Bøger af Rasmus Dahlberg

VIDSTE DU, AT ... • alle udrykningslys før 1963 var grønne eller gule? • mere end 25% af Jyllands elektricitet for 100 år siden kom fra vandkraft? • danskerne i første omgang slet ikke brød sig om Coca-Cola? • firmaet Nilfisk, der ikke har noget med fisk at gøre, i 1910 får patent på den første europæiske støvsuger? Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne. Historiker Rasmus Dahlberg og billedkunstner Mai-Britt Schultz har skrevet en opfølger til den populære DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK. Med vanlig vid og bid fortæller de sjove og skæve historier fra glemmebogen, kort sagt: alt det du heller ikke vidste om Danmark. Du kan for eksempel læse om dansk reklamehistorie („Alt lykkes i en gasovn“), om spisevaner og madkultur gennem historien, om de nordatlantiske besiddelser, om fortidens tøjmode, om dansk fæstningsbyggeri og om ildebrande og brandvæsenets historie. Og meget mere ... Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger og akvareller af Mai-Britt Schultz.

Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.

Et tryk på en forkert knap ...Et øjebliks uopmærksomhed ...En fatal fejlvurdering af afstand ...Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led."Den menneskelige faktor" fra 2004 fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R.101’s styrt i 1930 over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historiske emner.

OBS Danmark befinder sig i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig, og vi opruster militært som aldrig før. Spionage, cyberangreb, sabotageaktioner, påvirkningsoperationer og andre forsøg på at destabilisere samfundet er ifølge efterretningstjenesterne blevet hverdag herhjemme. Men selv om halvdelen af danskerne er nervøse for, at krigen i Ukraine skal få konsekvenser for deres egen sikkerhed, hænger den brede samfundssikkerhed stadig i bremsen. Vi snakker for meget og gør for lidt i Danmark. Det er alvor – og det er nu, vi skal handle.Stillet over for et sammensat trusselsbillede må vi sikre samfundet hele vejen rundt, så alle kommer med. Staten skal formulere strategi og myndighederne koordinere effektivt og fleksibelt under kriser og i værste fald krig. Der er dog også vigtige roller at spille i samfundssikkerhed for både den private sektor, civilsamfundet og den enkelte borger. Men forventningerne skal afstemmes, før krisen rammer.Denne bog giver en række bud på, hvad samfundssikkerhed betyder i praksis, og peger på, hvad vi kan og bør gøre for at styrke vores fælles modstandsdygtighed. Sådan sikrer vi samfundet.

Den tyske ubådskaptajn Günther Prien lister sin ubåd ind i den britiske flådehavn Scapa Flow og sænker slagskibet ’Royal Oak’. Modige norske sabotører forpurrer Hitlers planer om at bygge en atombombe ved et nålestiksangreb på tungtvandsanlægget i Rjukan. Og britiske kommandostyrker ødelægger den enorme tørdok i St. Nazaire ved noget, der bedst kan karakteriseres som et selvmordsangreb."Dristige missioner fra 2. verdenskrig" er en samling dramatiske beretninger om overraskende, fantasifulde og til tider ligefrem dumdristige episoder, der på afgørende vis formede verdenskrigens gang. Fælles for de ti missioner er, at de kun lykkedes, fordi modige mænd på kreativ vis udnyttede teknologi og taktik til det yderste.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.

Danmark er ved at finde sit nye forsvars- og sikkerhedspolitiske ståsted efter i årtier at have tilpasset sig en verdensorden, hvor USA har haft en altdominerende position. Danmark har i årevis nydt godt af en situation med relativ sikkerhed i nærområdet, hvor vi mest har kigget udad, men nu er tvunget til atter at se ind i vores nærområde. Indtil for få år siden var krig i høj grad noget, Danmark kunne vælge fra eller til (som oftest til), men i dag er fokus på konventionel afskrækkelse og kollektivt forsvar igen blevet et vilkår i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. De ændrede vilkår afspejler sig bl.a. i det seneste forsvarsforlig, der er et rammeforlig med et meget langt tidsperspektiv. Hertil kommer et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik, som har givet et større løft i forsvarsbudgettet. Det er derfor relevant at se på, hvordan den nationale opgaveløsning kan forventes at udvikle sig i de kommende år og give forskningsbaserede bud på, hvordan Forsvaret kan møde de udfordringer, som følger med inden for totalforsvar og kollektivt forsvar. Antologiens ambition er at tegne et samlet billede af vilkår og muligheder for Forsvarets nationale opgaveløsning frem mod år 2035. Bidragene operationaliserer teorier og udvikler teoretiske værktøjer, som sætter os i stand til at forstå både baggrund og opgaveløsning. Emner som forsvarsplanlægning, fremtidens operationsmiljø, strategisk kommunikation, samfundssikkerhed, værtsnationsstøtte og hybridkrig i det maritime domæne behandles af landets førende eksperter.

Moderne krigsførelse er uhyre kompleks, og beslutninger skal ofte træffes hurtigt på baggrund af enorme mængder ufuldstændige data. Til det formål er kunstig intelligens særdeles velegnet. Maskinlæring, algoritmer, neurale netværk og andre computerdrevne efterligninger af den menneskelige tænkeevne repræsenterer derfor en egentlig militærteknologisk revolution. I denne antologi leverer førende danske forskere og praktikere for første gang en samlet introduktion til teknologien bag og anvendelsen af kunstig intelligens i militære systemer og organisationer. Emner som logistik, kontrol- og kommandoforhold, cybersikkerhed og etik præsenteres på letforståelig vis og sættes i både historisk, nutidigt og fremtidsmæssigt perspektiv.

Et tryk på en forkert knap… Et øjebliks uopmærksomhed… En fatal fejlvurdering af afstand… Når mennesket interagerer med teknologien, lurer det uventede lige om hjørnet. Overraskende og uforudsigelige begivenhedsforløb får en tilsyneladende uskyldig ildebrand til at udvikle sig til en katastrofe med tusind dødsofre i løbet af få minutter. I den kæde af begivenheder, der fører fra arnested til brandtomt, er mennesket ofte selv det svageste led. "Den menneskelige faktor" fortæller historien om en række store ulykker og katastrofer fra det 20. århundrede, hvor teknologien virkede, som den skulle, men hvor mennesket svigtede. Eksemplerne spænder vidt – fra den tragiske brand på hjuldamperen General Slocum i 1904, eksplosionen i Halifax i 1917 og luftskibet R.101‘s styrt i 1930 over eksplosionsulykken på Bajkonur-kosmodromen i 1960.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

"Der er faldet en atombombe i Valby, lød en melding til alarmcentralen fra en hyrevognschauffør på Husum Torv." Uddrag fra kapitlet om eksplosionen på Valby Gasværk, 1964 DANSKE KATASTROFER er historien om det 20. århundredes mest dramatiske og spektakulære ulykker og katastrofer. Fra togkollisionen i Gentofte i 1897 over ammunitionsulykken på Aarhus Havn til flystyrtet i Kastrup, hvor den svenske tronarving omkom. Fra minekatastrofen på Holmen over Hans Hedtofts forlis til eksplosionen på Valby Gasværk, som folk troede var en atombombe. Fra lyntogsulykken ved Odense over branden på Scandinavian Star til SAS-styrtet i Milano i 2001. Det er medrivende og til tider gruopvækkende beretninger om nogle af de mest dramatiske begivenheder i danmarkshistorien – om massive ødelæggelser, heltemodige redningsindsatser og frygtelige konsekvenser. Alt sammen baseret på udrykningsrapporter, interviews, havarirapporter, øjenvidneskildringer og avisreportager og rigt illustreret med autentiske fotos.

Fire dage efter fundet af ni-årige Debra Mays lig tager efterforskningen pludselig fart. Kriminalteknikere har nu tydet en talrække, som kan anes svagt som aftryk i papiret i det brev, morderens forrige offer, 17-årige Shari Faye, skrev til sine forældre. Shari Faye skrev brevet, mens hun var bortført af morderen. Talrækken – 205-837-1848 – viser sig at være et telefonnummer til en ung mand, Joey Sheppard, i Huntsville i Alabama. FBI gennemgår samtlige opkald til nummeret, og hovedparten viser sig at komme fra Ellis og Sharon Sheppard, som bor i Saluda County, ganske tæt på det sted, hvor de to bortførte og myrdede piger er fundet.Det midaldrende ægtepar Sheppard viser sig hurtigt at være uden for mistanke. Men Ellis og Sharon fortæller betjentene, at de ofte er ude at rejse i længere tid ad gangen, og at de altid lader deres opsynsmand bo i huset, mens de er væk.På en notesblok ved telefonen i køkkenet plejer Ellis og Sharon at notere telefonnumre til forskellige familiemedlemmer for det tilfælde, at opsynsmanden skulle få behov for at kontakte nogen af dem. Et af numrene er til sønnen Joey i Huntsville, og det er aftrykket af det nummer, politiet har fundet i brevet fra Shari Faye. Opsynsmanden hedder Larry Gene Bell, og da politiet afspiller en optagelse af et af morderens mange opkald til Shari Fays familie, bryder Sharon sammen. Både hun og Ellis genkender stemmen som Bells.Bells hentes ind til afhøring. Han afviser enhver anklage, men retsteknikerne finder blodstænk fra pigerne på hans sko, og fibre fra de to pigers tøj i Sheppards hus. Bell bliver derfor dømt skyldig, og efter 11 år på dødsgangen bliver han 4. oktober 1996 henrettet i den elektriske stol.Nogle forbrydere begår en lille fejl, som leder politiet på sporet, andre slipper gennem årtier godt fra alle deres ugerninger. I 1990’erne nåede lægen Harold Shipman at dræbe mindst 250 mennesker, inden han blev afsløret. 100 år tidligere blev Londons fattigkvarterer endevendt i jagten på Jack the Ripper. Han blev aldrig fundet. Fingeraftryk, blodspor og dna-analyser er klassiske måder at afsløre en morder på. Men moderne retsmedicin kan meget mere end det. I tredje bog i serien“Historiens værste seriemordere” følger du politiets traditionelle og utraditionelle metoder i Eftersøgningen af grusomme drabsmænd og hører om seks helt nye våben, der kan fælde morderen. Lyt med, hvis du tør!

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig. Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

Vidste du at …Antabus blev opfundet af to danske forskere ved ettilfælde?Utroskab engang blev straffet med enten halshugningeller drukning?Danmarks første elektricitetsværk lå i en kælder i Køge?Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne.DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK er en fascinerende rejse ind i historiens krinkelkroge – en række skæve og sjove beretninger om alle de glemte begivenheder, der har været med til at gøre os til dem, vi er i dag. Bogen indeholder bl.a. kapitler om vejhistorie, kejsersnit, fester,vindmøller, boliger, idræt, censur, sygdomme, straf, charterrejser og kæledyr, som forhåbentlig vil gøre dig klogere og endnu mere nysgerrig på danskernes historie.

Hvad gør du, når katastrofen rammer?I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm. Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeth far, en pensioneret kommandørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser.SOLSTORM viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund.

TEKNOLOGI OG TRAGEDIER GENNEM 100 ÅR.Siden luftskibe og fly omkring år 1900 erobrede luften, og skibene blev til flydende kolosser,har den lurende katastrofe været den teknologiske udviklings evige skygge. Titanicsforlis lammede verden, men siden er vi gang på gang blevet mindet om, at tragedienaldrig er længere væk end et øjebliks uopmærksomhed eller et svagt øjebliks hovmod.I 100 års katastrofer beskriver historiker og forfatter Rasmus Dahlberg 11 af de seneste100 års mest spektakulære katastrofer i dramadokumentarisk form. Vi er med på broenpå Titanic i de skæbnesvangre minutter, før et isbjerg river skibssiden op. Vi er medraket-konstruktør Mikail Jangel helt ude på afyringsrampen den oktoberdag i 1960,da hele det sovjetiske rumprogram forsvinder i en gigantisk ildkugle, og vi er med fra detbanale tab af en papkasse, til et inferno af ild og eksplosioner ryster Seest ved Kolding.Med sin store viden om katastrofe- og videnskabshistorie analyserer Rasmus Dahlbergde 11 katastrofers årsager og virkning og giver et bud på, hvilke katastrofer vi vil se ifremtiden.

Danmark er ved at finde sit nye forsvars- og sikkerhedspolitiske ståsted efter i årtier athave tilpasset sig en verdensorden, hvor USA har haft en altdominerende position. Danmarkhar i årevis nydt godt af en situation med relativ sikkerhed i nærområdet, hvor vimest har kigget udad, men nu er tvunget til atter at se ind i vores nærområde. Indtil for fåår siden var krig i høj grad noget, Danmark kunne vælge fra eller til (som oftest til), men idag er fokus på konventionel afskrækkelse og kollektivt forsvar igen blevet et vilkår i danskforsvars- og sikkerhedspolitik.De ændrede vilkår afspejler sig bl.a. i det seneste forsvarsforlig, der er et rammeforlig medet meget langt tidsperspektiv. Hertil kommer et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik,som har givet et større løft i forsvarsbudgettet. Det er derfor relevant at se på,hvordan den nationale opgaveløsning kan forventes at udvikle sig i de kommende år oggive forskningsbaserede bud på, hvordan Forsvaret kan møde de udfordringer, som følgermed inden for totalforsvar og kollektivt forsvar.Antologiens ambition er at tegne et samlet billede af vilkår og muligheder for Forsvaretsnationale opgaveløsning frem mod år 2035. Bidragene operationaliserer teorier og udviklerteoretiske værktøjer, som sætter os i stand til at forstå både baggrund og opgaveløsning.Emner som forsvarsplanlægning, fremtidens operationsmiljø, strategisk kommunikation,samfundssikkerhed, værtsnationsstøtte og hybridkrig i det maritime domæne behandlesaf landets førende eksperter.

OBS Danmark befinder sig i den alvorligste sikkerhedspolitiskesituation siden Den Kolde Krig, og vi opruster militært som aldrig før.Spionage, cyberangreb, sabotageaktioner, påvirkningsoperationer ogandre forsøg på at destabilisere samfundet er ifølge efterretningstjenesterneblevet hverdag herhjemme. Men selv om halvdelen afdanskerne er nervøse for, at krigen i Ukraine skal få konsekvenser forderes egen sikkerhed, hænger den brede samfundssikkerhed stadig ibremsen. Vi snakker for meget og gør for lidt i Danmark.Det er alvor – og det er nu, vi skal handle.Stillet over for et sammensat trusselsbillede må vi sikre samfundethele vejen rundt, så alle kommer med. Staten skal formulere strategiog myndighederne koordinere effektivt og fleksibelt under kriser ogi værste fald krig. Der er dog også vigtige roller at spille i samfundssikkerhedfor både den private sektor, civilsamfundet og den enkelteborger. Men forventningerne skal afstemmes, før krisen rammer.Denne bog giver en række bud på, hvad samfundssikkerhed betyder ipraksis, og peger på, hvad vi kan og bør gøre for at styrke vores fællesmodstandsdygtighed. Sådan sikrer vi samfundet.

Admiral Hans Jørgen Garde nåede at være forsvarschef i blot 124 dage, før han og otte andre omkom ved en tragisk flyveulykke den 3. august 1996. Flyvevåbnets Gulfstream III F-330 havarerede denne dag imod en fjeldside under indflyvningen til Vágar Lufthavn på Færøerne. Om bord var ud over forsvarschefen hans hustru, tre medlemmer af hans stab og fire besætningsmedlemmer.Denne bog fortæller historien om Gardes karriere fra tiden i Torpedobådseskadren i 1960’erne over hans år som underviser på både Forsvarsakademiet og civile universiteter til de større chefposter i Søværnets Operative Kommando og Forsvarsstaben, inden han den 1. april 1996 blev udnævnt til forsvarschef – den højeste post i Forsvaret. Både Gardes operative virke, ledelsesstil og akademiske meritter beskrives og sættes ind i den større sammenhæng, han og Forsvaret virkede i under og efter Den kolde krig.Katastrofen på Færøerne oprulles gennem øjenvidneskildringer, politirapporter og interviews med de personer, som i minutterne, timerne og dagene efter ulykken måtte håndtere den uventede situation. På havaristedet arbejdede indsatspersonellet under svære vilkår, og identifikationsarbejdet krævede specialister fra Danmark. Samtidig skulle en krisestab i Forsvarskommandoen under tidspres arrangere både hjemtagelse af de omkomne og officiel bisættelse af forsvarschefen og hans hustru.Havarirapporten konkluderede, at piloternes fejlvurdering af vejrforholdene forårsagede dødsulykken. Forsvaret reagerede dog skarpt, da pressen anklagede den afdøde forsvarschef for at have presset piloterne til at lande. Afslutningsvis undersøger bogen, hvad konsekvensen af den øverste chefs pludselige død blev for Forsvaret som organisation både på kort og længere sigt.Bogen bygger på flere end 50 interviews, arkivstudier, aktindsigt og en omfattende litteratur.

EN BOG OM DEN DANSKE KYSTVAGTS HISTORIE – OM INDSATSEN MOD ULYKKER, FORURENING OG FORBRYDELSER I DANSK FARVAND. Kystvagten er i mange lande navnet på den myndighed, som har til opgave at forhindre kriminalitet og ulykker i en nations territorialfarvand, herunder udføre specifikke opgaver såsom eftersøgning, redning, fiskeriinspektion o.lign. I Danmark varetages disse opgaver imidlertid helt overvejende af forsvaret, primært søværnet og flyvevåbnet, men sådan har det ikke altid været. I Mellem kyst og krig fortæller Rasmus Dahlberg historien om søværnets rolle som dansk kystvagt og de forskellige organisationer, som er og har været engageret i arbejdet med at forhindre forureningskatastrofer, gennemføre redningsaktioner til søs, løse politiopgaver og meget mere. Samtidig kaster bogen blikket mod fremtiden, hvor fokus på havmiljø og den stadig større internationale interesse for Arktis gør kystvagtopgaverne endnu vigtigere.

Den ultimative historie om verdens mægtigste embede fortalt gennem portrætter af de 45 mænd, der har ledet Amerikas Forenede Stater, fra George Washington til Joe Biden. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til 11. september-angrebet og stormen på Kongressen i januar 2021.Bogen er rigt illustreret med kort og billeder fra USA?s uforlignelige historie og forsynet med forord af RufusGifford, amerikansk ambassadør i Danmark fra 2013 til 2017. Værket er redigeret af historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich.

Kunstig intelligens spiller i dag en central rolle i den internationale konkurrencemellem stormagterne. Både USA, Kina, Rusland og EU har vedflere lejligheder understreget, at dominans inden for udvikling af kunstigintelligens vil bane vejen for strategisk dominans globalt (Pentagon 2018;Stefanovich 2020: 25; Horowitz et al. 2018). Det skyldes ikke mindst, atkunstig intelligens spiller en stadig større rolle, ikke blot for den måde, viindretter vores hverdag og samfund på, men også for den måde, vi førerkrig på. Kunstig intelligens er allerede i dag en integreret del af den militæreopgaveløsning og indgår i planlægning og gennemførelse af såveldefensive som offensive operationer. Mange forbinder imidlertid udelukkendekunstig intelligens med såkaldte autonome våbensystemer og’dræberrobotter’. Det har resulteret i en ophedet og ofte ensporet offentligdebat om militær anvendelse af kunstig intelligens, der hovedsageligt harcentreret sig om spørgsmålet om for eller imod kunstig intelligens i krig.Denne bog giver et mere nuanceret indblik i de mange igangværende forsøgpå at introducere kunstig intelligens på den højteknologiske, accelereredeog informationstunge kampplads, der løbende materialiserer sig forøjnene af os. Specifikt søger bogen at afdække, hvordan kunstig intelligenskonkret bliver anvendt i bestræbelserne på at finde teknologiskeløsninger på en bred vifte af operative behov, og de muligheder og udfordringer,der opstår, når kunstig intelligens skal samarbejde med menneskeligintelligens i sociale processer.

Fyra dagar efter fyndet av nioåriga Debra Mays lik tar utredningen plötsligt fart. Kriminalteknikerna har fått fram en talföljd, som kan anas svagt som avtryck i papperet i det brev som mördarens förra offer, sjuttonåriga Shari Faye, tvingats skriva till sina föräldrar. Shari Faye skrev brevet medan hon var bortförd av mördaren. Talföljden – 205-837-1848 – visar sig vara ett telefonnummer till en ung man vid namn Joey Sheppard i Huntsville i delstaten Alabama.FBI går igenom samtliga samtal till numret, och de allra flesta kommer från Ellis och Sharon Sheppard, som bor i Saluda County, väldigt nära den plats där de båda bortförda och mördade flickorna hittats.Makarna Sheppard är i medelåldern och de kan snart avskrivas som misstänkta. Men Ellis och Sharon berättar för polisen att de ofta är ute på längre resor, och att de alltid låter en man som de anlitar för småjobb på huset bo i det, medan de är bortresta.På ett anteckningsblock vid telefonen i köket brukar Ellis och Sharon skriva upp telefonnummer till olika familjemedlemmar i händelse av att mannen som passar huset skulle behöva kontakta någon av dem. Ett av numren går till sonen Joey i Huntsville, och det är avtrycket av det numret som polisen har hittat i brevet från Shari Faye.Mannen heter Larry Gene Bell, och när polisen spelar upp en inspelning av ett av mördarens många samtal till Shari Fays familj bryter Sharon samman. Både hon och Ellis känner igen rösten som Larry Gene Bells.Bell tas in till förhör. Han förnekar alla anklagelser, men kriminalteknikerna hittar blodstänk från flickorna på hans skor, och fibrer från flickornas kläder i Sheppards hus. Bell döms för morden, och efter elva år i dödscellen avrättas han den 4 oktober 1996 i elektriska stolen.En del förbrytare begår små misstag, som gör att polisen kommer dem på spåret, andra klarar sig i flera decennier utan att åka fast. Under 1990-talet hann läkaren Harold Shipman döda minst 250 personer, innan han avslöjades. Hundra år tidigare vände polisen upp och ner på Londons fattigkvarter i jakten på Jack the Ripper. Han hittades aldrig.Fingeravtryck, blodspår och dna-analyser är klassiska metoder för att avslöja mördare, men modern kriminalteknik kan mycket mer än så.I tredje boken i trilogin ”Historiens värsta seriemördare” följer du polisens traditionella och otraditionella metoder i sökandet efter brutala mördare och får höra om sex helt nya redskap, som kan fälla brottslingar. Lyssna, om du vågar!

Den amerikanske præsident har verdens vigtigste embede. Hvad han beslutter, har betydning for befolkningerne i alle verdens lande. Det kræver en stærk overbevisning og en urokkelig selvtillid at varetage dette magtfulde hverv, og efter fire år uforudsigelige år med Donald Trump i Det Hvide Hus er ingen længere i tvivl om vigtigheden af præsidentens personlighed. Men er Trump den første store joker på magtens absolutte tinde? Historikerne Rasmus Dahlberg og Philip Chr. Ulrich giver i denne bog en indføring i amerikansk politik og historie med portrætterne af de første 44 mænd i Det Hvide Hus, fra George Washington til Donald Trump. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til Irakkrigen og 11. september. Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, redigeret af historiker, ph.d. ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg og historiker og politiske kommentator Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

Nogle gange skal der ikke mere end et enkelt slag med en sommerfuglevinge til at slå historien ud af kurs. I ti historiske essays viser historikeren Rasmus Dahlberg, hvordan selv meget små årsager kan få meget store virkninger."Rasmus Dahlberg skriver godt og klart... der er ingen tvivl om, at den kontrafaktiske synsvinkel kan berige historieskrivningen." – Bo Bjørnvig, Weekendavisen"Som læser behøver man ikke holde sig tilbage – eller tøve. Der er guf nok... De to historikere kan deres stof." – Holger Rupert, B.T."...velskrevne og velresearchede historiefortællinger... et fortrinligt eksempel på kvalificeret historieskrivning..." Gerhardt Eriksen, JyllandspostenRasmus Dahlberg og Esben Mønster-Kjær er historikere og sammen med Jon Bloch Skipper grundlæggere af Det Historiske Hus i Odense. Af deres tidligere udgivelser kan nævnes "Feltherrer – fra Alexander den Store til Norman Schwarzkopf" og "Den menneskelige faktor".

Hvad gør du, når katastrofen rammer?I december 2012 vender Lisbeth Storm hjem til sin lejlighed på Nørrebro efter endnu en opgave for en international hjælpeorganisation i et af verdens katastrofeområder. Oplevelserne har givet hende ar på sjælen, og hun har besluttet at skifte spor og lægge tragedierne bag sig. Men snart får Lisbeth brug for al sin viden om overlevelse, når strømmen i hele Danmark forsvinder efter en voldsom solstorm. Et svært genkendeligt København er kulissen, som Lisbeth og hendes papbarn, Halfdan, vandrer rundt i. De flytter ind til Lisbeth far, en pensioneret kommandørkaptajn fra flåden, som har forskanset sig i sit store hus på Frederiksberg med nødgenerator og konserves i kælderen. Mens samfundet falder fra hinanden, går jagten på Halfdans far, Lisbeths ekskæreste, som er forsvundet under en opgave for de danske myndigheder. Samtidig går Lisbeth ind i det frivillige hjælpearbejde og udfordres både på sin erfaring og sine følelser.SOLSTORM viser med skræmmende klarhed, hvad der sker, når katastrofen skræller det tynde lag af civilisation væk og slipper vildskaben og uforudsigeligheden løs i vores moderne samfund.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Rasmus Dahlberg er historiker og forfatter til en række populærhistoriske bøger. Underviser på Master of Disaster Management på KU, fast kommentator på TV2 NEWS og fagbogsanmelder i Weekendavisen.

Lisbeth Storm har kendt flere katastrofer end de fleste. Strømmen forsvandt, og vildskaben voksede, efter en kraftig solstrøm ramte Danmark. Og da hun flygtede til San Francisco med barn og mand, fulgte katastroferne med og truede med at knuse hende helt. Nu er Lisbeth tilbage. Sammen med resterne af sin familie forlader hun København til fordel for Falster, hvor hun endelig finder ro. Indtil en fremmed mand med mørke fugle tatoveret på sin ryg dukker op. På den anden side af diget stiger vandet faretruende, mens Lisbeth igen må mobilisere alle sine kræfter for at holde katastrofen fra livet.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 2 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Rasmus Dahlberg (f. 1977), cand.mag. i historie, ph.d.-stipendiat ved KU og Beredskabsstyrelsen. Har udgivet en række romaner og fagbøger om dansk og international beredskabs- og katastrofehistorie.

København, 1. september 1973: ”En af de sidste, der blev reddet, var den unge irske stuepige Mary Sheehan. Sammen med en veninde, som også arbejdede på Hotel Hafnia, befandt hun sig på et værelse, da der lød råb ude på gangen. Først troede de bare, at der var ballade, men da de opdagede branden, lykkedes det Mary at slippe ud gennem et vindue til en brandtrappe. Herfra reddede hun sig op på hotellets tag, hvor hun opholdt sig i tyve minutter, inden brandvæsenet fik hentet hende ned. Da var hun i chok, for veninden var blevet på værelset.” Danmarkshistorien er fuld af dramatiske begivenheder, som på hver deres måde har været med til at forme vores samfund, som vi kender det i dag. Dyrekøbte erfaringer og store menneskelige tragedier har bidraget til nutidens høje niveau af sikkerhed, beredskab og forebyggelse. I denne bog fortæller Rasmus Dahlberg den danske katastrofehistorie i 30 kapitler fra togulykken i Gentofte i 1897 til flystyrtet i Linate-lufthavnen i 2001. Fortællingerne om jernbaneulykker, skibskatastrofer, flystyrt, oversvømmelser, brande og eksplosioner handler om individuelle tab og ufattelig sorg, men rummer samtidig historier om enestående menneskeligt mod og evnen til at overleve det utænkelige.

I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie. Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.