Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Neandertal'cy swetlye i ispytywaüt deficit melanina. Homo sapiens temnye i bogaty melaninom. Gibridy homo sapiens - belye al'binosy, u kotoryh melanin otsutstwuet polnost'ü. Melanin soderzhitsq w bazal'nyh gangliqh, substantia nigra i locus coeruleus. Oni reguliruüt monoaminy, dofamin, adrenalin i noradrenalin. Monoaminy otwechaüt za reakciü straha i begstwa. Melanin reguliruet takie funkcii stwola mozga, kak dyhanie, krowoobraschenie, krowqnoe dawlenie, sexual'naq funkciq, dyhanie i pischewarenie. Melanin reguliruet rabotu wegetatiwnoj nerwnoj sistemy. Melanin takzhe reguliruet rabotu bazal'nyh gangliew, dwigatel'nuü funkciü i daet preimuschestwo sportsmenam, tancoram, akrobatam i gimnastam. Melanin sposoben k äxtrasensornomu wospriqtiü i kwantowomu wospriqtiü. Melanin qwlqetsq mitodobawkoj i podderzhiwaet funkciü mitohondrij. Melanin mozhet proizwodit' änergiü putem okisleniq wody - wnemitohondrial'naq änergiq. Melanin takzhe mozhet proizwodit' fotosintez. Melanin prisutstwuet w rasteniqh.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.