Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Peter Fregerslev

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Fregerslev
    238,95 - 328,95 kr.

    En grundbog til arbejdet med faktiske tekster i undervisningsfaget dansk i læreruddannelsen og en inspirationsbog til alle, der interesserer sig for argumentation. Peter Fregerslev præsenterer en række sproglige analyseværktøjer og demonstrerer, hvordan et fokus på argumentation kan danne en rød tråd i arbejdet med faktiske tekster. Forfatteren introducerer til en kommunikativ didaktik, hvor undervisning bygges op i tæt samspil mellem receptive og produktive læringsformer, og hvor der er vægt på mundtlighed, skriftlighed og argumentationsanalyse. Argumentation og faktiske tekster kan anvendes inden for flere faglige moduler i læreruddannelsen. Således både lokale moduler om faktiske tekster og de nationale moduler Literacy og Multimodale tekster. Bogen retter sig umiddelbart mod læreruddannelsen, men kan også anvendes i mange andre uddannelser: på gymnasier, på journalistuddannelsen og inden for diverse universitetsuddannelser.

  • af Peter Fregerslev
    287,95 kr.

    Mundtlig retorik i danskfaget er en grundbog til arbejdet med mundtlighed i læreruddannelsens danskfag og en inspirationsbog til alle der interesserer sig for mundtlig kommunikation og formidling. Bogen kan anvendes inden for flere studieområder i læreruddannelsen, i forløb om mundtlighed og literacy og i arbejdet med fiktion og faktiske tekster.Mundtlig retorik i danskfaget præsenterer en lang række mundtlige genrer og discipliner og introducerer til retoriske analyseredskaber og didaktiske modeller der kan anvendes i planlægning af mundtlighedsundervisning i folkeskolen.Mundtlig retorik i danskfaget forsøger med den klassiske retoriske fagdidaktik som det centrale udgangspunkt at samle op på de didaktiske indsigter i mundtlighedsarbejdet der er oparbejdet inden for både dansk- og retorikfaget, og placere disse i en ny didaktisk kontekst hvor bl.a. digitale hjælpemidler spiller en rolle.

  • - En studiebog til praktikken
    af Henrik Balle Nielsen, Peter Fregerslev & Merete Munkholm
    63,95 - 198,95 kr.

    Lærerens kommunikation er en studiebog til arbejdet med praktik i læreruddannelsen. Bogen anskuer kommunikation og kommunikativ kompetence som et omdrejningspunkt i praktikken, og med dette afsæt tilbyder den indsigt og analyseredskaber til arbejdet med den studerendes kommunikative funktioner i undervisningen, herunder arbejdet med videooptagelser af den studerendes undervisning. I Lærerens kommunikation integreres to former for kommunikationsteori: kommunikationspsykologi og retorik. Ved at sammenflette de to traditioner skabes der et nuanceret grundlag for at forstå og udvikle lærerens kommunikative funktioner, og samtidig udformes der et observations- og øvelsesrepertoire i studiet af praktikkens tre kompetenceområder, som man som studerende kan drage nytte af. Lærerens kommunikation henvender sig både til studerende, praktiklærere på skolerne og praktikvejledere i læreruddannelsen, og bogen kan tillige finde anvendelse i flere af læreruddannelsens fag, i undervisningsfagene og inden for moduler i Lærerens Grundfaglighed

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.