Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tilbage til unaturen er systemdigte skrevet i et naturmøde: Rasmus Nikolajsen har begivet sig ud i noget, der forekom ham at være natur, og har så noteret med plastikkuglepen i hæfter, som en maler, der stiller sig op med sit staffeli.Digtene indfanger et nu og et konkret sted, og bevæger sig frit associerende herfra med en boblende lethed og coolness. De billeder, der melder sig, rummer en stærk nærhed, da digterjeget går vejen igennem sig selv for at se omverdenen og således f.eks. træder frem som gloende, som skrivende, som rejsende, som sørgende over en skilsmisse og som undrende sig over menneskets rolle i naturen.Tilbage til unaturen blev tildelt Kritikerprisen 2016. Pressen skriver:»Jeg har svært ved ikke at være vildt begejstret og imponeret over den stilfærdige vellyd og blandingen af ro og sprælsk vitalitet.«***** – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten»Med stor skønhed og tindrende tvivl bliver den noget så sjældent som reelt opmuntrende læsning, der ikke føles som virkelighedsflugt.«– Solveig Daugaard, Information »Forfatterskabets bedste bog indtil nu.«***** – Mikkel Krause Frantzen, Politiken
hvad skal vi med al den skønhed? er moderne naturdigtning og systemdigtning. Men først og fremmest er det et efterårslangdigt. Én lang sætning, der forsøger at følge med efteråret imens det folder sig ud med sit løvfald, sit mørke, sin skønhed og sin melankoli. Tanker dukker op og river andre tanker med sig. hvad skal vi med al den skønhed? er således også et digt om: Hvordan det mon er at være de andre mennesker i parken. En vens selvmord den forgangne sommer. Søvn og sjæl. Krager og regndråber. Efteråret er forfald, mens tiden og genkomsterne arbejder hårdt og uafvendeligt under det hele. I digtet findes både en længsel efter sammenhængskraft og samtidig en fryd ved at gå med opløsningen. Rasmus Nikolajsen modtog Kritikerprisen 2016 for sin forrige digtsamling Tilbage til unaturen. Pressen skriver: »Rasmus Nikolajsen er hurtigt, men sikkert som et dalende efterårsblad blevet vores blidest og billedskønnest grasserende naturlyriker…« – Weekendavisen »Poetisk og skøn som bare f…… - helt ud på Kasper Vangs himmel-møder-hav-omslag… en sand digter. Han har alle sprogets farver med sig, samt sans for dets rytme ikke mindst.« – Information »Nikolajsens nye digt er godt, fordi det bruger løs af de metaforer, det selv tvivler på. Fordi det er spændt af skønhed og alligevel spørger, hvad skal vi med al den skønhed?« – ***** Politiken »Et skønt tindrende, vemodigt og klassisk-flabet efterårslangdigt. Som Nikolajsens forrige stærke - og kritikerprisbelønnede - digtsamling "Tilbage til unaturen", er der tale om tekster, der nærmest er overlegent smukke i deres stilfærdige, men stærke musikalitet.« – ***** Jyllands-Posten »I et billedrigt sprog viser Rasmus Nikolajsen læseren, hvor ondt det kan gøre at være til, men også hvor vigtigt det er at kunne italesætte sorgen for derved at forstå skønheden.« – Atlas Magasin »Sproglig mildhed og eftertænksomhed.« – Kulturmagasinet Fine Spind »Et af Nikolajsens absolutte mesterstykker.« – Littuna.nu »Efterårsdigtet sætter nye standarder for nulevende og kommende forfattere.« – Morsø Folkeblad
En gravid kvinde sidder i en gul lænestol og drikker hindbærte. Hendes datter sætter sig ved siden af hende og lægger et puslespil. Ude i køkkenet er barnepigen ved at give den lille søn kartoffelmos. Kvinden slumrer lidt og tænker over, hvad det vil sige at sætte en ny sjæl i verden. Så banker det på døren. Hun ved hvad det er. Det er et mareridt. Og hun ved, hvem det er. Det er Gestapo.En mand cykler gennem København for at hente sin datter i vuggestue. Han tænker på fødslen: Tjæreagtig lort løb ud af den lille mystiske skabning og størknede på hans mave og tøj. Han tænker på sin farmors død, på hvad der sker, når en sjæl forlader verden.Om forfatteren:Rasmus Nikolajsen (f.1977) er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Han debuterede i år 2000 med samlingen ”digte om lidt” og har siden udgivet enkelte prosaværker, bl.a. ”Den ulykkelige boghandler” (2012), og en række digtsamlinger, senest ”hvad skal vi med al den skønhed?” (2018) og ”Barnevognshaiku” (2020). Digtsamlingen ”Tilbage til unaturen” (2016) blev tildelt Kritikerprisen.
Smukke, enkle digte om det allerstørste: et nyt liv, set gennem de helt nære sansninger fra barnevognsturen. Barnevognshaiku er haikudigte skrevet, mens Rasmus Nikolajsen gik barnevognsture med sin datter i foråret 2018. Det er temaer som skønheden, angsten, tiden og poesien, der melder sig: en erantis i frost, blodbøgens blade, et papkrus i sneen, en firemåneders baby, der prøver at kravle. Digte skrevet på barnevognsturen og til barnevognsturen: hvert enkelt digt er bare 17 stavelser, men rummer en skønhed og klarhed, der giver ro og indsigt.
Den ulykkelige boghandler består af tre sammenhængende fortællinger som beskriver hver sin rejse: En biltur til Nordjylland hvor fortælleren og hans forlovede kører en omvej gennem et muterende og katastroferamt landskab; en fodrejse til Tippen i Sydhavnen hvor fortælleren møder spøgelset Krak den ulykkelige boghandler; og til sidst en krævende cykeltur gennem Dollerup Bakker hvor fortælleren forlader sit eget jeg. Den ulykkelige boghandler er en legende litterær begavet og ikke mindst underholdende refleksion over sproget og livet litteraturen og landskabet begæret og kærligheden.Rasmus Nikolajsen (f. 1977) er en af dansk litteraturs mest spændende og egensindige yngre digtere. Han debuterede i 2000 og Den ulykkelige boghandler er hans syvende bog. Senest har han udgivet den anmelderroste digtsamling Socialdemokratisk digt (2010) som blev indstillet til Weekendavisens litteraturpris.
OEHL #1 – Den poet har pels er en antologi for ny dansk litteratur med splinternye tekster af 19 danske forfattere, både kendte og upcoming, med solide navne som fx Morten Søndergaard, Ursula Andkjær Olsen, Nicolaj Stochholm og Birgitte Krogsbøll samt en lang række endnu ukendte navne, bl.a. Mirian Due og Niels Henning Falk Jensby fra Forfatterskolen. Fra yngste til ældste forfatter er 39 år, og de er i antologien bogstaveligt sat side om side. Teksterne spænder over så forskellige genrer som haikuet, novellen, listen, prosadigtet, systemet og fragmentet, ligesom de tematisk kaster sig over alt fra kødelig lyst til de sociale medier, Trivial Pursuit og mordgalskab. Antologien udsendes i anledning af 1-året for litteraturarrangementet M/S Oehlenschläger, hvor alle bidragsyderne har læst op.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.