Bøger af Rune Jakobsen

Lys og tid er forbundet med både arkitektur og atomfysik. Lys er hurtige fotoner, der rejser gennem rummet med 300.000 km/sek. Tid er også et let og fiktivt fænomen og er forbundet med elementers bevægelse gennem intervaller eller perioder.Ligesom kuglen kan forbindes med stjerner og universets udvidelse, kan pyramiden beskrive den konstruktive kraft og forskydningsspændinger i atomerne. Processen at zoome ind på et materiale og atom giver i sig selv pyramidens form og et perspektiv.Ved at beskrive lyset og tiden i en arkitektonisk sammenhæng får de masse og funktion på en ny måde. Lysstråler spredes som siderne i en pyramide fra et toppunkt. Som kræfterne i et atom kan pyramidens top-punkt ses enten som et ekspansionspunkt, hvis den står på sin base, eller et kontraktionspunkt, hvis den står på spidsen. Lysstråler og sestråler kan således danne både et frøperspektiv og et fugleperspektiv. Det giver forskellige følelser, der afhænger af, hvor man befinder sig.Pyramidens lodrette akse i zenit og elementers rotation omkring denne kan danne grundlag for et ur og en tidsmaskine, i hvilken rummets og bevægelsens krumning i sig selv er årsag til tidens acceleration. Som i en galakse har den et normalt område med positiv energi, hvor tyngden roterer tiden fremad, og et centralt område med negativ energi, hvor elektromagnetismen måske kan få tiden til at gå baglæns. Uret angiver som en evighedsmaskine således det præcise tidspunkt ikke kun i nutiden men også i fortiden og fremtiden. Det realistiske tidsbegreb bliver således forbundet direkte med rummets krumning, massens atomare sammensætning og hastighedens skabelse af impuls.Tidens længde registreres i disse projekter af laserlys og interferometri, da det menneskelige øje forvrænger den sande dimension. SI enheden for en meter er i dag fastlagt ved lyshastigheden. Ligeledes kan et tidsrums sande længde ses og opmåles ved brug af lyset. Elektronen er atomets pendul, når det betragtes som ur, og den aktiveres af f.eks. laserlys. Tiden og lyset bliver en integreret del af arkitekturen. Som en evighedsmaskine angiver uret den korrekte tid, og når den forbindes med bygninger og atomare tidsbegreber, kan det blive en ny arkitektur for alle klasser i de moderne samfund.

Tiden er dualistisk på alle måder. Bogens projekter illustrerer og beskriver dette. Tidsrejser sker, når et rumskib nærmer sig enten Solens lyse tidslomme, og tiden går fremad, eller nærmer sig Jordens mørke tidslomme, og tiden går tilbage. Eller det sker i mindre dimension som i projekt ”Tidsbro” mellem lyset og mørket, rumlig tid og atomar tid, fremtid og fortid og tidens acceleration og standsning.Tiden på lyse rumlige ure går kun fremad, mens den på mørke atomure kun går tilbage. Det er vi vant til, når tiden påvirkes af hastighed eller tyngde, men det er kun ganske få nanosekunder. Væsentlige tidsrejser sker fra en tidslomme til en anden forskellig tidslomme. Er det mindre tidsrejser på Jorden som i tidsbroen, er det i sekunder og timer. Er det i et rumskib mellem Jorden og Solen, er det i døgn og år. På vej mod Solen er det en rumrejse ind i fremtiden, lyset og rødforskydningen. Men rejsen fra Solen og tilbage til Jorden, som denne bog beskriver, er derimod ind i fortiden, mørket og blåforskydningen. Lander rumskibet på Jordens natteside, når det vender tilbage, er man rejst direkte ind i fortiden, da den lyse tids længde ikke ses eller kan registreres.

Alle tider i lys på synlige ure går fremad direkte ind i fremtiden. Det gælder på urskiver, i arkitektur, gennem landskaber og tidszoner og gennem perspektivets intervaller i verdensrummet. Rumskibet og dets rejse til Solen flyver direkte ind i fremtiden, hvor tiden går hurtigere. Tiden, der går langsommere og tilbage, er den mørke atomare tid på et atomur og i den tidsrejsendes biologiske væv. Når den tidsrejsende rykkes ind i den synlige fremtid, forankres den usynlige atomare tid i personen selv.I verdensrummet er rumskibet vægtløst, hvis det ikke tiltrækkes af tungere legemer og har undsluppet Jordens tyngdekraft. At det er vægtløst betyder, at dets volumen har mistet vægten men ikke massen og de kræfter, massens bevægelse skaber. Vægten er et dualistisk fænomen, der både kan være et resultat af massens egen tæthed og massefylde men også kan ses som et udtryk for, hvordan en kraft – i dette tilfælde tyngdekraften – påvirker massen. Og da rumskibet er en tom skal og volumen, er det mere kræfternes bevægelse end massefylden, der skaber dets vægt. Motorernes impuls og inerti skaber således acceleration, når de “ligesom” overtager det tomme volumen, vægtløsheden skaber.

"En cylinder i arkitektur" er den fjerde af fire bøger om arkitektur og videnskab. De første tre er "En kube i arkitektur, atomfysik og astronomi", " En kugle i arkitektur og astronomi" og " En pyramide i arkitektur og atomfysik".

Af de fire rumgeometriske former kuben, kuglen, pyramiden og cylinderen er cylinderen speciel på den måde, at den er lige så forbundet med dynamikken som med statikken ved at have hjulets form. Ses det galaktiske koordinatsystem skråt fra siden i et perspektiv, kan galaksens skabelse beskrives som en kombination af tyngdekraft og elektromagnetisme. Et sådant kæmpe perspektiv kan beskrive universets reflekterede lys som partikler i gråskalaen, hvor teleskopet har refrakteret lys i bølger. Sådan ser vi normalt universet i farver. Kombinationen af tyndekraftens mekaniske effekt og elektromagnetismens elektriske effekt ( i bogen benævnt som en ny naturkraft "elektrotyngde") kan bruges i projekter til biler og fly. Ved at gøre det tunge magnetfelt til rotor i stedet for stator, som det normalt er tilfældet i elektromotorer, gives motoren en trækkraft. Den kan levere kraft til biler og fly uden at tilføre fossile brændstoffer, og det er et nyt patent, vi i øjeblikket forhandler om. Der kan konstrueres en tidsmaskine med Solens dynamo som inspiration. I den kan tiden gå langsommere eller "helt i stå", om ønskeligt, og i forhold til omgivelserne omkring tidsmaskinen, hvor tiden er gået normalt, vil der for den tidsrejsende ske en rejse frem i tiden. Med solen som inspiration vil resultatet være en forlænget levetid for det inertialsystem, der er en del af tidsmaskinens to roterende cylindre eller ure og for den tidsrejsende.Den er vejen og tidsbroen til tidsrejsen. På den måde afsluttes denne bogserie om de fire former kuben, kuglen, pyramiden og cylinderen og deres anvendelsesmuligheder både i naturvidenskab og arkitektur.

This is a book about architecture and astronomy and it combines disciplines from both fields. Astronomic objects can provide inspiration for architecture, and the science of construction and perspective in architecture can describe the processes that take place in the Universe.

This is a book about architecture and astronomy and it combines disciplines from both fields. Astronomic objects can provide inspiration for architecture, and the science of construction and perspective in architecture can describe the processes that take place in the Universe.

Denne bog om arkitektur og astronomi kombinerer discipliner fra begge fag. Astronomiske formdannelser kan give arkitekturen indhold, og arkitekturens konstruktionslære og perspektiv kan beskrive universets processer.