Bøger af Roger Buch

Kommunerne er den absolutte storebror i den offentlige sektor. Det gælder det store antal opgaver, de løser. Det gælder økonomisk. Og næsten 60% af alle offentligt ansatte arbejder i kommunerne. Opgaverne er dem, der er allertættest på borgerne: daginstitutioner, skoler, ældrepleje, social service, fritid, kultur, veje, rensningsanlæg, biblioteker, integration, miljø, natur, sport, trafik, turisme. Vores hverdag påvirkes i langt højere grad af kommunalpolitiske beslutninger end af Christiansborg. Bogen giver overblik og et helhedssyn på den vigtigste politik. Den sætter kommunalpolitik og de kommunale valg i perspektiv og fokuserer også på udviklingen historisk set. Misforståelser bliver ryddet af vejen, og der bliver peget på nye journalistiske vinkler og oversete sider af det kommunale liv. Bogen kaster også nyt lys på to af tidens store spørgsmål: Politikerlede og velfærd i fremtiden. Der er afgørende forskel på velfærden, og hvad pengene bliver brugt til, alt efter hvilken kommune man bor i. Det er just meningen og ikke en fejl – kommunernes selvstyre giver stor frihed til at løse de mange opgaverne. Lokale løsninger på lokale problemer.Ingen tror vel, at staten, regionerne eller EU ville være bedre end de 98 kommuner til at håndtere fremtiden? Skrevet af Roger Buch

Ikke et glatpoleret program, men en række gode, praktiske råd og fif. Varieret med inspirerende portrætter af meget forskellige mennesker, der løber halv- og helmaraton. Forskellige livssituationer og aldre. Nogle siger, at maratonløn er usundt og uden mening - men når du er i mål, giver det mening.Muntert illustreret af Boris Boll-Johansen.

Medieteknologiske kvantespring har vendt op og ned på vores medievirkelighed. AI og misinformation er efterhånden blevet dagligkost, og alle og enhver kan blande sig i den offentlige debat via sociale medieplatforme, imens usynlige algoritmer styrer borgernes adgang til viden, information og synspunkter. De nye medier er på overfladen gratis, men betales med brugernes personlige oplysninger, høstet og solgt af skrupelløse techgiganter.Alt dette sætter journalistisk etik og medieansvar under pres – og til debat. Derfor denne bog fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelse, undervisere, forskere og studerende har bidraget til en broget buket af debatartikler, der sætter medieansvaret under lup: Hvem har det journalistiske ansvar, når borgere er blevet redaktører på deres egne nyhedsflow? Hvem stiller hatespeech og shitstorme på SoMe nye krav til mediers hensyn til kilder? Og klæder uddannelser fremtidens journalister tilstrækkeligt på til den nye medieorden? Disse spørgsmål, og mange flere, bliver debatteret i bogen.Bogen skal også bidrage til den brede debat, som kommer i forbindelse med Medieansvarsudvalgets anbefalinger, der udkommer i efteråret 2024.

Medieteknologiske kvantespring har vendt op og ned på vores medievirkelighed. AI og misinformation er efterhånden blevet dagligkost, og alle og enhver kan blande sig i den offentlige debat via sociale medieplatforme, imens usynlige algoritmer styrer borgernes adgang til viden, information og synspunkter. De nye medier er på overfladen gratis, men betales med brugernes personlige oplysninger, høstet og solgt af skrupelløse techgiganter.Alt dette sætter journalistisk etik og medieansvar under pres – og til debat. Derfor denne bog fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelse, undervisere, forskere og studerende har bidraget til en broget buket af debatartikler, der sætter medieansvaret under lup: Hvem har det journalistiske ansvar, når borgere er blevet redaktører på deres egne nyhedsflow? Hvem stiller hatespeech og shitstorme på SoMe nye krav til mediers hensyn til kilder? Og klæder uddannelser fremtidens journalister tilstrækkeligt på til den nye medieorden? Disse spørgsmål, og mange flere, bliver debatteret i bogen.Tag ansvar italesætter mediernes magt og indflydelse i vores fælles demokratiske offentlighed. Bogen skal også bidrage til den brede debat, som kommer i forbindelse med Medieansvarsudvalgets anbefalinger, der udkommer i efteråret 2024.

Hvilken rolle spiller ytringsfriheden i dag, og hvilke grænser findes der for ytringsfriheden? Både formelle og uformelle?Bogens målsætning er at nytænke ytringsfrihedens problemstillinger og få rusket op i en faglig diskussion af ytringsfriheden. En diskussion af ytringsfriheden kan aldrig stoppe ved blot at konstatere, at ytringsfriheden er hellig og dermed skal være ubegrænset, for der findes altid grænser for ytringsfriheden.Ytringsfriheden til forhandling behandler ytringsfriheden gennem otte kapitler og demonstrerer, hvordan ytringsfriheden er begrænset i forskellige kontekster såvel offentlige som private.Målgruppen for bogen er medieprofessionelle, undervisere og studerende inden for samfundsvidenskabelige, journalistiske og kommunikations uddannelser.Bogens forord er skrevet af tidligere kulturminister Per Stig Møller.

Journalistikken er i evig forandring i sig selv - men den er det også for at matche samfundets bevægelse. Nye teknologier og medier kræver stilllingtagen, mediernes økonomi er under pres, politiske beslutninger ændrer vilkårene. Hvad er der egentlig sket med journalistikkens omgivelser, indhold, form, sprog og arbejdsformer de seneste 40 år?Det handler bogen om.

Lever nyheder fra TV2 og DR op til demokratiets krav? Er de formidlet, så vi kan bruge dem? Er sproget brugbart? Hvad synes danskerne om disse nyheder? Er journalisternes opfattelse af professionalisme løsningen? Er der tilfredsstillende adgang til at klage? Hvordan er det med alle de nye medier og public service? Spørgsmålene er mange og flere, og det er dem, de 12 forskere har undersøgt.