Bøger af Rasmus Kolby Rahbek

Demokratisk dannelse udgør sammen med livsoplysning og folkelig oplysning højskolernes hovedsigte. Demokratisk dannelse er dermed ikke et bestemt fag, der skal undervises i, men en del af formålet med den mangfoldighed af aktiviteter i form af undervisning og samvær, der finder sted på højskolerne. Denne antologi ønsker at bidrage til debatten om højskolernes opgave og pædagogik. Gennem bidrag fra højskolefolk, forskere og debattører diskuteres højskolernes forståelse af demokratisk dannelse, hvordan den håndteres i praksis, og hvilke opgaver og udfordringer en demokratisk dannelse i dag må forholde sig til. Bidragene præsenterer ikke et samlet svar på disse spørgsmål. Buddene er mange, og tager både afsæt i højskolernes overordnede opgave og den konkrete pædagogiske praksis. Alligevel er der en række temaer eller røde tråde, der går igen på tværs af de forskellige bidrag. Det drejer sig blandt andet om højskolen som eksperimentarium, nødvendigheden af en åben dannelse, forholdet mellem individ og fællesskab samt betydningen af erfaring og handling. Højskolens opgave og pædagogik angår imidlertid ikke kun højskolerne selv. Foruden at være relevant for folk med en generel interesse for demokratisk dannelse, kan antologien også læses som et indlæg i en større diskussion om, hvordan vi som samfund forholder os til spørgsmål om skole, pædagogik, dannelse og demokrati.

Hvad gør en højskole til en højskole og ikke til en hvilken som helst skole eller til et hvilket som helst andet tilbud i oplevelsesøkonomien? Hvad er det i højskolernes praksis, der gør, at de ikke blot leverer oplevelser, men også livsoplysning, dannelse og faglighed på et niveau, som legitimerer skoleformens fortsatte eksistens? Kort sagt: Hvad er en højskole?Denne bog går til spørgsmålet om, hvad en højskole er, ved at tage fat i højskolens pædagogik. Samtidig er det forhåbningen at løfte samtalen ud af højskolens egen verden ved at reflektere det selvoptagede spørgsmål i en almen pædagogik – så det bliver vedkommende og får betydning for andre end højskolerne selv. Gennem fortællinger, diskussioner, fortolkninger og udfordringer inspirerer bogen til refleksion over højskolen, dens pædagogik og dens muligheder. Udgangspunktet er, at der i højskolen udfoldes en særlig pædagogisk praksis. Denne praksis er kendetegnet ved spændinger, paradokser og muligheder, der ikke gives færdige løsninger på, men som alle i højskolen vedvarende bør reflektere over og udfordres på, og som også har stor relevans uden for en snæver højskolepraksis. Bogen henvender sig til alle med interesse for såvel undervisning og pædagogik som for højskolens anliggende og praksis.oruden Jonas Møller og Rasmus Kolby Rahbeks omfattende første del indeholder bogen følgende kapitler:’Tillid til fællesskabet’ af Lisbeth Trinskjær‘Betydning er verdens løn’ af Simon Lægsgaard Madsen‘Traditioner og ritualer i højskolen’ af Uffe Strandby‘I højskolen overvintrer friheden’ af Carsten Kristiansen‘Friheden som foræring’ af Jacob Tybjerg‘Engagementets pædagogik’ af Jakob Kjærsgaard‘At engagere de uengagerede’ af Janne Kjærgaard‘Når vandet bliver lunkent’ af Jesper Trier Gissel‘Når hovedsigtet udleves i kroppen’ af Søren Møller & Søren Sinnbech‘Fuck, du er en nar!’ af Jens Horstmann‘Hjertets dannelse’ af Charlotte Jensen & Kurt Finsten’Saglige udvidelser’ af Lene Tanggaard‘“En gigantisk bøtte med kjærlighet”’ af Tom Tiller‘Højskolen er et andet sted’ af Alexander von Oettingen’Højskolepædagogik og det (u)bæredygtige samfund’ af Jonas Andreasen Lysgaard‘Folkehøjskolen – midt i samfundet!’ af Leo Komischke-Konnerup

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Besides being a school, the folk high school is also a home with a shared life. The boarding school as a pedagogical framework gives the folk high school its very particular atmosphere where boundaries between teaching and shared life are erased. Rasmus Kolby Rahbek explores perceptions of the folk high school as a place, and four narratives demonstrate the impact of this place both on students’ experiences and on the school’s teaching practice.

Højskolen er, ud over at være en skole, også et hjem, hvor et fælles liv leves. Kostskolen som pæ¬dagogisk ramme giver højskolen en særlig atmo¬sfære, hvor grænserne mellem undervisning og samvær udviskes. Rasmus Kolby Rahbek udfolder forestillingen om højskolen som sted, og fire for¬tællinger viser, hvordan kostskolen præger både elevernes oplevelser og skolens pædagogik.

Lev sammenHøjskolen er, ud over at være en skole, også et hjem, hvor et fælles liv leves. Kostskolen som pædagogisk ramme giver højskolen en særlig atmosfære, hvor grænserne mellem undervisning og samvær udviskes.Rasmus Kolby Rahbek udfolder forestillingen om højskolen som sted, og fire fortællinger viser, hvordan kostskolen præger både elevernes oplevelser og skolens pædagogik.Rasmus Kolby RahbekFødt 1977. Ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Cand.mag. i Idéhistorie og Æstetik & Kultur. Ansat som pædagogisk specialkonsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Tidligere højskolelærer på Ry Højskole og Brandbjerg Højskole. Har senest udgivet bogen Stedets pædagogik – om højskolens opgave og praksis.Højskolens 10 budHøjskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf dette er bind 6. Hvert bind undersøger et kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.

Denne bog er en undersøgelse af højskolepædagogik i et dannelsesperspektiv. Den er et forsøg på at forstå, hvad en højskole er, ved at se på højskolernes opgave og praksis i et aktuelt perspektiv. Bogen viser, hvordan højskolen som et pædagogisk sted danner rammen om et fælles pædagogisk liv, der bliver afgørende for, hvorledes højskolernes dannelsesopgave forstås, og hvordan denne udfoldes i en pædagogisk praksis. 'Stedets pædagogik understreger, at højskolepædagogik på den ene side er en betegnelse for en pædagogik, som udspiller sig på et bestemt sted, og på den anden side at dette sted har en afgørende betydning for det, der sker. Højskolepædagogikken kan med andre ord ikke forstås, uden en forståelse af det særlige sted, den udfolder sig. Bogen består af tre hoveddele, der fra hver sit perspektiv undersøger højskolepædagogikken. Den første undersøger højskolernes dannelsesforestillinger og hvordan disse bliver afgørende for den pædagogiske praksis. Anden del tager afsæt i elevernes højskoleoplevelser og hvordan disse knytter sig til den pædagogiske atmosfære. Den sidste del fokuserer på lærernes beskrivelse af lærergerningen, og ikke mindst hvordan den pædagogiske praksis opleves og forstås hos det der kaldes ’den uprofessionelle lærer’.