Bøger af Sapfo

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Sapfo er den mest berømte kvindelige digter fra antikken – og fik allerede i sin samtid tilnavnet den tiende muse. Hendes digte er gennemtrukket af længsel, erotik og begær efter begge køn og foregår i et privat og personligt rum. Og selvom de fleste af digtene kun er overleveret i fragmenter, har de med deres skildring af det mangefarvede kvindelige begær haft en stor virkningshistorie helt frem til moderniteten og i dag. Dette er den første samlede danske nyoversættelse af Sapfos digte. Det sidste forsøg var Thøger Larsens udgave i 1924, der i højere grad var en meddigtende gendigtning – som dertil forsøgte at reparere fragmenterne – end en egentlig oversættelse. I 2002 udkom imidlertid en oversættelse af Sapfos fragmenter på engelsk af Anne Carson, der har dannet skole. Den lod teksterne stå rå frem, så læseren selv kan møde det overleverede og fornemme det tabte. Afstanden og den sitrende tilstedeværelse.‘Jeg er grønnere end græs’ følger den vej. Og rummer end videre en række helt nyfundne fragmenter. Digtene er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. De fremstår side om side med Sapfos originale græske tekst – og akkompagneres og kommenteres af kunstneren Mille Søndergaards værker, der er særligt skabt til bogen. Endelig vil bogen rumme et efterord af Elisabeth Friis.Sådan taler den mest moderne af de antikke til os – på én gang fremmed og velkendt, intim og aktuel.

Hvad er det ved Sapfo, som altid fortryller? Sapfo, som levede omkring 630 f.v.t. og var så stor en digter, at hun bliver kaldt den tiende muse. Sapfo, som sang om kærlighed, ikke krig. Sapfo, som sang om Afrodite, ritualer, erotik. Sapfo fra Lesbos, heraf ordet lesbisk. Gåden Sapfo. Sapfos store værk er kun overleveret i form af brudstykker gennem andres citater og på itureven papyrus fundet på lossepladser og i krokodillemumier. Så meget er gået tabt, så meget er for længst forsvundet. Stoffet er helt bogstaveligt i stumper og stykker. Og alligevel føles Sapfo helt tæt på her og nu.SAPFO er digter Mette Moestrups og klassisk filolog Mette Christiansens gendigtning af Sapfos uafrystelige kærlighedspoesi. Fragmenterne bliver her til lyslevende poesi på dansk og gør det muligt at læse Sapfo som en samtidsdigter.

Romerne kaldte den kamp, man elsker sig ud i, når kærligheden kalder, for militia amoris, kærlighedens krigstogt – eller for veneris bella, VENUSKRIGENE. I denne lille smukke bog har filolog Signe Brigitte Andersen udvalgt og oversat en række af de fineste kærlighedsdigte fra ti antikke forfattere, nogle grækere, nogle romere – fra Sapfo og Kallimachos til Horats, Tibul og Ovid. Fra Eros til Amor.I oversættelsen har hun på den ene side lagt vægt på virkningslighed og altså en stil, der matcher originalen, frem for ord-til-ord-oversættelse – mens det på den anden side også er tilstræbt at give en så tekstnær oversættelse som muligt af handling og temaer frem for en gendigtning. Sprogspil er forsøgt fanget, og alle digtene er holdt i den originale metrik i oversættelsen, fordi et digt er en sang, og en sang har rytme.

Sapfo eller Sappho (født ca. 630-612 f.Kr., død ca. 570 f.Kr.) er oldtidens mest kendte kvindelige digter og en af de ni kanoniske græske lyrikere. Hun levede på øen Lesbos og digtede på den æoliske dialekt. En del af hendes digte handler om kærlighed til unge piger, og Sappho har derfor lagt navn til den lesbiske kærlighed.Senere kilder fortæller adskillige detaljer om Sapphos liv, men det er uvist, hvor meget der er ægte, og hvor meget der beror på videredigtninger af oplysninger fundet i hendes digte.Hun skal tilhøre en gammel mytilensk adelsfamilie, men måtte flygte til Sicilien af politiske grunde. Ca. 591 f.Kr. vendte hun tilbage til Lesbos og dannede en skole for unge piger, som hun underviste i musik og dans.Det byzantinske leksikon Suda oplyser, at Sappho var gift med en handelsmand ved navn Kerkylas, med hvem hun fik datteren Kleis. Suda fortæller også, at hun havde tre veninder Atthis, Telesippa og Megara, "som hun blev beskyldt for at nære en skændig kærlighed til".En anden tradition fortæller, at hun var ulykkelig forelsket i færgemanden Phaon og til sidst tog livet af sig selv ved at kaste sig ud fra en klippe. Ovid har skrevet et digt, der skal forestille at være et kærlighedsbrev fra Sappho til Phaon.[1]I hendes egne digte er hendes navn skrevet Psapphō (Ψάπφω)DigtningPapyrus med et nyopdaget Sappho-digt (Altes Museum, Berlin)I oldtiden kendte man ni bøger (dvs. bogruller) med digte af Sappho. Det meste er imidlertid gået tabt og kendes kun som fragmenter i egyptiske papyri eller citater hos senere forfattere. Det drejer sig om hymner, bryllupsdigte og kærlighedsdigte.Sappho er oldtidens vigtigste kvindelige forfatter, og hun var berømt for sin klare og udtryksfulde sprog. I et epigram tilskrevet Platon bliver hun ligefrem kaldt for den tiende muse. Den romerske digter Catul gav sin elskerinde pseudonymet Lesbia med henvisning til Sappho og forfattede en gendigtning af ét af Sapphos digte.[2] Horats tog ligeledes Sappho som et af sine forbilleder.Det sapphiske vers er opkaldt efter Sappho, fordi hun havde en forkærlighed for denne verseform.(Wikipedia)

Sapfo (630/612–570 f.Kr.) er antikkens mest kendte kvindelige digter. Hun levede på øen Lesbos og digtede på æolisk. En del af hendes digte handler om kærlighed til unge piger, og Sapfo har derfor lagt navn til den lesbiske kærlighed. Man ved ikke meget om hendes liv, ud over at hun var gift, havde brødre og en datter, og at hun sandsynligvis har tilhørt overklassen.De fleste af SAPFOS DIGTE er skrevet til solofremførelse (monodisk lyrik) og er opbygget af enkle tre- eller firelinjers strofer. De dominerende temaer er sanseindtryk og følelser (især kærlighed, men også længsel og ensomhed).Sapfos digte foreligger hermed som en digital udgave af Thøger Larsens oprindelige oversættelse fra 1924.