Bøger af Preben Lund

Vi kender Vlado Kobas Lentz fra Kanal 5’s populære ‘Politijagt’. Nu fortæller han om sit liv i bogen her.Vi kommer helt ind bag facaden, når Vlado tager os med til barndommen i det kommuni­stiske Jugoslavien og teenageårene på Vesterbro i København med en enlig mor.Vlado har været i dansk politi i mere end 30 år. Han har set det meste, men kan stadig forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken. Egoisme og rethaverisk adfærd er mere reglen end undtagelsen nu om stunder.For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Han gør sig altid umage med at forklare, hvorfor han skriver bøden ud eller sørger for, at sagen kommer for retten. Dialogen er at foretrække frem for sanktioner, mener han. Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.Vlado – »Goddag, det er færdsels­politiet« er en bog for alle, der elsker at følge med i politiets verden og fordybe sig i true crime-historier.

»Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercoverbetjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen fortæller han om 40 år i politiets tjeneste.Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder.Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier.Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne.Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand.Bogen er skrevet i samarbejde med DR-journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

De fleste forsikringskunder er ærlige mennesker. Men der er nogen, der ikke kan stå for fristelsen til at forsøge at få en erstatning, de ikke har krav på.Forsikringssvindel er kriminalitet, hvor folks opfindsomhed til tider er imponerende. Kreativiteten er stor og ofte underholdende, når det gælder om at komme til lette penge.Fup, svindel og fifleri indeholder en lang række sager om bedrageri i både mindre og stor skala. Bogen giver indblik i, hvordan forsikringsselskaberne arbejder, når der er mistanke om svindel. For eksempel når dyre biler på mystisk vis forsvinder eller involveres i mistænkelige uheld med efterfølgende krav om erstatning.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister. Bjarne Jensen har i mange år efterforsket sager om forsikringssnyd.

Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund.I 1952-1953 oplevede Danmark en omfattende polioepidemi, der ramte 7.268 mennesker. Størstedelen var børn, mere end 300 døde,mens over 2.500 fik varige mén. Midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv.Miraklet på Blegdammen beretter om et afgørende kapitel i dansk historie, først og fremmest fortalt af patienterne og deres pårørende. Vi møder moren, som måtte se magtesløs til, mens hendes lille dreng svævede mellem liv og død, og den lille pige, der måtte igennem mangeeksperimentelle operationer, før hendes liv blev reddet, og hendesførlighed forbedret. Vi møder de medicinstuderende, der time eftertime håndventilerede de lammede børn og sørgede for, at de fik luft i lungerne. Vi møder desuden de læger, der tog det afgørende springmod en helt ny metode, som reddede børnenes liv.Miraklet på Blegdammen er både en fortælling om, hvor komplekstog kaotisk det kan være at redde liv under en epidemi og et vidnesbyrdfra patienterne selv. Deres liv blev reddet, men de oplever – her næsten 70 år senere – senfølger i form af fornyede smerter og lammelser.Henriette Bendix og Preben Lund er journalister og har begge skrevet flere bøger.

Smugling er både uskyldigt småsnyd og skruppelløs kynisme. Når vi hører, hvordan nogen har fået en karton cigaretter for meget eller en ekstra flaske billig spiritus gennem tolden, uden at det blev opdaget, opfatter vi det nærmest som under­holdende og harmløst.Men smugleri er også benhård business. Det er jagten på profit, der er drivkraften, når det drejer sig om narkotika i store mængder, våben eller forarmede mennesker på flugt. Smuglernes opfindsomhed er til tider imponerende, mens ­politi og toldvæsen forsøger at holde trit med dem, der ­lader hånt om loven.OVER ALLE GRÆNSER handler om myndighedernes til tider næsten håbløse kamp for at dæmme op for smuglernes stadig mere opfindsomme og energiske indsats for at tjene lette penge. Det drejer sig f.eks. om cigaretter, spiritus, våben, planter, dyr, guld, kunst og mennesker. En stor del af historierne er baseret på beretninger fra det danske toldvæsen, suppleret med udblik til den store verden.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og har tidligere skrevet om forsikringssvindel i bogen Fup, svindel og fifleri (2020).

”Skellet går her! Det træ, du har plantet, går langt ind over min grund!””Overhovedet ikke. Skellet går her. Og i øvrigt er jeg godt og grundigt træt af, at du spiller høj musik hver aften sommeren igennem.”Årsagerne er mange, når naboer kommer op at toppes. Det er på samme tid trist og stærkt underholdende at læse, når journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund dykker ned i nogle af de stridigheder, som naboer involverer sig i.Her er historier, der får tårerne til at trille af latter, men også dem, der maner til eftertanke. Hertil kommer en række gode råd til, hvordan man kan løse nabostriden, før den bliver til en konflikt, og hvad man kan gøre for helt at undgå den. Undervejs er der også afsnit om rettigheder som lejer, udlejer og ejer af en lejlighed eller et hus, og hvad man kan gøre, når konflikten først er eskaleret: Hvor skal man søge hjælp og hvordan?Læs Nabostrid, før du kommer på kollisionskurs med din nabo.

Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker.Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner.Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger.Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende.Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

I kapløb med døden inviterer læseren ind på operationsstuerne og fortæller om det pionerarbejde inden for anæstesien, som dansk medicin har bidraget til. Bogen fortæller anæstesiens historie – fra kirurgiens tidlige historie og bedøvelsens begyndelse til nyere tider med traumecentre, hjertestartere og akutberedskab.For de fleste er bedøvelse et helt almindeligt begreb, men det er vigtigt, at vi husker det arbejde, der ligger forud for den viden og praksis, vi har i dag. På operationsstuerne drejer det sig dagligt om liv eller død, og heldigvis falder det kapløb ofte ud til patientens fordel takket være århundredes fremskridt.Bogen er desuden en hyldest til de mange mennesker inden for anæstesi og terapi, der har gjort alt dette muligt, og til alle de, der hver dag udnytter disse redskaber til at redde liv eller hjælpe mennesker ud af livet, når det ikke længere giver mening at opretholde det.Henriette Bendix er journalist og driver kommunikationsfirmaet Bendix. Preben Lund er journalist og tidligere opløser på Radioavisen. Sammen har de også skrevet Miraklet på Blegdammen (Frydenlund, 2020) og Nabostrid (Kriminalforlaget, 2022). Joachim Hoffmann-Petersen er overlæge på afdelingen for anæstesi og intensiv terapi på Svendborg sygehus.

I over 30 år har Vlado kørt de danske veje tyndt i patruljevognen eller på sin store motorcykel for at holde et vågent øje med bilister, cyklister og alle de andre. Han har set det meste, men kan stadigt forbløffes over, hvor ubetænksomt nogle bærer sig ad, når de færdes i trafikken. Han har med bekymring bemærket, hvordan egoisme og rethaverisk adfærd mere og mere præger vores måde at omgås hinanden på. For Vlado har det aldrig været et mål i sig selv at give så mange og så store bøder som muligt. Dialogen er at foretrække frem for sanktioner, mener han. Han har set mennesker blive dræbt og kvæstet på vejene, og han ved bedre end nogen, hvor stor sorg spritbilister og andre hensynsløse trafikanter kan være årsag til.Ud over en lang række episoder fra Vlados arbejde i færdselspolitiet indeholder bogen den bemærkelsesværdige fortælling om drengen, der voksede op i en lille kroatisk by og endte som Danmarks mest populære færdselsbetjent. En bog for alle, der elsker at følge med i politiets arbejde og en true crime-historie.

I mere end 30 år har politiassistent Rud Ellegaard haft sin daglige gang på Vesterbro - ikke mindst i "den hårde ende". Her han mødt bagsiden af det danske samfund, hvor stoffer og prostitution hører til hverdagen. Politimanden beretter til Preben Lund om menneskeskæbner fulde af elendighed, men han ser også glimt i mørket, f.eks. de fixerum, som har haft livsvigtig betydning for kvarterets narkomaner. Det er en personlig beretning fra politiarbejdets inderste, der især konfronterer os med velfærdsamfundets dystre sider."Hvis man gerne vil læse om, hvordan nogle af samfundets hårdest belastede lever, skildret af en der omgås dem på tæt hold, er dette bogen" - Helga Berg på dinboganmelder.dkPreben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

Psykiateren Peter Kramp har gennem 30 år haft ansvaret for mere end 2.000 mentalundersøgelser i kraft af sit arbejde hos Retspsykiatrisk Klinik i København. Her har det været hans opgave at vurdere, hvorvidt en gerningsmand var sindssyg i gerningsøjeblikket. Den nu pensionerede Peter Kramp beskriver det grænseland mellem jura og psykiatri, som han gennem en lang karriere har arbejdet i. Årene har budt på en række opsigtsvækkende kriminalsager, som vi her får et indblik i."Spækket med anekdoter og spændende historier, hvor mange omhandler forbrydelser, der er kendte i offentligheden" - Bo Møhl i PolitikenOM FORFATTERENPreben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

Gennem mere end et årti har Betina Johnbeck skildret virkeligheden og livet – også de når viser sig fra deres ondeste sider. Som rejsende fotograf for DR Nyheder har hun med sit kamera dokumenteret de ubegribelige lidelser og materielle ødelægger, der altid er resultatet, når mennesker i strid med al fornuft fører krig mod hinanden.Hun har med sit kamera vist os, hvad der sker, når bombefly smider deres dødbringende last over uskyldige børn. Og hun har været tv-seernes vidne, når jordskælv og andre naturkatastrofer har ramt verdens fattigste. Når vi hjemme i stuerne satte os foran tv-skærmene, var det i mange år Betinas billeder af nød, død og ødelæggelse, vi fik ind i stuerne. Ofte optaget under ekstreme forhold, hvor Betina med sit kamera i hånden måtte løbe for livet for at sikre de billeder, vi aldrig glemmer.Betina har personligt betalt en høj pris for sit arbejde. Men hun har også fundet modsætningen til sorg og håbløshed: lykke og kærlighed.

»’Vi vælter! Vi vælter!’ Den alarmerende melding lød over VHF-radioen. En kutter var i nød, og de fire mænd ombord var i fare for at forsvinde i havet. Det var et Vesterhav, som denne iskolde vinternat rejste sig med voldsom kraft, med bølger som blev pisket op til otte meters højde af en stærk storm fra nordvest – det ondeste hjørne af alle – og som i stødene nåede de magiske 32 meter i sekunder og dermed passerede orkanstyrke.«I Redningsmanden fortæller Søren ’Lomme’ Larsen om sit liv i Kystredningstjenesten og en hverdag ved Vesterhavet. Han har hjulpet både badegæster, surfere, kajakroere, sømænd, hunde – og såmænd også en norsk skovkat – i land, når de blev fanget af hestehuller, strømmen eller stormvejr.Det handler om at redde liv og om at forholde sig til situationen, når det ikke lykkes, for livet som redningsmand har en bagside. Det handler også om altid at være klar, når alarmen lyder, uanset om det er midt i arbejdstiden eller datterens fødselsdag. For man er redningsmand hele døgnet rundt, og det kræver en familie, som accepterer, at deres kære selv kan drukne i forsøget på at hjælpe andre.

Søren 'Lomme' Larsen er en af hverdagens helte. I mere end 40 år har han sat livet på spil for at redde bl.a. tyske turister, fiskere og lystsejlere fra at dø i Vesterhavets store bølger, lumske revler og voldsomme strøm.»’Vi vælter! Vi vælter!’ Den alarmerende melding lød over VHF-radioen. En kutter var i nød, og de fire mænd ombord var i fare for at forsvinde i havet. Det var et Vesterhav, som denne iskolde vinternat rejste sig med voldsom kraft, med bølger som blev pisket op til otte meters højde af en stærk storm fra nordvest – det ondeste hjørne af alle – og som i stødene nåede de magiske 32 meter i sekundet og dermed passerede orkanstyrke.«I Redningsmanden fortæller Søren ’Lomme’ Larsen om sit liv i Kystredningstjenesten og en hverdag ved Vesterhavet. Han har hjulpet både badegæster, surfere, kajakroere, sømænd, hunde – og såmænd også en norsk skovkat – i land, når de blev fanget af hestehuller, strømmen eller stormvejr.Det handler om at redde liv og om at forholde sig til situationen, når det ikke lykkes, for livet som redningsmand har en bagside. Det handler også om altid at være klar, når alarmen lyder, uanset om det er midt i arbejdstiden eller datterens fødselsdag. For man er redningsmand hele døgnet rundt, og det kræver en familie, som accepterer, at deres kære selv kan drukne i forsøget på at hjælpe andre.

Gennem mere end et årti har Betina Johnbeck skildret virkeligheden og livet – også de når viser sig fra deres ondeste sider. Som rejsende fotograf for DR Nyheder har hun med sit kamera dokumenteret de ubegribelige lidelser og materielle ødelægger, der altid er resultatet, når mennesker i strid med al fornuft fører krig mod hinanden. I Når verden er i krig tager hun os med gennem krigszoner, naturkatastrofer og de personlige omkostninger.Hun har med sit kamera vist os, hvad der sker, når bombefly smider deres dødbringende last over uskyldige børn. Og hun har været tv-seernes vidne, når jordskælv og andre naturkatastrofer har ramt verdens fattigste. Når vi hjemme i stuerne satte os foran tv-skærmene, var det i mange år Betinas billeder af nød, død og ødelæggelse, vi fik ind i stuerne. Ofte optaget under ekstreme forhold, hvor Betina med sit kamera i hånden måtte løbe for livet for at sikre de billeder, vi aldrig glemmer.Betina har personligt betalt en høj pris for sit arbejde. Men hun har også fundet modsætningen til sorg og håbløshed: lykke og kærlighed.

For de fleste er bedøvelse et helt almindeligt begreb, men det er vigtigt, at vi husker det arbejde, der ligger forud for den viden og praksis, vi har i dag. På operationsstuerne drejer det sig dagligt om liv eller død, og heldigvis falder kapløbet ofte ud til patientens fordel takket være århundreders fremskridt.I kapløb med døden fortæller historien om anæstesi – fra kirurgiens tidlige historie og bedøvelsens begyndelse, opdagelsen af bakterier og indførslen af hygiejne til nyere tider med hjertestartere, traumecentre og akutberedskab. Desuden er bogen en særlig hyldest til de mange mennesker inden for anæstesi og terapi, der har gjort alt dette muligt, samt til alle de, der hver dag benytter sig af disse redskaber til at redde liv eller hjælpe mennesker ud af livet, når det ikke længere giver mening at opretholde det.Bogen henvender sig til alle med interesse for international og dansk medicinalhistorie, lægevidenskaben generelt og professionelle inden for disse felter.

I snart 40 år har Rud Ellegaard været gadebetjent på Vesterbro i København, et af Danmarks mest belastede miljøer. Blandt narkomaner i dyb armod, skrupelløse bagmænd og prostituerede, handlede kvinder har Rud udført sit politiarbejde, der på alle planer er anderledes end det, som politiet udfører andre steder i landet.I Landbetjent i storbyen fortæller han om, hvad der er sket med de kriminelle miljøer i København, særligt inden for de seneste år. Her er en række nye typer af gadekriminelle begyndt at styre narkohandlen og prostitutionen med en selv for hærdede politikfolk ukendt brutalitet. Han fortæller om de mange skæbner, der aldrig fik en fair chance i livet, for hvem han, politimanden, blev et lys i mørket.Rud Ellegaard stopper i jobbet til næste år, og bogen er dermed med til at lukke et livslangt kapitel.

Årsagerne til, at man kommer op at skændes med sin nabo er mange. Musik, børn, larmende husdyr, listen er lang. Det kan lyde helt ude af proportioner, hvis man står uden for konflikten, særligt når uvenskabet udvikler sig til et reelt fjendskab. Hvor vi kan blive underholdt af sådanne fortællinger, er det både besværligt og udmattende for dem, der er involveret.Forfatterne til Nabostrid har interviewet bygningsinspektører, hegnsmænd, jurister i boligselskaber, psykologer, politibetjente samt dem, der ligger i krig med deres nabo. Bogen er fuld af historier fra før og nu om naboer, der er uenige, men undervejs er der ligeledes afsnit om rettigheder som ejer, lejer og udlejer af lejlighed og hus, og hvad man kan gøre, når konflikten først er eskaleret.

Smugling er både uskyldigt småsnyd og skruppelløs kynisme.Når vi hører, hvordan nogen har fået en karton cigaretter for meget eller en ekstra flaske billig spiritus gennem toden, uden at det blev opdaget, opfatter vi det nærmest som harmløst og underholdende. Det er dog et iskoldt og kynisk spil, hvor internationale bander med største foragt for menneskeliv kæmper om de givtige markeder for illegal handel.Over alle grænser giver ikke kun et overblik over alle de mange forskellige varer, der bliver smuglet over grænsen, men også over de kreative og modbydelige metoder, der bruges. Bogen er en underholdende true-crime fortælling, der både indeholder aktuelle iagttagelser samt historiske eksempler fra smuglingens historie.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og har tidligere skrevet om forsikringssvindel i bogen Fup, svindel og fifleri (2020).

Vejvreden kan ramme os alle, når de øvrige trafikanter ikke gør, som vi synes, de skal. Skældsord, skænderier og slagsmål kan blive resultatet, hvilket kan ende i retten, men det kan også eskalere til decideret vanvidskørsel, hvor andres liv bliver bragt i fare.I Vejen til vrede fortæller psykologer og politibetjente om, hvad der får os til 'at tænde af' i trafikken. DR's tidligere USA-korrespondent fortæller om amerikanernes opførsel og vejvrede, en taxachauffør beretter om sine oplevelser, mens journalist Matilde Kimer og forfatter Leif Davidsen giver indblik i den russiske vejetikette.

Forsikringssvindel er kriminalitet, hvor folks opfindsomhed til tider er imponerende. Kreativiteten er stor og ofte underholdende, når det gælder om at komme til lette penge.Fup, svindel og fifleri indeholder en lang række sager om bedrageri i både mindre og stor skala. Bogen giver indblik i, hvordan forsikringsselskaberne arbejder, når der er mistanke om svindel. For eksempel når dyre biler på mystisk vis forsvinder eller involveres i mistænkelige uheld med efterfølgende krav om erstatning.Fup, svindel og fifleri er en underholdende true crime-fortælling om forsikrings­svindlere. Men forfatterne sætter også den eksisterende lovgivning og politiets manglende indsats til debat. For kan det virkelig være rigtigt, at andres (forsøg på) svindel gør forsikringerne dyrere for alle os, der overholder reglerne?Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister. Bjarne Jensen har i mange år efterforsket sager om forsikringssnyd.

I 1977 begyndte 18 kvinder på Politiskolen. De blev Danmarks første kvindelige politibetjente, og de var med til at bryde en af samfundets allersidste rent mandsdominerede bastioner ned.I "Selvfølgelig kan vi det" fortæller 14 tidligere og nuværende kvindelige betjente om modtagelsen hos politiet, om jobbet og om udviklingen i forholdet mellem mænd og kvinder – både i samfundet, på arbejdsmarkedet, i hjemmene og på uddannelsesinstitutionerne.Preben Lund (f. 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen.Sara Wiese (f. 1988) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun er ansat ved DR og har tidligere blandt andet været chefredaktør ved Kjerteminde Avis.

Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker. Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner. Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger. Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende. Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

Mogens Lauridsen fortæller om sin lange karriere i politiet i Bander, bomber og bagmænd. Han har været undercoverbejtjent på Christiania, han har håndteret bandeopgør og anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd og deltaget i de store indsatser ved internationale, politiske topmøder som klimatopmødet COP15 samt deltager i rydningen af Ungdomshuset.I sin refleksion over jobbet som betjent har Lauridsen et blik for humoren i opgaverne på trods af den alvor og det ansvar, som præger politiets daglige opgaver. Han fortæller med et glimt i øjet om det, han elsker: jobbet som politimand.

Som offentlig anklager gennem 25 år har Birgitte Vestberg været dybt involveret i mange af de spektakulære sager, som har fyldt formiddagsaviserne. Den nu pensionerede statsadvokat beretter til Preben Lund om sin lange karriere ved retsvæsenet og om det retssystem, hun har været en del af. Men ikke mindst fortæller hun historien bag nogle af de markante sager, hun gennem årene har ført."Preben Lund har behændigt flettet den kloge kones skæbne, sager og synspunkter sammen til en velskrevet helhed" - Bo Maltesen i PolitikenPreben Lund (født 1955) er forfatter, journalist og tidligere fængselsbetjent. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har siden været ansat ved P4 Midt og Vest, Grønlands Radio og DRs Radioavisen. Som forfatter og journalist har han udgivet flere bøger, bl.a Sindssyg i gerningsøjeblikket (2011), Statsadvokaten (2012) og senest Landbetjenten på Stenbroen (2014).

Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­ merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­ tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944."En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led­ ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-OnlineThomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DR­nyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).

I en tid hvor der jævnligt er fokus på det danske fængselssystem, giver denne bog læseren en almindelig fængselsbetjents beretning om, hvordan livet bag murene udformer sig - en beretning, der kaster lys over både fangers og personales vilkår.Gennem 16 år havde fængselsbetjenten Preben Lund sin daglige gang blandt nogle af landets mest kriminelle. I sine erindringer fortæller han råt for usødet om livet bag murene. Her er blandt andet historierne om den unge mand, der uforvarende er kommet til at slå sin bror ihjel, den 17-årige højgravide narkoman, som bliver sendt på hospitalet for at føde og asylsøgeren, der vælger at hænge sig ved hjælp af en læderrem.Preben Lund beretter om sine oplevelser i en personlig og eftertænksom tone, mens han uden at lægge fingre imellem gør det klart, hvornår han mener, at han selv, systemet eller fangerne begår fejl.