Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
What do you call a woman who has lost her child? Piedad tells of her son's death as she candidly recounts the tragedy in an account that reveals the fragility behind each breath we take.
En este conmovedor relato, calificado por la autora como una «autobiografía falsa», una niña nacida en una sociedad que tiene un enorme aprecio por la belleza descubre que es considerada fea.Mientras Dios, la religión, la enfermedad, el amor y la muerte van emergiendo de una realidad tal vez más amarga de lo que imaginaba, la protagonista, a pesar de las incertidumbres y temores que guarda en sus entrañas, logra sortear esta percepción temprana gracias al estímulo de las palabras y a una innata e imaginativa rebeldía.Los terrores de la infancia, la educación estricta y constreñida, el proceso de aprendizaje, la aparición de la literatura, los descubrimientos mínimos, las transformaciones del cuerpo, la salida de la casa familiar y los tropiezos del amor están narrados por la protagonista de esta historia con emotivo y sincero orgullo.ENGLISH DESCRIPTIONIn this moving story, described by the author as a "false autobiography", a girl born in a society with a huge appreciation for beauty discovers that she is considered ugly. While God, religion, illness, love, and death emerge from a reality perhaps more bitter than imagined, the protagonist, despite her uncertainties and fears, manages to overcome this early perception of her thanks to the stimulation of the written word and to an innate and imaginative rebellion. The protagonist narrates with emotional and genuine pride about her childhood fears, a strict and restricted upbringing, the learning process, her introduction to literature, small discoveries, body changes, leaving the family home, and the obstacles of love.
Det unævnelige er en hjertegribende roman om den tragedie, Piedad Bonnett oplever i forbindelse med sin søns selvmord. Daniel, en lovende ung kunstner på 28, der kæmper med en psykisk lidelse, begår selvmord i New York, hvor han opholder sig i forbindelse med sine studier på Columbia University. Nyheden er altødelæggende for hans mor og for hele familien. Med dette litterære værk forsøger Piedad Bonnett at give sin søns liv, hans død og sorgen mening. Hun føder ham på ny med smerte, for at han kan leve lidt længere, for at han ikke skal forsvinde fra erindringen. Og hun gør det med ord, der når ud i de fjerneste hjørner af vores eksistens. Det er en personlig og uendeligt smuk beretning, der viser os, hvordan vi kan komme videre og møde livet med alle dets glæder og sorger. Piedad Bonnett er en af den moderne colombianske litteraturs mest talentfulde forfattere. Piedad Bonnett Colombia (f. 1951). Bonnett har skrevet seks romaner, otte digtsamlinger, fire antologier og seks teaterstykker. Hun har vundet adskillige priser, hvoraf de mest fremtrædende er Det Colombianske Kulturinstituts Premio Nacional de Poesía (1994), prisen Casa de América for amerikansk poesi, Cuba (2011 og 2014), prisen Poetas del Mundo Latino Víctor Sandoval de Aguascalientes, Mexico (2012) og prisen Generación 27, Spanien (2016). I sine bøger udforsker hun alle nuancer af menneskelig smerte, af det, som griber os om hjertet, og forsøger på den måde at fordøje livet. Hun skriver hudløst ærligt om de sår, hun selv har fået på sjælen, og om sit land, Colombia, i skyggen af den ødelæggende narkohandel og den vanskelige fredsproces efter årtiers blodig borgerkrig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.