Bøger af Pierre Bourdieu

EN KLASSIKER INDEN FOR PÆDAGOGISK FORSKNINGSiden 1960’erne er optaget på de højere uddannelser vokset eksplosivt i Danmark og i resten af den vestlige verden. Håbet og forventningen om, at en sådan udvikling ville øge den sociale mobilitet og på sigt bidrage til at udjævne klasseskellene i samfundet, har imidlertid vist sig ikke at blive opfyldt. Mange flere end før får en uddannelse, men der er gået inflation i værdien af titler og grader, så uligheden har blot forskudt sig opad. I Reproduktionen. Bidrag til en teori om undervisningssystemet giver Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron på baggrund af en analyse af det franske uddannelsessystem en teoretisk fremstilling af, hvordan og hvorfor uddannelsessystemet i stedet for at mindske uligheden i samfundet medvirker til at reproducere den. Bogen er en af sociologiens hyppigst citerede tekster og har, siden den udkom på fransk i 1970, inspireret mange forskere og studerende inden for det pædagogiske, samfundsvidenskabelige og kulturpsykologiske område.Pierre Bourdieu (1930-2002) var filosof, antropolog og sociolog. Som forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales fra 1964 og professor ved Collège de France fra 1981 gennemførte han en omfattende forskning i især uddannelse og kultur. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Jean-Claude Passeron (f. 1930) er ligesom Pierre Bourdieu uddannet i filosofi ved Ecole Normale Supérieure. Var Bourdieus samarbejdspartner inden for uddannelsessociologi i perioden 1958-68. Forfatter til adskillige artikler og bøger, heraf en del sammen med Bourdieu.Oversat fra fransk efter La reproduction af Peer F. Bundgård med dansk forord af Kim Esmark. Bogen udgives med støtte fra EU’s Kultur 2000-program.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst"Ole Thyssen, WeekendavisenDen praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

EN KLASSIKER INDEN FOR PÆDAGOGISK FORSKNINGSiden 1960’erne er optaget på de højere uddannelser vokset eksplosivt i Danmark og i resten af den vestlige verden. Håbet og forventningen om, at en sådan udvikling ville øge den sociale mobilitet og på sigt bidrage til at udjævne klasseskellene i samfundet, har imidlertid vist sig ikke at blive opfyldt. Mange flere end før får en uddannelse, men der er gået inflation i værdien af titler og grader, så uligheden har blot forskudt sig opad. I Reproduktionen. Bidrag til en teori om undervisningssystemet giver Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron på baggrund af en analyse af det franske uddannelsessystem en teoretisk fremstilling af, hvordan og hvorfor uddannelsessystemet i stedet for at mindske uligheden i samfundet medvirker til at reproducere den. Bogen er en af sociologiens hyppigst citerede tekster og har, siden den udkom på fransk i 1970, inspireret mange forskere og studerende inden for det pædagogiske, samfundsvidenskabelige og kulturpsykologiske område.Pierre Bourdieu (1930-2002) var filosof, antropolog og sociolog. Som forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales fra 1964 og professor ved Collège de France fra 1981 gennemførte han en omfattende forskning i især uddannelse og kultur. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat. Flere af hans bøger er oversat til dansk. Jean-Claude Passeron (f. 1930) er ligesom Pierre Bourdieu uddannet i filosofi ved Ecole Normale Supérieure. Var Bourdieus samarbejdspartner inden for uddannelsessociologi i perioden 1958-68. Forfatter til adskillige artikler og bøger, heraf en del sammen med Bourdieu.Oversat fra fransk efter La reproduction af Peer F. Bundgård med dansk forord af Kim Esmark. Bogen udgives med støtte fra EU’s Kultur 2000-program.

Illuminates the social pretentions of the middle classes in the modern world, focusing on the tastes and preferences of the French bourgeoisie. This book argues that the social world functions simultaneously as a system of power relations and as a symbolic system in which minute distinctions of taste become the basis for social judgement.

"[...] det er en nydelse at hengive sig til Bourdieus rige tekst"Ole Thyssen, Weekendavisen Den praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.

I denne klassiker, der udkom første gang i 1972, præsenterer Bourdieu for første gang sin teori om menneskelig adfærd og handlen i et socialt rum. Bourdieu tager udgangspunkt i feltstudier af slægtskabsforhold, æresbegreber, magt- og interessespil blandt kabylerne i det nordlige Afrika. Han viser, hvordan de enkelte agerende i vidt omfang indkorporerer og reproducerer de komplekse sociale strukturer og koder, de er rundet af. I kabylernes stærkt ritualiserede hverdagsliv handler den enkelte ud fra et erhvervet sæt af skemaer, præferencer og principper for, hvordan verden skal anskues og opdeles. Og meget ofte er den enkeltes praksis ikke i samsvar med de normer han eller hun prætenderer at følge eller de repræsentationer de selv giver af deres egen praksis. Bourdieu forstod sin egen teori som et alternativ til både eksistentialismens og rational choice-teoriernes ekstreme ”subjektivisme” og de mere rigide former for strukturalistisk ”objektivisme”, der ikke levner noget råderum for det handlende og vælgende subjekt. Hans tilgang, der understreger de sociale strukturers betydning for menneskelig interaktion, men også den enkeltes mulighed for at handle, er en antropologisk klassiker. Oversat fra fransk efter []Esquisse d’une théorie de pratique – précédé de trois études d’ethnologie kabyle[] af Peer F. Bundgaard. PIERRE BOURDIEU (1930-2002), filosof, antropolog og sociolog, var forskningsleder på Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales, indtil han i 1982 afløste Raymond Aron som professor ved det prestigefyldte Collège de France. Han var en meget produktiv skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu indlagde sig store fortjenester med sine analyser af, hvordan sociale forskelle reproduceres fra generation til generation. Paradoksalt nok, var han selv skoleeksemplet på en mønsterbryder. Hans far var postbud i en lille landsby i provinsen, men selv endte han som professor på det prestigefyldte Collège de France i Paris.   Udkast til en selvanalyse er Bourdieus intellektuelle testamente, skrevet mens han vidste, at han var alvorlig syg. I bogen gør han sig selv til genstand for sociologisk refleksion og skildrer det, han kalder sit ”videnskabelige amokløb” op igennem efterkrigstidens akademiske felt, hvor hans sociale baggrund og anderledes uddannelsesforløb skilte ham ud fra mængden.   Bogen er skrevet med Bourdieus vanlige polemisk brod mod akademisk forfængelighed og hykleri, men er samtidig en hommage til fagfæller som bl.a. George Canguilhem, Fernand Braudel og Raymond Aron, som han livet ud stod i personlig og intellektuel gæld til.

Viden om viden og refleksivitet er en let bearbejdet gengivelse af den franske sociolog Pierre Bourdieus afskedsforelæsninger på Collège de France 2000-2001. På baggrund af en historisk og sociologisk analyse af videnskaben og videnskabsbegrebet forsvarer han den videnskabelige frihed og den frie forskning, der i stigende grad bliver klemt mellem økonomiske og politiske kræfter. Bourdieu analyserer forskellige aspekter af begrebet objektivitet inden for human- og samfundsvidenskaberne og advarer mod, at økonomiske interesser får stadig større indflydelse, og at grænsen mellem universiteternes grundforskning og den anvendte forskning udviskes. Bogen slutter med et spændende kapitel, ”udkast til en selvanalyse”, hvor forskeren for første gang kommer systematisk ind på personen Bourdieu. En væsentlig pointe er, at forskningen ikke kun er styret af objektivitet og rationalitet, men er underlagt en række sociale og samfundsmæssige betingelser, der definerer og virker styrende for den videnskabelige praksis. Pierre Bourdieu (1930-2002), filosof, antropolog og sociolog, var forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales, indtil han i 1982 afløste Raymond Aron som professor på Collège de France. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat. Oversat fra fransk efter Science de la science et réflexivité af Henning Silberbrandt.

Distinction is at once a vast ethnography of contemporary France and a dissection of the bourgeois mind. Bourdieu's subject is the study of culture, and his objective is most ambitious: to provide an answer to the problems raised by Kant's Critique of Judgment by showing why no judgment of taste is innocent.

Bogen handler om en storladen kultur, men også om den samfundsmæssige magt, der væver sig gennem sind og krop.

This is the third of five volumes based on the lectures given by Pierre Bourdieu at the Collége de France in the early 1980s under the title General Sociology. In these lectures, Bourdieu sets out to define and defend sociology as an intellectual discipline; in doing so he introduces and clarifies all the key concepts for which he has become so well known, concepts that continue to shape the way that sociology is practised today. In this volume, Bourdieu focuses on one of these key concepts, capital, which forms part of the trilogy of concepts - habitus, capital, field - that define the core of his theoretical approach. A field, as a social space of relatively durable relations between agents and institutions, is also a site of specific investments, which presupposes the possession of specific forms of capital and secures both material and symbolic profits. While there are many different forms of capital, two are fundamental and effective in all social fields: economic capital and cultural capital. These and other forms of capital exist only in relation to the fields in which they are deployed: the distribution of the forms and quantities of capital constitutes the structure of the field within which agents act and they confer power over the field, over the mechanisms that define the functioning of the field and over the profits engendered in the field - over, for example, the transmission of cultural capital in the educational system. An ideal introduction to one of Bourdieu's most important concepts, this volume will be of great interest to the many students and scholars who study and use Bourdieu's work across the social sciences and humanities, and to general readers who want to know more about the work of one of the most important sociologists and social thinkers of the twentieth century.

A collection of the author's essays on art and literature, which expounds Bourdieu's theory of a cultural field that situates artistic works within the social conditions of their production, circulation and consumption.

This volume brings together Pierre Bourdieu's highly original writings on language and on the relations among language, power, and politics. Bourdieu develops a forceful critique of traditional approaches to language, including the linguistic theories of Saussure and Chomsky and the theory of speech-acts elaborated by Austin and others. He argues that language should be viewed not only as a means of communication but also as a medium of power through which individuals pursue their own interests and display their practical competence. Drawing on the concepts that are part of his distinctive theoretical approach, Bourdieu maintains that linguistic utterances or expressions can be understood as the product of the relation between a "linguistic market" and a "linguistic habitus." When individuals use language in particular ways, they deploy their accumulated linguistic resources and implicitly adapt their words to the demands of the social field or market that is their audience. Hence every linguistic interaction, however personal or insignificant it may seem, bears the traces of the social structure that it both expresses and helps to reproduce. Bourdieu's account sheds fresh light on the ways in which linguistic usage varies according to considerations such as class and gender. It also opens up a new approach to the ways in which language is used in the domain of politics. For politics is, among other things, the arena in which words are deeds and the symbolic character of power is at stake. This volume, by one of the leading social thinkers in the world today, represents a major contribution to the study of language and power. It will be of interest to students throughout the social sciences and humanities, especially in sociology, politics, anthropology, linguistics, and literature.

How can we affirm the independence of critical artists and intellectuals when confronted by the new crusaders of Western culture, the neo-conservative champions of morality and good taste, the sponsorship of multinationals and the patronage of the state, and the self-indulgent preoccupations of fashionable theorists who have lost all touch with reality? How can we safeguard the world of free exchange which is and must remain the world of artists, writers and scholars? These are some of the questions discussed by the leading social thinker Pierre Bourdieu and the artist Hans Haacke in this remarkable new book. Their frank and open dialogue on contemporary art and culture ranges widely, from censorship and obscenity to the social conditions of artistic creativity. Among the examples they discuss are the controversies surrounding the exhibition of photographs by Robert Mapplethorpe and Andres Serrano, the debates concerning multiculturalism and ethnic diversity, and the uses of art as a means of contesting and disrupting symbolic domination. They also explore the central themes of Hans Haacke's work, which is used to illustrate the book.

"Bourdieu is a sociologist with a remarkably wide range of competences, and his short book on Heidegger, published before the recent revelations of the philosopher's devoted commitment to Nazism through and beyond the defeat of the Third Reich, is a brilliant contribution to what is now called 'contextualization' (i.e., of Heidegger's thought). Richard Rorty dismissed Heidegger's Nazism on the ground that it had nothing to do with his philosophy; no reader of Bourdieu's book will be able to continue to believe this for a moment."--Common Knowledge"Bourdieu's book is the single most illuminating contribution to an understanding of the social and political meaning of Heidegger's work. It is extremely stimulating in its methodology, which is an outstanding model of a sociological approach to philosophy, and in the light it casts on the current debate over Heidegger and Nazism. Bourdieu's book stand apart from the other books and articles on the political implications of Heidegger's philosophy."--Jean-Joseph Goux, Brown University

"A synthesis and amplification to those already familiar with Bourdieu's work and a useful introduction for new readers." --Ethics "To read In Other Words is to enjoy a mind that works on many levels at once. Bourdieu seems perfectly able to reason coherently about any number of subjects (here he takes up sport, art, fieldwork, literature, philosophy, and opinion polls, among others). . . . It is an excellent informal guide to Bourdieu's sociological self-understanding. . . . This book may well be just the right introduction to an elegant and important thinker--possibly the most inventive thinker in sociology today."--American Journal of Sociology

Sigtet med bogen er at vise, bl.a. gennem en lang dialog mellem Wacquant og Bourdieu, hvordan sidstnævnte som samfundsforsker tænker sine begreber ind i en metode og knytter dem sammen i en konkret praksis.Oversat fra fransk efter Reponse af Henning Silberbrandt.

Do social classes really exist? Is disinterested action really possible? What do the family, the church, and the intellectual world have in common? Can morality be founded on hypocrisy? One of France's foremost social thinkers responds to these major questions and others.

A contribution to epistemology in social science, this book focuses on a basic problem of sociological research: the necessity of an epistemological break with the preconstructed objects social practice offers to the researcher. It is accessible not only to academics and experts of epistemology, but also to advanced students of social science.

I denne klassiker, der udkom første gang i 1972, præsenterer Bourdieu for første gang sin teori om menneskelig adfærd og handlen i et socialt rum. Bourdieu tager udgangspunkt i feltstudier af slægtskabsforhold, æresbegreber, magt- og interessespil blandt kabylerne i det nordlige Afrika. Han viser, hvordan de enkelte agerende i vidt omfang indkorporerer og reproducerer de komplekse sociale strukturer og koder, de er rundet af. I kabylernes stærkt ritualiserede hverdagsliv handler den enkelte ud fra et erhvervet sæt af skemaer, præferencer og principper for, hvordan verden skal anskues og opdeles. Og meget ofte er den enkeltes praksis ikke i samsvar med de normer han eller hun prætenderer at følge eller de repræsentationer de selv giver af deres egen praksis. Bourdieu forstod sin egen teori som et alternativ til både eksistentialismens og rational choice-teoriernes ekstreme ”subjektivisme” og de mere rigide former for strukturalistisk ”objektivisme”, der ikke levner noget råderum for det handlende og vælgende subjekt. Hans tilgang, der understreger de sociale strukturers betydning for menneskelig interaktion, men også den enkeltes mulighed for at handle, er en antropologisk klassiker og vinder i disse år stadig mere terræn inden for hele det samfundsvidenskabelige felt. Oversat fra fransk efter []Esquisse d’une théorie de pratique – précédé de trois études d’ethnologie kabyle[] af Peer F. Bundgaard.PIERRE BOURDIEU (1930-2002), filosof, antropolog og sociolog, var forskningsleder på Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales, indtil han i 1982 afløste Raymond Aron som professor ved det prestigefyldte Collège de France. Han var en meget produktiv skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat.