Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Rithma Kreie Engelbreth Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Slagmark 88
    af Niklas Olsen, Manni Crone, Stefan Gaarsmand Jacobsen, mfl.
    147,95 kr.

    Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

  • - Slagmark 86
    af Hannah Lang, Valdemar Nielsen Pold, Mélanie Lindbjerg Guichon, mfl.
    147,95 kr.

    Vores samtid er fyldt med idéer om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’.I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler på ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion.Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af.Med SLAGMARK #86 præsenteres analyser af ‘det alternatives’ udfordring af eller supplement til det etablerede i bred forstand, hvad enten disse ‘alternative sandheder’ er blevet mødt af ligegyldighed, åbenhed, latter, foragt eller skarp modstand.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.