Bøger af Peter Vedel Kessing

Der findes et utal af menneskerettighedskonventioner. Det der adskiller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra de andre, er etableringen af et effektivt håndhævelsessystem i form af en fælles europæisk domstol. Denne domsstol kan træffe bindende afgørelser for medlemsstaterne på grundlag af klager fra enkeltpersoner, der føler sig krænket i deres konventionsmæssige rettigheder. Denne opdaterede udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention bd. 1-2 tilbyder et komplet overblik og en dybdegående indsigt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt de afgørelser, der knytter sig til den. Forfatternes kommentarer hjælper læseren i forståelsen af den omfattende konvention.Siden 1. og 2. udgave af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udkom i henholdsvis 2003 og 2004 har der været en rivende udvikling inden for området. For at ajourføre bogen, er store dele af denne 3. udgave gennemskrevet fra bunden. Desuden er det denne gang besluttet at udgive de to bind samtidig og af hensyn til brugervenlighed indsætte fælles indholdsfortegnelser og stikordsregistre i begge bind. Kommentarens sigte har ligesom i de tidligere udgaver været at skabe en praktisk betonet håndbog - ikke en videnskabelig afhandling. Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond.IndholdsoversigtForordForkortelserIntroduktion1. EMRK-Traktatkomplekset2. Klagesystemet efter EMRK3. Almindelige begreber4. Fortolkning5. EMD s prøvelse6. National implementering7. Forholdet til internationale organisationer - navnlig EU8. InformationssøgningPræambelArtikel 1Artikel 2Artikel 3Artikel 4Artikel 5 Artikel 6Artikel 7Artikel 8Artikel 9DomsregisterStikordregister

Den 11. september 2001 er gået over i verdenshistorien som dagen, hvor USA blev udsat for et terrorangreb af hidtil usete dimensioner. Mere end 3000 uskyldige mennesker blev dræbt. Bogen analyserer og drøfter en række af de centrale folkeretlige spørgsmål, som er opstået i kølvandet på den 11. september 2001. Hvordan defineres terrorisme, og med hvilke folkeretlige midler kan terrorisme bekæmpes? Skal terrorhandlinger bekæmpes med militære magtmidler eller med politi- og strafferetlige foranstaltninger? Er det nødvendigt og legitimt at gå på kompromis med menneskerettighederne for at bekæmpe terrorisme? Endelig analyseres hvordan de to konkrete rettigheder - forbuddet mod tortur og mod vilkårlig frihedsberøvelse - er blevet påvirket efter den 11. september 2001. Selvom bogen har et retsvidenskabeligt udgangspunkt, så henvender bogen sig ikke kun til jurister, men derimod til alle, som har en interesse i de grundlæggende politiske og folkeretlige problemstillinger, som kampen mod terrorisme har ført med sig.

Robust mandat: Danmark har igennem de sidste ca. 20 år – siden indgangen til det 21. århundrede – deltaget aktivt i en række internationale krige og militære missioner.Mens tidligere danske udsendelser overvejende var til FN-kontrollerede fredsbevarende missioner med en begrænset bemyndigelse til at anvende magt, så har de danske udsendelser i løbet af de sidste årtier været til lande med væbnet konflikt med deciderede kamphandlinger og med et robust mandat for de danske soldater til at anvende magt.Det skifte der er sket på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område har haft stor betydning for det danske samfund og sat sig mange spor, men mens der er gennemført forskellige evalueringer af den danske krigsindsats, er der ikke foretaget en tværgående retlig. Robust mandat udfylder dette tomrum.Juraen har netop på mange forskellige niveauer indtaget en central rolle for den danske indsats. De danske styrker har været i krig med et robust mandat og med deraf affødte robuste juridiske udfordringer. Hvornår er det lovligt at anvende magt mod en anden stat? Hvornår må danske styrker bruge dødelig væbnet magt eller frihedsberøve fjendtlige civile? Hvordan håndterer man formodede pirater, der er tilbageholdt ud for Afrikas Horn? Hvem holder øje med de danske internationale militære missioner? Og hvad gør vi med danske statsborgere, der udrejser til krigszoner i fx Syrien og deltager i kamphandlinger mod danske styrker?Det er disse juridiske udfordringer, der – set i forhold til dansk ret og folkeretten – er fokus for denne bog, herunder hvordan udfordringerne er blevet håndteret, samt om der er fundet tilfredsstillende løsninger på dem.Bogen er udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond