Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Humes, Kants, Nietzsches og Wittgensteins religionsfilosofi introduceres i sammenhæng med fire tekster af samme filosoffer.Med denne bog introduceres David Humes, Immanuel Kants, Friedrich Nietzsches og Ludwig Wittgensteins religionsfilosofi i sammenhæng med fire tekster af samme filosoffer. Bogens indføringer udreder teksternes indhold og forudsatte idéer. Herved gives der eksempler på fire indflydelsesrige filosofiske positioner, der har bidraget til religions vigende indflydelse i moderne tid og anvist veje for en genbeskrivelse af religion og religiøs tro.Bogens indføringer og tekster udgør et oplæg til en videre samtale i og om spændingsfeltet mellem religionskritik og religionsrekonstruktion.
Med denne bog introduceres David Humes, Immanuel Kants, Friedrich Nietzsches og Ludwig Wittgensteins religionsfilosofi i sammenhæng med fire tekster af samme filosoffer. Bogens indføringer udreder teksternes indhold og forudsatte idéer. Herved gives der eksempler på fire indflydelsesrige filosofiske positioner, der har bidraget til religions vigende indflydelse i moderne tid og anvist veje for en genbeskrivelse af religion og religiøs tro.Bogens indføringer og tekster udgør et oplæg til en videre samtale i og om spændingsfeltet mellem religionskritik og religionsrekonstruktion.
Denne bog forsøger at indkredse flere af de betydninger, som gøres gældende med forestillingerne om sjælens udødelighed og det evige liv. Peter K. Westergaard forsøger at holde den teologiske og religionsfilosofiske spørgen åben for de spørgsmål, som holder begge discipliner levende og livsnære. Hvad er det, som tildeler forestillingerne betydning og tyngde? Hvad menes der med ordene "opstandelse" og "evigt liv"?
Ludwig Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ er en central samling af bemærkninger fra Wittgensteins sene religionsfilosofiske tænkning. Omdrejningspunktet i bemærkningerne er en kritik af den intellektualistiske forståelse og evolutionsteoretiske indramning af magi og religion i James G. Frazers antropologiske og religionshistoriske hovedværk Den gyldne gren. Med kritikken søger Wittgenstein også at præcisere sin egen forståelse af religiøs tro og religiøse handleformer.Med denne bog introduceres Wittgensteins såvel som Frazers forståelse af magi og religion. Wittgensteins bemærkninger og kritik behandles dels i sammenhæng med en redegørelse for de forskellige læsninger bemærkningerne har givet anledning til, dels i forbindelse med bogens egne og nye tolkninger af optegnelserne. Med disse tolkninger kastes der nyt lys over Wittgensteins religionsfilosofiske tænkning. Bogen afsluttes med en oversættelse af Wittgensteins Bemærkninger om Frazers ’Den gyldne gren’ og af uddrag fra Frazers 'Den gyldne gren'.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.