Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Få en grundlæggende viden om gældende EU-ret om fri bevægelighed. Denne lærebog giver en fremstilling af principperne om, dynamikken i og hovedstrukturen af gældende EU-ret om fri bevægelighed. Den kan lidt forenklet siges at handle om EU’s økonomisk-juridiske forfatning. Bogen er en opdatering og tilpasning af Del II i Ulla Neergaard og Ruth Nielsens ”EU RET”, 6. reviderede udgave. Tilpasningen er sket med et sigte om at orientere indholdet yderligere i forhold til bachelor-faget "EU-ret" på jura-uddannelsen på Københavns Universitet efter ændringerne som følge af Studiereformen 2011. Bogen omhandler: Fri bevægelighed i det indre marked - generelt Varernes fri bevægelighed Fri udveksling af tjenesteydelser Etableringsfrihed Arbejdskraftens fri bevægelighed Unionsborgerskab og tredjelandsstatsborgere Bogen medtager gengivelser af centrale bestemmelser, domspræmisser og væsentlig litteratur. Målgruppe Ud over at kunne anvendes som lærebog kan bogen også anvendes som håndbog for praktikere og andre, der har brug for grundlæggende viden om EU-retten om fri bevægelighed. Om forfatterne Forfatterne er professor Ulla Neergaard, KU, og professor Ruth Nielsen, CBS.
Bogen er en kommentar til lov om forbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grundaf race, hudfarve, alder, religion, tro, politisk tilhørsforhold, seksuelorientering, handicap, national, social og etnisk oprindelse.
EU’s Udbudsregler– i dansk kontekst omhandler udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.EU’s primærret af betydning for udbud (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) er udviklet gradvis i de ca. 60 år EF/EU har eksisteret. I de første år blev reglerne om offentlige udbud overvejende set som et eksempel på anvendelse af logikken bag EU’s indre marked. Efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden (1.12.2009) betegner art. 3 TEU den variant af markedsøkonomi, som EU bygger på, som social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. I forarbejderne til udbudsdirektivet fra 2014 ses offentlige udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst.Ud over primærretten er der på EU-niveau vedtaget særlige direktiver om udbud, i 2014 et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsyningsvirksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i denne, der også indeholder et kapitel om koncessionskontrakter.Der er ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter 1. maj 2015.
Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofiRetsdogmatisk fortolkningCentrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien IndholdsoversigtForordDEL I: INTRODUKTIONKapitel 1. Overblik DEL II: RETSKILDER OG RETSDOGMATISK FORTOLKNING (JURIDISK METODE)Kapitel 2. Indledning til retskilderneKapitel 3. ReguleringKapitel 4. Praksis og uskreven retKapitel 5. Retsdogmatisk fortolkning (juridisk metode)Kapitel 6. Retshåndhævelse DEL III: RETSTEORIERKapitel 7. Introduktion til retsfilosofiKapitel 8. NaturrettenKapitel 9. HermeneutikKapitel 10. Den klassiske retspositivismeKapitel 11. Realistisk retsteoriKapitel 12. Feministisk retsteoriKapitel 13. RetsøkonomiKapitel 14. EU og retsteoriBibliografiStikordsregister
Bogen indeholder udførlige kommentarer til de enkelte lovbestemmelser i ligebehandlingslovenHovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod direkte og indirekte diskrimination pga. køn.Bogen er opdelt i tre dele:Del I indeholder generelle kommentarer til hele loven og de folkeretlige, EU-retlige og danske ligestillingsretlige sammenhænge, den indgår i. Del II indeholder kommentarer til de enkelte §’er i ligebehandlingsloven. Del III er en bilagsdel.MålgruppeAdvokater, organisationsjurister, virksomhedsjurister, dommere, offentligt ansatte og andre, der kommer i berøring med emnet.Om forfatterenForfatteren er professor, dr.jur. Ruth Nielsen, CBS LAW. Hun har siden 1970'erne undervist og forsket i arbejdsret, ligestillingsret og EU ret og har publiceret mange bøger og artikler inden for disse emner.
"Ligestillingslovene bind 2", 8. udgave, beskriver og analyserer denomfattende praksis vedrørende ligebehandlingsloven, ligelønsloven,barselsloven, barselsudligningsloven, lov om ligebehandling afkvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignendefinansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling pågrund af handicap, som er en nyskabelse fra 2018.I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. 8. udgavegennemgår de nye regler efter revideringen af barselsloven ogligebehandlingsloven. Bogen henvender sig til blandt andet domstole,advokater og andre interessenter.
Ligestillingslovene bind 2, 8. udgave, beskriver og analyserer den omfattende praksis vedrørende ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som er en nyskabelse fra 2018.I august 2022 trådte nye regler om øremærket barsel i kraft. 8. udgave gennemgår de nye regler efter revideringen af barselsloven og ligebehandlingsloven. Bogen henvender sig til blandt andet domstole, advokater og andre interessenter.
Denne bog handler om privat e-handel med varer, tjenesteydelser og informationer. De hovedspørgsmål, der undersøges er, hvad er gældende ret om emnet, og hvilke ændringer er der sket i reguleringen heraf igennem de sidste ca. 30 år.Reglerne om e-handel hviler især på retsakter vedtaget på EU-niveau, dels direktiver, dels forordninger. E-handelsdirektivet har til formål at bidrage til et velfungerende indre marked ved at sikre fri bevægelighed for e-handelstjenester. Forordningen om onlineformidlingstjenester fastsætter regler, der sikrer, at erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester og virksomhedswebstedsbrugere af online-søgemaskiner får passende gennemsigtighed og effektive klagemuligheder.Bogen henvender sig til praktikere og studerende, som ønsker et mere indgående kendskab til e-handelsret. Bogen er skrevet af professor, dr.jur. Ruth Nielsen, CBS LAW, Copenhagen Business School.
This comprehensive two-volume beautifully illustrated book reveals the richness of the seaweed flora of Danish waters. Covering the 373 seaweed species recorded from Danish waters, including 165 red, 125 brown and 83 green algae, the flora reflects the region’s habitats such as the distinctive stonereefs with mobile gravel and sand, coupled with the particular environmental conditions including a range of salinity gradients. Lavishly illustrated.401 + 439 pages
Bogen indeholder en gennemgang og analyse af retskilder og retsdogmatisk fortolkning og af de vigtigste retsteorier, som de tegner sig ved begyndelsen af det 21. århundrede. Retskilderne og retsteorierne ses i lyset af den igangværende internationalisering af retten, navnlig i EU-regi, herunder den udvikling gennemførelsen af Lissabon-Traktaten har medført.Få indsigt i:• Retskildelære, retsdogmatik og retsfilosofi• Retsdogmatisk fortolkning• Centrale retsteorier med indflydelse på retsvidenskaben og retsfilosofien
Denne bog er en videreførelse af Lærebog i Arbejdsret af samme forfatter. Dansk Arbejdsret giver en systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, der har behov for et grundlæggende overblik over dansk arbejdsret i lyset af den folkeretlige og EU-retlige udvikling. Der er foretaget en løbende integration af folkeretlige, danske og EU-retlige kilder frem til medio juni 2012.Dansk Arbejdsret består af fem dele. Del I Det arbejdsretlige system indeholder et kapitel om retsgrundlaget på dansk, internationalt og EU-niveau. Del II »Kollektiv arbejdsret« består af 4 kapitler: Arbejdsmarkedets organisationer (kap. 2), Kollektive overenskomster (kap. 3), Håndhævelse med særlig fokus på det det fagretlige system (kap. 4), samt Ledelsesret og samarbejde (kap. 5). Del III Det indre marked, grundlæggende rettigheder og forbud mod forskelsbehandling indeholder to kapitler: Fri bevægelighed og grundlæggende rettigheder (kap. 6) og Ligestilling og diskrimination (kap. 7). Del IV »Det individuelle ansættelsesforhold« består af 4 kapitler: Ansættelsesforholdets etablering (kap. 8), Ansættelsesforholdets indhold (kap. 9), Misligholdelse og ansættelsesforholdets ophør (kap. 10) og Omstrukturering af virksomheder (kap. 11). Del V »Arbejdsmiljø« består af et kapitel: Arbejdsmiljø (kap. 12).
I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.
I 8.-udgaven er kommentaren til ligestillingslovene delt op i 2 bind ligesom i de foregående to udgaver. Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, lovene om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Der har fortsat været en udvikling i antallet af afgørelser både fra EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet. En række tvivlsspørgsmål er dermed afklaret, og kommentaren belyser disse problemstillinger. Siden 7. udgaven har særligt diskriminationskriterierne alder og handicap givet anledning til mange sager.Hovedreglen i de kommenterede regler er forbud mod diskrimination pga. køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering. Disse diskriminationsforbud gennemfører EU-retlige diskriminationsforbud. De enkelte kapitler følger lovene, som omhandler de enkelte diskriminationskriterier. Derudover gennemgår kommentaren regelsættet for kvinder i ledelse, Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder. I kapitel VI gennemgås de grundlæggende regler, begreber og principper.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.
Der er i dag EU-retlig regulering af næsten alle arbejdsretlige spørgsmål vedrørendeindividuelle ansættelsesforhold og arbejdsmiljø. Alene siden udgivelsen af 5. udgaveni begyndelsen af 2019 er der vedtaget et arbejdsvilkårsdirektiv, et mindstelønsdirektiv,et direktiv om løngennemsigtighed, et whistleblowerdirektiv og et direktiv om balancemellem arbejdsliv og privatliv. Der behandles for tiden forslag til direktiv om platformsarbejde.EU’s kompetence på det kollektiv-arbejdsretlige område er mere begrænset og omstridt.Danmark har således anlagt sag ved EU-Domstolen mod Rådet og Europa-Parlamentetmed krav om annullation af mindstelønsdirektivet.6. udgave af EU-arbejdsret undersøger tre hovedspørgsmål:1. Hvad er gældende ret på det EU-arbejdsretlige område, og2. hvilke ændringer er der sket fra 1958 til i dag (2024)?3. Hvordan har EU-retlige regler påvirket og ændret gældende arbejds- og ansættelsesreti Danmark fra 1973 til i dag (2024)?Bogen retter sig mod arbejdsmarkedets parter, advokater, dommere, offentligt ansatte,studerende og andre, der har behov for en grundlæggende indsigt i det EU-arbejdsretligesystem.ISBN
Denne bog handler om udbud af offentlige kontrakter i Danmark og EU med hovedvægten på EU-reglerne, herunder EU’s udbudsdirektiv fra 2014. Bogen har primært et teoretisk sigte. Den tager udgangspunkt i en analyse af EU’s udbudsregler i bred forstand og diskuterer også implementeringen heraf i dansk ret.EU’s primærret af betydning for udbud (traktaterne, de almindelige retsprincipper og grundlæggende rettigheder) er udviklet gradvis i de ca. 60 år EF/EU har eksisteret. I de første år blev reglerne om offentlige udbud overvejende set som et eksempel på anvendelse af logikken bag EU’s indre marked. Efter Lissabon-Traktatens ikrafttræden (den 1.12.2009) betegner art. 3 TEU den variant af markedsøkonomi, EU bygger på, som social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne. I forarbejderne til udbudsdirektivet fra 2014 ses offentlige udbud som et markedsbaseret instrument til at realisere Europa 2020-strategien om intelligent, dvs. videns- og innovationsbaseret, bæredygtig og inklusiv vækst.Ud over primærretten er der på EU-niveau vedtaget særlige direktiver om udbud, i 2014 et generelt udbudsdirektiv (2014/24/EU), et koncessionsdirektiv (2014/23/EU) og et forsyningsvirksomhedsdirektiv (2014/25/EU). Udbudsdirektivet fra 2014 er hovedemnet i nærværende bog, der også indeholder et kapitel om koncessionskontrakter, mens forsyningsvirksomhedsdirektivet ikke gennemgås nærmere. Denne anden udgave af bogen er opdateret med den seneste praksis fra EU-Domstolen. Der er ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter 1. maj 2017.Forfatterne er professor (mso), ph.d. Grith Skovgaard Ølykke og professor, dr. jur. Ruth Nielsen, begge CBS.
Andet bind af Ligestillingslovene, 7. udgave, beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser. Med udgivelsen af dette andet bind er alle love inden for ligestillingslovgivningen kommenteret og opdateret.Bogen henvender sig til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration, arbejdslivets praktikere og andre interessenter.
Kommentaren til ligestillingslovene er opdelt i 2 bind.Dette første bind gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, de nye love om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.Siden udgivelsen af 6.-udgaven er der sket væsentlige ændringer i retsgrundlaget for løsning af de problemer, der behandles i denne kommentar, navnlig følgende:Diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder er steget op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatrang ved Lissabon-Traktaten s ikrafttræden den 1.12.2009.Ligebehandlingsnævnet blev oprettet fra 1.1.2009 og er i dag det centrale afgørelsesorgan vedrørende de love, der behandles i nærværende kommentar.Der er truffet mange afgørelser både af EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet om de problemer, denne kommentar handler om, således at det relevante afgørelsesmateriale er langt større i dag end i 2008.Andet bind af kommentaren til ligestillingslovene udkommer i 2015. Bind 2 vil gennemgå ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barseludligningsloven og loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser.Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.
"Civilretlige diskriminationsforbud" analyserer skæringsfeltet mellem den almindelige formueret og det nyeste lag i ligestillingslovgivningen, der er opstået i forbindelse med den igangværende integration af diskriminationsforbud i formueretten.Bogens hovedspørgsmål er, hvordan samspillet mellem princippet om ligebehandling (ikke-diskriminering) og det gamle princip om aftalefrihed, der ligger til grund for en stor del af de formueretlige regler, fungerer.Bogen undersøger den danske ret i komparativt perspektiv med fokus på EU-ret. Ligebehandlingsprincippet begrænser potentielle sælgeres og leverandørers aftalefrihed ved at forbyde dem at diskriminere. Dette indebærer, at de ikke længere har frihed til at fravælge potentielle kontraktparter eller behandle dem ringere pga. et af de forbudte diskriminationskriterier.Samtidig styrker ligebehandlingsprincippet potentielle kunders muligheder for at benytte deres aftalefrihed ved at sikre mænd og kvinder, forskellige etniske grupper, osv. lige muligheder for at indgå og gennemføre kontrakter uden at blive udsat for hindringer/diskrimination relateret til beskyttelses/diskriminationskriterierne, især køn, etnisk oprindelse, alder, handicap, religion og seksuel orientering.
Denne bog redegør systematisk for den gældende arbejdsmarkedsret i EU, som den står skrevet i 2013, og dens udvikling over årene fra 1958 til 2013. Bogen beskriver og analyserer den generelle udvikling af arbejdsmarkedsret i EU, hvor fokus lægges ved rettens interaktion med national og international arbejdsmarkedsret.
"Arbejdsret for revisorer" indeholder en kortfattet fremstilling af arbejdsretten med hovedvægt på individuelle ansættelsesforhold og navnlig de særlig revisorrelevante dele heraf.Bogen gennemgår dansk- og EU-lovgivning, som bl.a. indbefatter kollektive overenskomster og ansættelsesaftaler. Det er bogens force, at den medtager arbejdsretlige problemstillinger lige fra ansættelse af medarbejdere til opsigelsen, og i den proces samtidig berører særlige forhold, der gælder ved fx fusioner, ligebehandling og bestikkelse.
De hovedspørgsmål, der undersøges, er, hvad der er gældende ret om ehandeli Danmark og på EU-plan, og hvilke ændringer der er sket i reguleringenheraf igennem de sidste 20-30 år. Reglerne om e-handel hviler især påretsakter vedtaget på EU-niveau, dels direktiver, dels forordninger.Udover et indledende kapitel består bogen af otte kapitler. Kap. 2 handlerom fri bevægelighed på EU’s indre marked for e-handelstjenester, i kap. 3undersøges reglerne om konkurrence i den digitale sektor, kap. 4 handler ompersondatabeskyttelse ved e-handel, kap. 5 om onlinemarkedsføring, kap. 6om elektroniske kontrakter, kap. 7 om immaterialretlige aspekter af e-handelog kap. 8 om formidleransvar og kap. 9 om due diligence-forpligtelser forformidlingstjenester og digitale platforme.
Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet på afgørende måde er bestemt af EU-retten. Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst.Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten ogkontrolloven.De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse.
Mainstreaming er et værktøj til primært at fremme ligestilling mellem kønnene. Værktøjet adskiller sig fra anden ligestillingsindsats ved også at inddrage almindelige aktører inden for ressortområder, der har betydning for ligestilling mellem kønnene. Det er fx tilfældet for arbejdsmarkedet.For at mainstreaming kan lykkes, skal der foregå en dialog mellem sagkyndige på ligestillingsområdet og de ressortansvarlige om, hvorledes organisationen skal tilpasses, når mainstreaming skal medvirke til at forbedre produkternes kvalitet. Denne bog om kønsmainstreaming har til formål at samle og videreudvikle viden om mainstreaming for at gøre værktøjet så operationelt som muligt.Baggrunden er, at mainstreaming har været regelreguleret siden år 2000 med ligestillingslovens indførelse.På internatonalt plan ikke mindst i EU bliver kønsmainstreamingforpligtelsen mere og mere indarbejdet.Der er derfor adskillige eksempler på anvendelse af redskabet mainstreaming i forvaltningen. I denne bog ser vi på, hvorledes eksemplerne forholder sig til regelgrundlaget.Bogen henvender sig til dem, der udarbejder regler, kollektive overenskomster og andre mere generelle aftaler, hvor man ønsker/føler sig forpligtet til at indarbejde et kønsperspektiv i sit arbejde både for at sikre kvalitet og for at fremme ligestilling. Forfatterne er konsulent Agnete Andersen, Beskæftigelsesministeriet og professor, dr.jur. Ruth Nielsen, Juridisk Institut, CBS.
Bind 2 beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselloven, barseludligningsloven og som noget nyt loven om forsikring, pension og lignende finansielle ydelsers anvendelsesområde
I forbindelse med hundredåret for Septemberforliget, der afsluttede en storkonflikt på arbejdsmarkedet, og hvis regler i vidt omfang er opretholdt og betragtes som dansk arbejdsrets »grundlov«, har Dansk Forening For Arbejdsret taget initiativ til udgivelsen af denne bog, hvor førende arbejdsretsteoretikere og -praktikere har fået lejlighed til at reflektere over jubilæumssituationen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.