Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Rasmus Ejrnæs

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 14%
    af Rasmus Ejrnæs
    71,95 - 128,95 kr.

    Din have myldrer af liv. Travle jordhumler, flaksende citronsommerfugle og vimsende gærdesmutter genskaber naturens magi for øjnene af os. Uden at spørge om lov gror græsset. Vedbenden vokser. Og skvalderkålen skyder mellem stauderne. Naturen indtager haven, og vi kan stritte imod eller læne os tilbage og nyde livet. Vi kan også lege med. Vi kan lægge den sirlige haveplan væk og dyrke havens mange muligheder for at vokse sig vild med vilje. Lave en kvasbunke og lade plænen blomstre med kodrivere og violer. Finde et område, hvor merian og hvidtjørn kan stå i fred, og lade den gamle træstamme stå. I Den uendelige have klæder Rasmus Ejrnæs, biolog og forsker fra Aarhus Universitet, os på til at fremme naturen lige uden for døren. Med haven som træningslejr forklarer han de økologiske principper for biodiversitet og kommer med gode råd og tips til, hvad vi helt konkret kan gøre for at hjælpe os selv og naturen på vej i vores egne haver. Så skal det nok komme til at myldre med snøftende pindsvin og glade haveejere. Bogen er illustreret med 140 farvefotos af naturfotografen Bert Wiklund.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Joseph Roth, Vibeke Grønfeldt, Amalie Smith, mfl.
    218,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • - Tidsskrift for naturkritik
    af Frans af Assisi, Amalie Smith, Jeppe Brixvold, mfl.
    165,95 kr.

    Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

  • - Den danske Rødliste
    af Rasmus Ejrnæs & Peter Wind
    115,95 - 248,95 kr.

    Denne bog udgives i anledning af den nyeste status over Danmarks planter og dyr (2003-2009), kaldet Den danske Rødliste. Danmarks truede arter levendegør den biologiske mangfoldighed i form af dyre- og plantearter og deres levesteder. Bogen er en introduktion til ’rødlistearbejdet’, dvs. arbejdet med at registrere arternes tilbage- og fremgang, og indeholder samtidig en række portrætter af de ekstremt dedikerede mennesker, der vier deres liv til at udforske og værne om bestemte arter. Rødlisten lægger op til, at alle arter er lige meget værd, men i praksis føler vi mere for dyr med pels og fjer, end edderkopper og andet kryb – ligesom nogle levesteder er højere værdsat end andre. Giver det mening? Og hvad kan rødlisten bruges til i den sammenhæng? Bogen forklarer hvad der konstituerer en art og fortæller om uddøde arter i Danmark i nyere tid – men også om nyopståede arter. Desuden rejser den diskussionen, om det er vigtigt at bevare den biologiske mangfoldighed af rationelle eller moralske grunde. Kan naturens værdi opgøres som målbare tjenesteydelser til samfundet? Eller skal der alternative målemetoder til for at værdisætte naturens mangfoldighed?

  • af Rasmus Ejrnæs
    44,95 - 59,50 kr.

    Der er opstået en betydelig splittelse mellem natur og menneske - en afstand, som er vokset frem, i takt med at det moderne menneskes opfindsomhed og umættelige trang til vækst har fortrængt naturen. Vi står derfor lige nu i et vadested. Enten begærer vi permanent skilsmisse fra naturen, fordi det simpelthen er for besværligt at leve fredeligt sammen uden at ødelægge det for hinanden. Eller også indstiller vi os på fredelig sameksistens med plads til begge parter.Tabet af biologisk mangfoldighed er en af de mest afgørende forandringer af jorden, vi mennesker har forårsaget. Biolog Rasmus Ejrnæs giver i bogen Natur sine bud på, hvordan vi kan leve i fredelig sameksistens med naturen, inden den skrider. Naturen altså. Han mener, at vi kunne øve os i vores egen have. Vi har vænnet os til, at haven er vores. Ikke bare vores ejendom, men nærmest en del af os selv. Det er vel at mærke os, som former haven og ikke omvendt. Vi udvælger og fravælger væksterne, klipper dem i vores billede og viser på den måde naboer og venner, hvem vi er.Men hvis vi vil, kan vi nemlig godt give den truede natur mere plads. Vi kan gøre det i nationalparkerne, i bøgeskoven uden for byen eller i vores egen have lige uden for døren. Det kræver bare, at vi er villige til at give plads uden en forventning om at få noget bestemt til gengæld, mener Rasmus Ejrnæs, som i sine foredrag også benytter lejligheden til at tage tilhørerne med på en virtuel udflugt til den danske natur, som den tager sig ud for en biolog med gummistøvlerne på og mod på at luske langsomt af sted med sanserne åbne.

  • af Rasmus Ejrnæs
    48,95 kr.

    Gutkind Essays er en serie, hvor forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt.I Månerude reflekterer Rasmus Ejrnæs over sammenhængen mellem vild natur og meditation. Ejrnæs skildrer sin vej mod et arbejde som biolog og en personlig spirituel praksis, og undervejs kommer han forbi både hulemalerier, biodiversitets- og midtvejskrise, zenbuddhisme og gyvelplanter.Månerude er et essay om at gøre sig fri af sine vante forestillinger og i stedet betragte verden med et åbent og nysgerrigt blik. Om at slippe behovet for kontrol og omfavne det uregerlige for at kunne møde naturen i sig selv.Om forfatteren:Rasmus Ejrnæs (f. 1966) er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og vært på Radio4-programmet Vildspor. Hans seneste udgivelse er ”Den uendelige have” (2016). I 2013 udkom bogen ”Natur” i Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser. Han har desuden bidraget til naturtidsskriftet Ny Jord.

  • - Historier fra virkeligheden om fortryllelse
    af Cecilie Rubow & Mickey Gjerris
    114,95 - 213,95 kr.

    Mickey Gjerris og Cecilie Rubow har i Naturens sprog samlet 20 essays fra mennesker, der på forskellig vis beskæftiger sig intenst med naturen. Bogen indeholder bl.a. bidrag fra biolog og forsanger i Magtens Korridorer Johan Olsen, meteorolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, biolog, forsker og debattør Rasmus Ejrnæs, og biolog og museumsinspektør på Naturhistorisk Museum i Aarhus Morten D. D. Hansen. Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld. De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker. ”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?” - Mickey Gjerris og Cecilie Rubow Pressen skriver: ★★★★★ Jeg vil egentlig ikke skrive så meget mere end blot anbefale, at du får fat i bogen og læser den. Den er en dejlig, poetisk oplevelse. - Kaskelot (Biologiforbundets Blad) Bogen indeholder bidrag, der skildrer naturens uudgrundelige mysterium og storhed, så blodet ruller i årene. - ATLAS bogtillæg En bog med artikler skrevet af engagerede mennesker, der har indsigt i naturens forskellige aspekter. For alle interesserede i naturdebatten og i naturfilosofi. - Bibliotekernes lektørudtalelse Læsere vil glæde sig over forfatternes naturglæde og følelse for naturen, ja, indimellem medlidenhed med den. De vil kunne blive helt høje under læsningen. - Kristeligt Dagblad

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.