Bøger af Peter Lauritsen

Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på.Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier.Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

Videnskabs- og teknologistudier (STS) er et internationalt forskningsfelt, som undersøger hvordan videnskab, samfund og teknologi samskabes. Bogen er tænkt som en ny og opdateret introduktion til STS som felt, og kapitlerne giver forskellige bud på, hvordan videnskab, teknologi og samfund væves ind i hinanden. Klimaforandringer, googlebriller, fertilitetsbehandling, genmodificerede fødevarer, digitalisering og postfaktualitet optræder bl.a. i denne bog som aktuelle eksempler på hvordan videnskab og teknologi påvirker samfundsforhold stærkere end nogensinde før. Men eksemplerne viser også, at teknologi, videnskab og vores opfattelse af naturen i lige så høj grad er præget af sociale forhold og processer.Bogen er redigeret af Peter Danholt, lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og Christopher Gad, lektor på IT-universitetet, København.Derudover er der kapitler forfattet af Stine Willum Adrian, Casper Andersen, Mikkel Bille, Andreas Birkbak, Anders Blok, Lasse Blond, Claus Bossen, Maja Horst, Klaus Høyer, Casper Bruun Jensen, Torben Elgaard Jensen, Henriette Langstrup, Peter Lauritsen, Kristian Hvidtfelt Nielsen, Finn Olesen, Helene Ratner, Søren Riis, Kasper Schiølin og Brit Ross Winthereik.

Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på. Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier. Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.

Radikal – historien og fremtiden.Bogen ”Radikal” er en kulturhistorisk gennemgang af tiden før og efter dannelsen af partiet Radikale Venstre i 1905, og den skildrer de kulturelle strømninger og politiske diskussioner om radikalisme, som prægede Danmark og resten af Europa i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.Partiets politiske udvikling undersøges med blik til afgørende udviklinger og diskussioner i det danske samfund, herunder det moderne gennembrud, dannelse, kvindefrigørelse og ligestilling.Bogen udfolder disse emner ved at stille skarpt på centrale skikkelser i tiden såsom Georg Brandes, Viggo Hørup og Elna Munch, der alle var med til at præge Danmark og partiet Radikale Venstre op til og efter partiets grundlæggelse.Fra forordet: Uanset om du elsker eller hader os, kommer du ikke uden om os. Radikale synspunkter og grundværdier har haft afgørende indflydelse på dansk politik og det danskesamfund de sidste 125 år. Uanset om du er enig eller uenig, har radikale spillet en rolle, hver gang der er sket omfattende samfundsforandringer i Danmark. Så hvis du vil kende din politiske fortid, forstå din nutid og være med til at forme din fremtid, ja, så skal du læse Radikal.Om forfatterneSofie Carsten Nielsen (f. 1975) er stedfortrædende politisk leder for Radikale Venstre i Folketinget. Hun er uddannet cand.scient.pol. og har siddet i Folketinget for Radikale Venstre siden 2011.Sofie Carsten Nielsen har bl.a. skrevet til antologien “Tilbage til rødderne”, om radikale værdier og EU fra 2008 og bidraget til antologien “De røde sko” med kapitlet “Fru Danmark og Hr. EU” fra 2002 Peter Lauritsen (f. 1969) er dansk professor i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han har tidligere udgivet bogen ”Big Brother 2.0” om Danmark som overvågningssamfund, som udkom på Informations Forlag i 2011. Peter Lauritsen er medlem af Radikale Venstre.Rune Christiansen er Folketingskandidat for Radikale Venstre i Syd- og Sønderjylland og medlem af partiets hovedbestyrelse. Han er ansat som lektor ved læreruddannelsen i Aarhus, hvor han underviser i historiedidaktik.Forlagets DNA og standpunktForlaget Copenhagen Storytellers fortæller historier fra et nyt Danmark og står bl.a. bag bogen ”Jeg vågner op som fremmed”. Vi har ikke partipolitisk tilknytning, men ser at et opbrud i det danske samfund er på vej. Og vi vil gerne bidrage til, at de aktuelle værdikampe, fører samfundet videre på en sund vej. De Radikale har igennem deres historie været en væsentlig del af den vigtige demokratiseringsproces i Danmark. En proces som stadig er i live og hvis videre færd, denne bog uden tvivl kan inspirere- og skabe visioner til.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, teknologier som ansigtsgenkendelse og techgiganternes indflydelse er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret. Spørgsmålet er ikke, om vi bliver overvåget, men hvilke konsekvenser det har.Debatten er ofte polariseret. Er overvågning godt eller dårligt? Er det et manipulerende Big Brother-samfund, eller er det den omsorgsfulde stat, der passer på sine borgere? Overvågning er begge dele – indimellem på samme tid.En mere nuanceret diskussion af overvågningssamfundet vil gøre os i stand til demokratisk at bestemme, i hvilken retning vores gennemdigitaliserede og –overvågede samfund skal udvikle sig. Kun på den måde kan vi tage ansvar for, hvad vi skal bruge overvågningen til.Moderne Idéer handler om vor tids udfordringer: Flygtningekrise, klima, krig, ulighed, terrorisme, overvågning, uddannelse, m.m. Hvordan forholder vi os til udfordringerne, hvis overhovedet? Og kan vi tænke, diskutere og handle helt anderledes?Peter Lauritsen (f. 1969), cand.mag. i humanistisk datalogi og ph.d. i kommunikation. Professor MSO i overvågningsstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Moderne ideer gør topforskeres viden tilgængelig for læserne på ganske få sider: I denne 19. Moderne Idé giver professor Peter Lauritsen et bud på, hvordan vi skal forholde os til den stigende overvågning i samfundet.Med halvanden million overvågningskameraer i Danmark, nye teknologier som ansigts- og stemmegenkendelse og ikke mindst techgiganternes indflydelse på det almindelige menneskes hverdag er der ingen tvivl: Vi får mere og mere overvågning, og den bliver mere og mere sofistikeret.I dag diskuteres overvågning under høje brag mellem fløje præget af naiv optimisme eller overdreven pessimisme – men, påpeger Peter Lauritsen, vi har brug for et mere nuanceret begreb om overvågning, hvis vi skal kunne gennemskue den og handle kvalificeret i forhold til den.Selv om man ikke kan sige, at overvågning per definition er negativ og farlig, så er udviklingen samfundsforandrende, og vi bliver nødt til at tage ansvar for den. Det kræver en dannelse, som ikke kun er optaget af gulnede bøger, men aktivt forholder sig til teknologi og magt.I Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund? nuancerer Peter Lauritsen, hvad overvågning er, hvordan den fungerer, hvorfor den er skrøbelig og ikke mindst, hvad den kan bruges til - og bidrager dermed med et afgørende element i den danske overvågningsdebat.Hvordan får vi et bedre overvågningssamfund er den 19. bog i Informations Forlags serie, Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt i over 27.000 eksemplarer.Peter Lauritsen (f. 1969) er professor MSO i overvågning ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Han er tidligere udkommet på Informations Forlag med titlen Big Brother (2011).

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede. Vi kan ikke længere tage demokratiet for givet – heller ikke i Danmark. Derfor er der brug for at vende tilbage til politikeren, redaktøren og agitatoren Viggo Hørup, som var en af de mest markante stemmer i udviklingen af det danske demokrati i slutningen af 1800-tallet. Hørup er kendt for slagord som ”hvad skal det nytte?” og ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget”, men havde også et rodfæstet syn på frihed, frisind, lighed og retsstatens nødvendighed. Hørup var i mange år medlem af folketinget for Venstre, og det var ham, der sammen med Edvard Brandes grundlagde Politiken. Som sådan stod han midt i de stridigheder, der bliver betegnet som forfatningskampen. Hørup var blandt forfatningskampens sejrherrer, men ville han have været tilfreds, hvis han havde levet i dag? Ville han have ment, at demokratiet er stærkt og sundt? Umiddelbart er svaret nej. Hørup ville utvivlsomt have bifaldet, at kvinderne fik valgret i 1915, og at parlamentarismen blev skrevet ind i Grundloven i 1953. Men han ville have påpeget, at den bekvemme og populære mening alt for ofte prioriteres på bekostning af den veludviklede anskuelse, der deler vandene. Han ville i det hele taget ikke have brudt sig om nutidens mangel på kvalificeret politisk debat, symbolpolitikkens fremmarch, mediernes reduktion af politik til underholdning og folkets uvilje mod at tage aktivt del i demokratiet. Hørup ville have været bekymret over tingenes tilstand. Og det samme burde alle vi andre være.