondataret skabt af persondataforordningen og suppleret af databeskyttelsesloven indkredses i denne bog ved at sætte fokus på de aktører, der optræder i reguleringen og som på hver deres måde er afgørende for, at persondataretten fungerer.Aktørerne har både forpligtelser og rettigheder. Bogens fokus er på:•Den registrerede•Den dataansvarlige•Databehandleren•Databeskyttelsesrådgiveren•Datatilsynet•Det Europæiske Databeskyttelsesråd•EU-Kommissionen•Domstolene og EU-DomstolenVed at tage udgangspunkt i aktørerne formidles den nye persondataret ud fra en anden indfaldsvinkel end sædvanligt med den målsætning at skabe en bedre forståelse af denne nye ret.Peter Blume er professor dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Med EU-persondataretsforordningen er der sket væsentlige ændringer i den persondataretlige regulering, som ikke blot har praktisk, men tillige principiel betydning. Meget af det, som med persondataloven gælder i dag, vil fortsætte, men i en ny indpakning, samtidig med at egentlige nye tiltag ser dagens lys. Dette bliver en del af dansk ret, når forordningen får virkninger 25. maj 2018.Denne begivenhed gør det nærliggende at overveje de grundlæggende retlige figurer, der understøtter databeskyttelsen og som har betydning for den interesseafvejning, som reguleringen hviler på. Et centralt spørgsmål er på hvilken måde relationerne mellem de registrerede og de dataansvarlige samt databehandlerne kan normeres således, at der en tilfredsstillende databeskyttelse og samtidig en realistisk mulighed for at anvende personoplysninger. Dette spørgsmål kræver konstant nye svar. Bogen indeholder overvejelser og refleksioner vedrørende en række af persondatarettens grundspørgsmål. Om Forfatteren:Peter Blume er professor ved Det Juridisk Fakultet, Københavns Universitet, hvor han forsker og underviser i persondataret. Forfatter til mange persondataretlige artikler og bøger.

Dette er en bog om retsfilosofi. Den diskuterer fra forskellige vinkler det grundlæggende spørgsmål om, hvad retten og retssystemet er. Bogen sætter særligt fokus på følgende problemstillinger. Kapitel 1 Spørgsmålet om hvilken sammenhæng der er mellem retten og moralske og andre værdier behandles. Det antages at retten altid formidler værdier, men at dette ikke er bestemte værdier. Eksempelvis kan en regel være en retlig regel selvom den er strid med en værdi, der for tiden er gjort til en menneskerettighed. Kapitel 2 Hvilken betydning har rummet (territoriet) for forståelsen af retten er et tema. Det lægges til grund, at retten fortsat grundlæggende er statslig og at regional (EU) ret og international ret findes fordi staterne åbner mulighed herfor. Der er en tendens til globalisering, men dennes betydning er endnu usikker og man må undgå at romantisere denne udvikling. Kapitel 3 Herefter ses på den betydning som den moderne informationsteknologi har for retten og de funktioner, som retten udøver. Det fremhæves bl.a. at i stedet som normalt at tale om system (retssystem) kan man måske bedre forstå retten som netværk. Det drøftes også om man kan forestille sig den situation, at det er maskiner og ikke mennesker, der anvender retten. Kapitel 4 Her sættes fokus på den juridiske metode og på retskilderne. Der lægges vægt på at metoden er juristernes metode. Et blandt flere synspunkter er at retsteorien ikke ensidigt bør fokusere på domstolene, men at forvaltningens regler/afgørelser bør tillægges lige så stor vægt. Herudover drøftes hvad der skal forstås ved et præjudikat. Det antages at når domstolene er retsskabende opdager de normer, der allerede findes, men er gemt i retten, frem for at de opfinder nye normer. Kapitel 5 Her lægges vægten på sammenhængen mellem ret og institution: Folketing, forvaltning og domstole. Retten betragtes som institutionel, idet juristernes store betydning dog også understreges. Det antages at også den private ret kan indpasses i denne forståelse. Kapitel 6 Her behandles en række grundlæggende spørgsmål i forbindelse med retsanvendelse. Hvad betyder den enkelte person (ex. dommeren) for den afgørelse, der træffes?, Er den retlige orden som den danske en enhed eller anvendes retten forskelligt forskellige steder i retssystemet (polycentri)? Hvad begrebet gældende ret betyder behandles også, og det fastslås at dette begreb refererer til noget nutidigt og ikke noget fremtidigt, der forsøges forudsagt. Kapitel 7 I det afsluttende kapitel er pointen at retsteorien også må orientere sig mod fremtiden og gøre sig forestillinger om hvorledes fremtidens ret kan komme til at se ud og f.eks. hvad der bliver juristens fremtidige rolle. Der medtages også en drøftelse af hvad der skal forstås ved retspolitik.

Persondataretten er under forandring, og inden for nogle år vil der være en ny EU-persondataret. Tiderne er ved at skifte, men de spørgsmål, som persondataretten søger at give svar på er de samme. Hvad er den rette balance mellem beskyttelse og brug af personoplysninger? I hvilken udstrækning kan og bør persondataretten regulere informationsteknologien? Hvor bred og dyb bør de persondataretlige regler være? Hvorledes skal man vurdere forholdet mellem national, EU-retlig, og international persondataret?På grundlag af dansk persondataret og med inddragelse af de overordnede træk i den forestående EU-reform belyses disse og andre spørgsmål i "Persondataretten i en brydningstid".

Flere og flere udenlandske advokater og jurister finder beskæftigelse i Danmark, bl.a. på advokatkontorer og ved de højere uddannelsesinstitutioner. Særligt grundet samarbejdet mellem danske og udenlandske advokatfirmaer og i samarbejdet mellem danske og internationale offentlige organisationer, fx EU, er der en stigende interesse for dansk lovgivning. Formålet med Legal Method in Danish Law er at give kendskab til de juridiske kilder, der anvendes i dansk ret og på samme tid give et indblik i, hvordan juridisk metode er anvendt i det danske retssystem.Denne bog tilbyder et godt indblik i dansk lovgivning til fagfolk.An increasing number of lawyers from other countries are conducting research or are employed at Danish universities. There has furthermore been an increased interest in Danish law from abroad due to co-operation between law firms and also public authorities across borders. The fact that Denmark is an EU member state also contributes to this interest. These observations constitute the background for this short book. Its purpose is to provide knowledge of the legal sources that are applied in Danish law and at the same time supply an insight into how legal method is used in the Danish legal system. Accordingly, the book may be viewed as a key to the understanding of Danish law.

I »Behandling af persondata« sættes lov om behandling af personoplysninger i et kritisk perspektiv. Der redegøres for de grundlæggende principper om databeskyttelse som optakt til en beskrivelse af lovens forhistorie. Herefter sættes fokus på lovens struktur, der udgør en nøgle til en forståelse af lovens enkelte bestemmelser.Efter disse 3 indledende kapitler gives der en kritisk kommentar til alle lovens væsentlige bestemmelser, idet bl.a. Datatilsynets praksis inddrages. Et gennemgående tema i denne forbindelse er en indkredsning af, hvad der egentligt er lovens formål og dermed hvilke hensyn, der betinger fortolkningen og udfyldningen af lovens regler i retsanvendelsen.Bogen afsluttes med en omtale af de udfordringer, som databeskyttelsesretten står overfor, hvorefter der i bogens sidste kapitel sættes fokus på behovet for formidling af loven med tilhørende praksis.Peter Blume, dr.jur., er professor i retsinformatik ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet en række bøger om databeskyttelsesret, bl.a. Person-oplysningsloven (2000) og Databeskyttelsesret (2000), samt ligeledes et større antal artikler i fagtidsskrifter.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757408661

Bogen har to formål: For det første redegør den for grundlæggende træk ved gældende dansk persondataret. For det andet præsenterer bogen en række forslag til hvorledes denne retstilstand kan ændres. Sidstnævnte har ikke kun betydning for dansk ret, men er også forbundet med den forventede revision af EU's databeskyttelsesdirektiv. Bogen sætter bl.a. særligt fokus på:Reguleringsformen, reguleringsstrukturen, personens rolle, den globale dimension, forholdet til informationsfriheden, de særlige teknologier, tilsyn og kontrol, håndhævelse.