Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger af René Flamsholt Christensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Det moderne gennembrud i dansk medicin
    af René Flamsholt Christensen
    198,95 - 308,95 kr.

    PETER LUDVIG PANUM – Det moderne gennembrud i dansk medicin er den historiske biografi om manden, der opdagede den direkte sammenhæng mellem epidemiologi og mikrobiologi under mæslingeepidemien på Færøerne i 1846. Panums eftermæle trækker med smitteopsporing og -stop tråde langt op til i dag, men alligevel ved de færreste, hvor vigtig Panum er for verdens medicinhistorie. Størst af alt var hans uvurderlige arbejde inden for fysiologien, heriblandt forskning i blodtransfusion, forrådnelse, stofskifte, ernæring og respiration.Panums biografi tager indlevende læseren med rundt i fortidens spændende Europa, hvor skelsættende medicinhistoriske begivenheder og opdagelser fandt sted. Panums vigtighed forstås gennem hans mange forskningsområder, men i lige så høj grad også gennem hans møder med mange af de store videnskabsmænd og personligheder, der stadig står stærkt i eftertidens bevidsthed. Oplev det store billede af lægevidenskabens Europa rammesat af epidemier, intriger, krige og videnskabelige gennembrud.Forsidens maleri af Panum hænger i dag på Carlsberg Laboratorium, fordi det var Panums discipel Emil Christian Hansen, der første gang lykkedes med at isolere og rendyrke den gærstamme, som Carlsberg siden da har brygget øl af. Panum var derudover bestyrelsesmedlem af Videnskabernes Selskab, der sponsoreres af Carlsbergfondet.

  • - – et studie i en skandale
    af René Flamsholt Christensen
    291,95 kr.

    Denne hidtil første og eneste samlede analyse og fremstilling af IC4-forløbet sammenligner skandalen med de islandske sagaer og Dantes guddommelige komedie. IC4 – et studie af en skandale er samtidig et studie i fremadrettet at lære og undgå de fejltagelser, der resulterede i købet af de 83 IC4-tog, der aldrig kom ud på skinnerne.René Flamsholt Christensen tydeliggør, hvordan historien er langt mere indviklet, men at det heller ikke kun drejer sig om fejl og inkompetence – det er i stedet pression og skjulte dagsordener. Gennem bogen understreges det, at vi som samfund kan og skal lære af skandalen for på den måde forhåbentlig at undgå lignende i fremtiden.

  • - et studie i en skandale
    af René Flamsholt Christensen
    288,95 kr.

    Akkompagneret af sprængende champagnepropper annoncerede DSB’s chef i december 2000 købet af 83 IC4-tog. Han tilføjede, at valget var faldet på »sikker, velkendt og afprøvet teknologi«. I skærende kontrast hertil udtalte den italienske producents udviklingschef, at toget var så avanceret, at det »ikke kørte andre steder«.DSB’s karakteristik af toget skulle vise sig aldeles grundløs. Og som bekendt kom toget heller ikke til at køre i Danmark. Man må gætte på, at det er den eneste gang, IC4 er blevet fejret. Problemerne begyndte i selvsamme øjeblik, det første tog skulle leveres; ja, i virkeligheden naturligvis længe inden. Blot lykkedes det længe DSB’s ledelse at holde den truende katastrofe hemmelig.Da ’gode’ historier ikke længere slog til, begyndte en mere end femten år lang jeremiade af farlige og pinagtige optrin. Toget nåede aldrig en driftssikkerhed, der gjorde det bare nogenlunde anvendeligt. Kort sagt var de fem milliarder kroner, DSB havde betalt for togene, smidt ud ad vinduet.Var årsagen til, at det gik så galt, inkompetence eller politiske rævekager? Er håbet om placering af ansvar eller en forløsende afslutning på affæren veget for komfortabel glemsel?Som den hidtil eneste analytiske gennemgang af IC4-skandalen argumenteres der i bogen for, at vi – dvs. DSB og de politisk ansvarlige – i stedet for i ubemærkethed at feje skandalen ind under vort kollektive væg til væg tæppe – bør lære af den.René Flamsholt Christensen er pensioneret læge fra Københavns Universitet og har en M.Sc. i sundhedsøkonomi fra London School of Economics.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.