Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen præsenterer en opdateret og sammenhængende forståelse af læring, fag, undervisning og organisation på det gymnasiale område.Bogens forfattere inddrager de seneste års omfattende empiriske forskning inden for det gymnasiale felt. De kombinerer teori og praksis og giver en række forskellige bud på, hvad god gymnasial pædagogik er, og hvordan pædagogik er en del af skolens samlede aktiviteter.Gymnasiepædagogik giver et overblik over centrale almendidaktiske, fagdidaktiske og organisatoriske problemstillinger og tilbyder dermed de gymnasiale undervisere og ledere et solidt grundlag for en reflekteret pædagogisk praksis og ledelse.Gymnasiepædagogik henvender sig primært til nye lærere i gymnasiet og er også en brugsbog for de erfarne lærere. Den kan endvidere anvendes i forbindelse med fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde samt give stof til pædagogiske diskussioner blandt undervisere og ledere. Bogen kan også indgå i studier og projekter på videregående uddannelser.Bogen er redigeret af Jens Dolin, Gitte Holten Ingerslev og Hanne Sparholt Jørgensen.
En brugsbog for lærere og ledere inden for gymnasieskolen. I fire kapitler viser bogen, hvordan projekter om pædagogisk og didaktisk udvikling i gymnasiet struktureres, styres og ledes. Grundsynet i bogen er, at den tekniske gennemførelse af et projekt er ét aspekt. Refleksionen over det er et andet og ligeså vigtigt aspekt.De seneste års mange nye krav til gymnasierne har medført et stigende behov for og fokus på udvikling – ikke kun i form af lærernes fornyelse af det enkelte fags undervisning, men også i form af større projekter inden for skolens generelle udviklingsstrategi.Det øgede udviklingspres har også medført et behov for viden om, hvordan man strukturerer og leder de mange udviklingsprojekter.Bogen har udviklingsstrategierne i gymnasierne som sit fokus. Den er handlingsorienteret mod netop struktureringen, ledelsen og styringen af de nødvendige projekter, men er ligeledes analyserende.Forfatteren forholder sig analytisk til udviklingspressets dilemmaer og usikkerhed. Udgangspunktet er, at eftersom udviklingspresset ofte er modsætningsfyldt, og da undervisning virker mellem mange forskellige mennesker, er der sjældent kun én løsning på et problem samt sjældent kun én vej at gå. Derfor vil et projekt altid betegne ét bud blandt mange andre muligheder, men dette gør blot begrundelsen for valget essentielt.Peter Henrik Raae er tidligere gymnasielærer og har siden 2000 forsket i gymnasieorganisation og -udvikling på Syddansk Universitet.
Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til.Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen, pædagoguddan-nelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.
Udviklingsledelse i gymnasiet undersøger det særlige udviklingspres, som gymnasierne er genstand for, og den beskriver, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse. Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed. Her forstås mellemledelse som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte, og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af team-, fag- og projektledere eller ildsjæle med en idé.Indholdet i Udviklingsledelse i gymnasiet er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en lineær, stiv tænking om ledelse og strategi. At anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation, gymnasiet, gøres overalt til en dyd. Bogens praksisorientering sikres af eksempler og undersøgelser fra sektoren.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.
De sidste 20 år er der sket en kæmpe omvæltning for gymnasieskolen. Reformer, der afgørende griber ind i, hvad faglighed er, selveje og konkurrenceudsættelse af skolerne og sideløbende overvågning af ’skolens tal’ har afgørende sat skoleudvikling på dagsordenen på den enkelte skole.Denne bog sætter fokus på ledelse af udvikling i gymnasieskolen. Det gør den ved at undersøge det særlige udviklingspres, gymnasierne er genstand for, og dernæst at beskrive, hvordan udviklingen skubber til forståelsen af ledelse.Meget tyder på, at et nyt mellemlederlag bliver afgørende for, om skoler såvel som organisationer i bredere forstand er i stand til frugtbart at frembringe en strategi, der har greb i den praktiske skolevirkelighed.Mellemledelse forstås her både som den ledelse, der varetages af egentlig ledelsesansatte og den, der blot finder sted rundt omkring i organisationen udøvet af fag-, team- eller projektledere eller af ildsjæle med en idé.Bogens indhold er inspireret af teori om organisation og udvikling i almindelighed og af de teoritraditioner, der overskrider en stiv, lineær tænkning om ledelse og strategi. Overalt gøres en dyd ud af at anvende teorien på den særlige offentlige professionelle organisation gymnasiet. Eksempler og undersøgelser fra sektoren sikrer bogens praksisorientering.Peter Henrik Raae har være ansat i gymnasieskolen og har siden årtusindskiftet forsket og undervist i gymnasium og gymnasieudvikling på Syddansk Universitet.
De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer.I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer.Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.