Bøger af Peter Dalhoff-Nielsen

Den russiske revolution i 1917 begyndte i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland, men sendte hurtigt chokbølger helt til Kamtjatka og langt ind i Vesteuropa. Med ét var alt forandret, og historien måtte fortsætte i en helt uventet retning. Peter Dalhoff-Nielsen, som selv er af russisk afstamning, fortæller om landets historie, som den udspillede sig efter de skæbnesvangre måneder i 1917. Sideløbende fortæller han om sin egen russiske families skæbne og forsøg på at navigere i den nye virkelighed, samt hvorfor og hvordan hans forældre til sidst endte i Danmark.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Da Sovjetunionen gik i opløsning omkring år 1990, var det ikke alle steder, omvæltningerne forløb lige fredeligt. Særligt de tre republikker Georgien, Armenien og Aserbajdsjan blev kastet ud i voldsomme omvæltninger, som ikke blev gjort nemmere af, at regionen bestod af så mange forskellige nationaliteter, der historisk set havde været i konflikt med hinanden. ”Krudttønden Kaukasus” fortæller om regionens turbulente og interessante historie og kaster lys over de dramatiske begivenheder, der udspillede sig i Kaukasus omkring Sovjetunionens opløsning.Bogen udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Koranens ’grundlov’ består af de såkaldte fem søjler: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart til Mekka. Den første søjle anses i almindelighed for den vigtigste.Men Koranen giver ingen konkrete anvisninger på, hvordan folk skal leve deres liv, især ikke fordi den hellige skrift kom til verden under helt andre samfundsforhold end dem, vi kender i dag.”Islam har dybe rødder i de arabiske lande, og op igennem det tyvende århundrede har religionen spredt sig til hele verden. ”Islam i vækst” fortæller blandt andet om islams historie og religiøse traditioner. Bogen tager os desuden med til en tyrkisk familie, der er flyttet til Danmark i slutningen af 1960’erne, og viser os, hvilken rolle islam fylder i familiens liv i Danmark.”Islam i vækst” udkom første gang i 1991.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Nazismen har sine rødder helt tilbage i 1920’erne, og på trods af de rædsler der blev begået under Anden Verdenskrig under hagekorsets fane, er der blevet ved med at spire nynazistiske grupper frem i Europa lige siden. ”Brun pest. Fremmedhad, racisme og ny-nazisme i Europa” fortæller om nazismens historie, og hvad det er, der får mennesker til at blive forført af den ideologi, som historisk set har vist sig at være så farlig.Bogen udkom første gang i 1993.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Russerne oplevede en frihed, som de ikke kendte før. Men hvad hjalp det alt sammen, når flertallet ikke mere havde råd til at købe de mest almindelige forbrugsvarer, og der stadig var flere års ventetid på at få en beskeden bolig. Under kommunismen var der i det mindste tryghed i ansættelsen. Folk var sikre på, at deres arbejdsplads ikke blev nedlagt, og de selv kastet ud i arbejdsløshed. Nu var der vendt op og ned på alting.”1980’erne og 1990’erne var en skæbnetid for russerne. Landet var gået direkte fra tsartidens enevælde til et kommunistisk diktatur, men nu begyndte demokratiet at spire i det traditionelt så autokratiske land. Russernes oplevelse med demokratiet og dets frihedsrettigheder blev imidlertid ikke den fest, mange havde håbet på. ”Arme russere” fortæller om de mange følger af Sovjetunionens sammenbrud, om den voksende korruption og den russiske mafia, der fik tag om samfundet, inden det nåede at rejse sig af støvet efter kommunismen.Bogen udkom første gang i 1995.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede.""Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen."Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moden og traditionen kræver, at en kvinde helst skal bære halskæder, ringe og armbånd af guld. De kan være nok så beskedne, men guld skal det være. Jo rigere ægtemanden er, desto flere og dyrere smykker. Selv den fattigste kvinde er sikker på at få mindst en lille halskæde af guld i medgift.""Makedonien" indledes med et besøg hos en guldsmed. Her arbejder Xheval og Zefer efter skoletid. De går i 8. klasse. Zefer har sat sig som mål at blive guldsmed, mens Xheval endnu ikke har truffet sit endelige valg af uddannelse.I en række andre kapitler berøres emner som landbrug, industri, albanere, sigøjnere, kristendom og islam. Bogen fortæller om Makedoniens brogede historie og dets plads i europæisk historie.Vi kommer også med på besøg på en dansk FN-observationspost nord for Skopje. Her lever soldaterne et ensformigt liv, men sammen med deres nordiske kolleger er de med til at sikre freden i et eksplosivt hjørne af Europa."Makedonien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

”Hvem er russerne?” giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991. Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.”Hvem er russerne?” forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Den 22. december 1990 blev der holdt en folkeafstemning i Slovenien. Et stort flertal – 88% - gik ind for løsrivelse, og i juni 1991 erklærede Slovenien sig for en uafhængig stat. Centralregeringen i Beograd påstod, at det stred mod den jugoslaviske forfatning. De sendte derfor tropper ind i landet. Lufthavnen i Ljubljana blev bombet – det første regulære bombeangreb siden Anden Verdenskrig."I løbet af 1990’erne skete der enorme omvæltninger i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa. Folk ønskede forandring og selvstændighed fra de gamle alliancer, og i Jugoslavien blev utilfredsheden og konflikten så voldsom, at det førte til borgerkrig. Bogen fortæller om de dramatiske begivenheder set fra Slovenien, der ønskede at forlade Jugoslavien og betalte en høj pris for det. Bogen beskriver også det slovenske samfund, kulturen, landskabet og befolkningen, så man lærer landet at kende i alle dets afskygninger."Slovenien. Geografi og samfund" udkom første gang i 1999.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Moldovas bønder er i dag frie, men fattige – i hvert fald i forhold til danske og andre bønder i Vesteuropa. Det ser man straks. På hovedvejen ved landsbyerne ser vi kvinder og børn, der sidder med en kurv æbler i håb om, at billister standser for at købe. Det er der ikke mange, som gør. At sidde en hel dag med en kurv æbler, kan umuligt være særlig indbringende."Moldova er et af de fattigste lande i Europa, men til gengæld er landet rigt på kultur og mangfoldighed. Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse rundt i Moldova og præsenterer os for de forskellige befolkningsgrupper og religiøse mindretal. Vi kommer blandt andet med på en moldovisk skole, hvor alting foregår lidt anderledes end i Danmark, og vi ser, hvordan et moldovisk landbrug fungerer. Bogen udkom første gang i 1999 og giver et spændende indblik i Moldovas samfund, kultur og historie.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vudovar er på det tidspunkt forvandlet til en ruinhob efter 87 døgns serbisk belejring og byens indbyggere er flygtet nordpå. Dubrovnik er stadig under belejring og mangler både mad, vand og elektricitet. Den fjortende våbenhvile er underskrevet og brudt igen. Det uhyggeligste er, at der dukker forlydender om massakrer på civile op i pressen. Serberne og kroaterne beskylder gensidigt hinanden for at være morderne."Den jugoslaviske borgerkrig, som fulgte i kølvandet på Sovjetunionens opløsning i 1991, er en af de blodigste konflikter i moderne europæisk historie. Folk, der havde levet side om side med hinanden i generationer, så pludselig hinanden som fjender, og mange uskyldige civile blev slået ihjel på begge sider af konflikten. Journalist og Balkan-kender Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om baggrunden for borgerkrigen, om sine egne oplevelser, da han befandt sig midt i orkanens øje i 1991, og om ankomsten af FN-tropperne i foråret 1992."Farvel til Jugoslavien" udkom første gang i 1992.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"I 1989 blev kommunismen erklæret for død. Det var sket flere gange før. Men denne gang så det ud til at være alvor. I det meste af Østeuropa, der siden 1940’erne havde være under kommunistisk styre, blev partilederne overtalt eller tvunget til at træde tilbage. De skulle give plads for mænd og kvinder, folk havde mere tillid til.At det var alvor denne gang, kunne man se i november 1989. Da blev den forhadte betonmur mellem Øst- og Vestberlin revet ned, og glade østberlinere strømmede over til Vestberlin."I 1989 og 1990 forandrede alt sig i Østeuropa. Det stod mere og mere klart, at folk var utilfredse med de kommunistiske regimer og ville noget helt andet. Journalist Peter Dalhoff-Nielsen tager os med til Ungarn, Polen, Rumænien Østtyskland og Tjekkoslovakiet og viser os, hvordan de forskellige lande forandrede sig i løbet af disse to år. Bogen udkom første gang i 1990, imens dette spændende kapitel i Østeuropas historie stadig var ved at blive skrevet.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Det, der skete, var, at kæmperiget Sovjetunionen brød sammen. Det blev opløst i 16 uafhængige lande med hver sit flag, regering og hær. Et af disse lande var Ukraine.Maxim og hans jævnaldrende ved selvfølgelig, hvad der skete dengang. Maxim var med sine forældre på gaden, da ukrainerne jublede over uafhængigheden. Men i dag spekulerer de ikke meget over det. Det er helt andre ting, der optager dem. Nogle af de voksne siger oven i købet, at børnenes og de unges tilværelse slet ikke har forandret sig. Men kan det nu passe?"I årerne efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 undergik Ukraine og de andre tidligere sovjetstater store omvæltninger. Alligevel var der meget, der forblev det samme. I bogen følger vi den ukrainske teenager Maxim og ser det nye Ukraine fra hans perspektiv. Samtidig fortæller bogen om de store forandringer, der foregik i det ukrainske samfund og kulturen i årene frem til 1996, hvor bogen udkom.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Vi har slået os ned på en træbænk over for skolen sammen med Ira Garmasá på 16 år. Hun går i skolens 10. klasse, men er samtidig dojárka i sin fritid.Dojárka betyder malkepige. Det var i gamle dage under sovjetstyret en hæderstitel ligesom traktorfører eller traktorist. Den dojárka, der malkede flest køer i løbet af en arbejdsdag, kunne blive udnævnt til mønster-arbejder. Man blev belønnet med en lille rød fane og omtale i lokalavisen. De tider er forbi."Meget ændrede sig i Hviderusland, da Sovjetunionen brød sammen i 1991. Både skrevne og uskrevne regler skulle genovervejes i al hast. Gennem samtaler med hviderussiske unge fortæller bogen om hverdagen i Hviderusland, efter Sovjetunionen blev opløst. Bogen fortæller også om landets historie, forholdet til religion og kunst, om mafiaens store magt og om de grusomme konsekvenser af ulykken på atomkraftværket Tjernobyl, som ramte Hviderusland hårdt.Bogen udkom første gang i 1996.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Borgerkrigen blandt de forskellige etniske grupperinger i det tidligere Jugoslavien er svær at forstå, hvis ikke man kender Balkans lange og tumultariske historie. Peter Dalhoff-Nielsen, der selv er rejst rundt som journalist i området i de blodige 1990’ere, fører os gennem de forskellige folkeslags historie og præsenterer os for deres fortællinger om sig selv og forholdet til nabofolkene, som fik så stor betydning for de grusomheder, der rystede det europæiske kontinent i slutningen af det tyvende århundrede.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

De tre baltiske lande har igennem århundrederne været underlagt mange forskellige fremmede herskere. Danskerne var nogle af de første ’kolonialister’ i Baltikum, og efter dem fulgte 700 år med fremmedstyre af tyskerne, svenskerne og russerne, som under Sovjetunionen gjorde Estland, Letland og Litauen til satellitstater i imperiet.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om de tre baltiske landes historie og forholdet til naboerne mod øst, nord og vest. Bogen er skrevet i 1990 lige omkring det tidspunkt, hvor alle tre lande rev sig løs fra Sovjetunionen. Han beskriver det forløb, der førte til det opsigtsvækkende brud, om glasnost og perestrojkas betydning for de tre lande og om balternes håb for fremtiden.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Igennem flere hundrede år har islam spillet en kontroversiel rolle i Rusland, ikke mindst i landets mange bestræbelser på at indlemme muslimske nabolande i det russiske og senere hen det sovjetiske imperium. Peter Dalhoff-Nielsen fortæller Ruslands historiske forhold til islam og kommer blandt andet omkring Djengis Khans besættelse af Rusland, Ruslands angreb på muslimske lande i Centralasien og Kaukasus samt de mange brudte løfter om religionsfrihed, som russiske ledere igennem tiden har forsøgt at spise muslimerne af med.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Ruslands forsøg på at underlægge sig de rebelske bjergboere i Tjetjenien går over 200 år tilbage i tiden. Den ene russiske leder efter den anden har spurgt sig selv og sine generaler, hvordan det kan lykkes den enorme russiske hær at besejre både Napoleon og Hitler, men ikke tjetjenerne, hvis modstand virker så primitiv i forhold til de russiske styrkers offensiv, men som alligevel er så effektiv.Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om 200 års forsøg på at få Tjetjenien og dets folk til at blive en rigtig del af først Rusland, så Sovjetunionen og så Rusland igen og kommer med bud på, hvorfor lige netop dette folk har været så svært at underkue.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse i Albanien i starten af 1990’erne, hvor opbruddet i Jugoslavien sendte jordskælv gennem Balkan, og undertrykkelse, tortur og diskrimination mange steder blev dagligdag for den albanske befolkning. Bogen fortæller både om de folk, journalisten møder på sin vej, men kaster også blikket tilbage på albanernes turbulente historie og præsenterer os for et modstandsdygtigt og gæstfrit folk, mens det står midt i en af landets største kriser i starten af 1990’erne. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993.Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.