Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Peter Sloth

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Peter Sloth & Ståle Solbakken
    73,95 kr.

    Ståle Solbakken har i to omgange været cheftræner i FC København. Begge gange har han formået at skabe det, som mange iagttagere kalder ”alle tiders bedste danske klubhold”. I denne bog inviterer han for første gang nogensinde læseren med ind bag kulisserne, hvor han lægger taktikken, forhandler kontrakterne og stræber efter de små forbedringer, som kan gøre FC København til en konkurrencedygtig aktør på den helt store europæiske fodboldscene. Den 49-årige temperamentsfulde nordmand fortæller om sin voldsomme higen efter at vinde og om de kampe, som er en konsekvens af hans store ambitioner. Ståle Solbakken er en mand med mange facetter. Han er fx erklæret socialist og reflekterer i bogen over de absurde summer i moderne fodbold, og han fortæller åbenhjertigt om de vilde tilbud fra eksotiske lande, som han selv har modtaget, og som han har sagt nej til, fordi penge dybest set ikke interesserer ham. Ståle Solbakken er også den succesrige træners egen beretning om, hvordan han har udviklet FC København siden 2006. Det handler om at skabe en kultur, således at holdet ikke kun har gode chancer for at vinde ’på søndag’, men også ’om tre år’. Som læser er man med på sidelinjen under hans mislykkede ophold i FC Köln og Wolverhampton. Og man møder en hudløst ærlig Ståle Solbakken, der blankt erkender, at han er ”mere end almindeligt socialt handicappet”, fordi ”det eneste, jeg dybest set ved noget om, er fodbold”.

  • af Peter Sloth & Mikkel Kessler
    181,95 - 232,95 kr.

    Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.

  • af Preben Elkjær & Peter Sloth
    73,95 kr.

    Preben Elkjær var verdens bedste angriber i midten af 1980’erne, og han er stadig en af de mest populære sportsstjerner, Danmark nogensinde har haft. En gavflab med glimt i øjet og mål i støvlerne. Eller som det hed i motivationen, da Elkjær blev optaget i idrættens Hall of Fame: En farverig og atypisk angriber, som med sin uortodokse stil og sin fandenivoldskhed kunne lave mål, der var i strid med al fodboldlærdom. I denne biografi fortæller Preben Elkjær selv historien om sin imponerende karriere – fra ungdomsårene i København til det professionelle eventyr i FC Köln, FC Lokeren og ikke mindst Hellas Verona, hvor han var med til at vinde et sensationelt italiensk mesterskab. Elkjær beretter naturligvis også om de gyldne år med dynamit-landsholdet, et eventyr som kulminerede under EM i Frankrig 1984 og VM i Mexico i 1986. Preben Elkjærs selvbiografi, som er skrevet i samarbejde med Peter Sloth, er en nostalgisk og underholdende historie, der genopfrisker minderne fra de fodboldglade 80’ere, men det er også en ærlig og holdningsbaseret beretning om bagsiden ved professionel fodbold. Til inspiration for alle tilhængere af offensiv, fræk og fantasifuld fodbold, som Elkjær var en fornem eksponent for.Om forfatterenPeter Sloth, født 1974, er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004 efter praktikophold på Ekstra Bladet fra 2001-2003. Har arbejdet på Ekstra Bladets sportsredaktion siden endt uddannelse. Har skrevet så forskellige bøger som ’Side 9 Pigen 2002’ (2002), ’Spindoktor’ (sammen med Billy Adamsen, 2005), ’Matador – hvedagshistorie 1929-1947’ (sammen med Lise Nørgaard, 2006) og ’Chefen. Historien om Morten Olsen’ (sammen med Steen Ankerdal og Kurt Lassen, 2009). Har endvidere været medforfatter på en række fanbøger om FC København, Brøndby, AaB, AGF og OB (2002).

  • af Peter Sloth & Steffen Andersen
    103,95 kr.

    Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet blev planlagt – og om, hvor udbyttet på 70 mio. kr. blev af. Steffen Andersen, der har bokset seks kampe som professionel, kunne være endt som en sportsstjerne på niveau med sin bedste ven, Mikkel Kessler. I stedet valgte han en anden vej. Måske fordi han – som der står tatoveret på hans kraveben – kommer fra bunden af slummen. Hans opvækst var fyldt med sociale svigt. Som dreng rapsede han i Netto – og som 30-årig blev han hovedmand bag danmarkshistoriens største røveri, da han sammen med flere medgerningsmænd slap af sted med ca. 70 mio. kr. fra Dansk Værdihåndtering. Det gigantiske kup var kulminationen på Steffen Andersens forbryderkarriere. Udbyttet skulle have sikret ham økonomisk for livstid. I stedet endte han igen bag de tremmer, han har været indespærret bag det meste af sit voksenliv. Hidtil har Steffen Andersen nægtet at udtale sig, men nu åbner han op og fortæller for første gang om planlægningen og udførelsen af det store kup, der kunne være endt i en massakre mellem de Kalashnikov-bevæbnede røvere og et våbenmæssigt underlegent politikorps. Røver – Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup er samtidig Steffen Andersens øjenvidneberetning fra et fængselsvæsen og en kriminel underverden, som de færreste stifter bekendtskab med. En underverden, som Steffen Andersen nu kæmper for at lægge bag sig. Millionerne fra kuppet er brugt op, fængselsdommen er afsonet, og han er i dag i rehabilitering for at begynde forfra. Alt for mange år er blevet spildt på kriminalitet, og han håber, at hans historie kan være med til at afholde andre fra at ødelægge deres liv, sådan som han har ødelagt sit.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.