Bøger af Sara Alfort

"Kvindernes moderne gennembrud 1880-1910" stiller skarpt på en række kvindelige kunstneres bidrag til den danske kunstscene i slutningen af 1800-tallet. Kunstnerne brød med tidens normer og forestillinger om kunst som en mandlig disciplin. De læste Amalie Skram og Selma Lagerlöf, gik til Georg Brandes’ forelæsninger, smed korsettet og eksperimenterede med nye kunstneriske udtryk. De var ikke blot tilskuere til det moderne gennembrud – de tog aktivt del i det.Med nedslag i periodens litteratur, fotografier, satire og kunst viser bogens forfattere, hvordan disse kunstnere fortolkede det moderne, skildrede hinanden og forholdet mellem kønnene. Med flere end 100 kunstværker giver bogen nye perspektiver på moderniteten og løfter den generation af kvindelige kunstnere, som næsten kun har været kendt gennem Anna Ancher, Marie Krøyer, Agnes Slott-Møller og Bertha Wegmann, ud af kunsthistoriens glemsel.

Damer der var for meget fortæller historien om en flok skandinaviske kvinder, der var med til at bane vejen for det samfund, vi har i dag. Vi følger dem i perioden fra 1884 til 1919, hvor de ikke bare var i opposition til samfundets gældende moral og rigide konventioner, men også til den organiserede kvindebevægelse, der i begyndelsen både var konservativ og moraliserende. Bogens kvinder var ikke organiserede, men de kendte hinanden på kryds og tværs. De var enere, der var før deres tid. De var divaer for fuld udblæsning, der inspirerede, provokerede, skændtes og støttede hinanden. Set som en samlet flok skubbede de til grænserne for, hvad man kan sige og skrive, grænserne for, hvad en kvinde kan og burde, og grænserne for, hvad der er skamfuldt og moralsk forkert. Kvinderne kendte tidens forventninger, kendte de roller og den livsbane, som familien og samfundet havde udstukket for dem, og de blæste det hele et stykke. De åd af livet i store glubske lunser, tog toget til Paris, fik børn med mænd, de ikke var gift med, forsørgede sig selv for den litteratur, de skrev, og gjorde nøjagtig, som det passede dem. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2022, som har historiens markante kvindeskikkelser som tema.

Den fortælling, vi nu skal i gang med, handler om tiden fra 1915 til 1960. Det vil sige, fra kvinder fik stemmeret til opfindelsen af p-pillen. Vi kommer til at se tiden gennem øjnene på tolv forfattere fra Norden, der alle var kvinder, der fik nok. De insisterede på retten til at elske dem, de ville, rejse, hvorhen de ville, se ud, som de ville, og på at være meget mere og meget andet end hustru og mor. Selvom vi i løbet af fortællingen bevæger os femogfyrre år frem i tiden, og selvom vi bevæger os på tværs af de nordiske grænser, var de tolv forfattere optaget af de samme spørgsmål, de sloges med de samme begrænsninger i deres liv, og de forsøgte alle at finde fodfæste i en tid, hvor de traditionelle værdier blomstrede. Dermed åbner fortællingen om kvindernes liv og værker for et stykke af vores fælles historie. Vi kommer til at møde kvinder, der er en del af vores kanoniserede historie, og kvinder, der ikke længere nævnes med et ord. Ingen af dem ville lade sig nøje, ingen af dem havde tænkt sig at leve med “plejer”, og de nægtede at sidde fast i roller, som andre havde defineret. De havde fået nok.

Han var manden, der med et skarpt sind og en spids blyant var med til at sætte Danmark på verdenskortet, men alligevel er det de færreste, der kender ham. Nu fortælles historien om ”Danmarks hoftegner” Ib Antoni i bogen MANDEN DER TEGNEDE DANMARK.Vi kender hans plakater med farvestrålende Tivoli-lamper, den ikoniske klovn Charlie Rivel og den marcherende livgarder med sin gigantiske bjørneskindshue, der huser en lille fuglerede på toppen. Alligevel er der ikke mange, der kender til manden bag de velkendte streger, selvom han tegnede for både danske virksomheder som Carlsberg og Tuborg og udenlandske virksomheder som Life Magazine, Shell og Unicef. Hans værker var fast inventar, når Udenrigsministeriet, Turistrådet og Landbrugets Afsætningsråd arrangerede fremstød for danske varer, dansk kultur og dansk eventyrlighed i udlandet, og han blev ofte hyret i forbindelse med royale events.Nu fortælles historien om en af verdens mest eftertragtede reklametegnere, der i løbet af sit korte og intense liv bl.a. tegnede for et af New Yorks største reklamebureauer på Madison Avenue som en af de såkaldte Mad Men og blev verdensberømt, fordi hans plakater var – og stadig er – med til at skab eden danske fædrelandsfortælling om det lille eventyrland med læskende øl, kvalitetsost og ikoniske møbler, der åbnede op for masseturismen, og som stadig tiltrækker besøgende fra hele verden.Gennem forfatter og journalist Sara Alforts omfattende detektivjagt optrevles den ualmindeligt produktive kunstners liv, der fører fra barndomsbyen Esbjerg til hans møder med prinser, prinsesser, konger og dronninger fra hele verden. Jagten fører til den svenske prins Bertil Bernadotte, schlagerdronningen Gitte Hænning, den danske ambassadør i Washington og datteren af Antonis verdensberømte ven, entertaineren Victor Borge – for blot at nævne nogle få:“Det er simpelthen så vildt at tænke på, at historien om Ib Antoni var gået i glemmebogen. Dels fordi han levede et helt utroligt liv, men også fordi han reelt var en af Danmarks største og internationalt anerkendte plakatkunstnere”, fortæller Sara Alfort, der har været vidt omkring i sin research om”Danmarks hoftegner”.

Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer udforsker 24 nordiske kunstneres liv og værker omkring år 1900 gennem banebrydende kombinationer af historisk genindskrivning og ny teknologi. Kvinderne trodsede tidens kønsnormer, dannede egne fællesskaber på tværs af Europa og fik succes mod alle odds. Senere blev flere skrevet ud af kunsthistorien, men hvorfor? Kan man skrive kvinderne ind i den fortælling, der skrev dem ud, uden at ændre den? Læs, hvordan teknologi, kritisk tænkning og kunst forenes i en hyldest til fortidens pionerer. Med tværæstetiske greb, immersive installationer og AI-genererede dialoger udfordrer udstilling og katalog vores forståelse af fortiden og åbner nye perspektiver på kunsthistorien.

Against All Odds – Historical Women and New Algorithms explores the lives and works of 24 Nordic artists around 1900 through pioneering combinations of historical reinscribing and new technology. These women defied the gender norms of their time, formed their own communities across Europe and succeeded against all odds. Later, several were written out of art history. Why? Is it possible to write these women into the narrative that excluded them without changing the story? Discover how technology, critical thinking and art merge in a tribute to pioneers of the past. Through cross-aesthetic approaches, immersive installations and AI-generated dialogues, the exhibition and catalogue challenge our understanding of the past and open new perspectives on art history.

En anderledes vinklet nordisk litteraturhistorie og antologi hvor forfattere, som ofte har været underbelyste i vores tid, får plads.

MANDEN DER TEGNEDE DANMARK er en historie, der aldrig før er blevet fortalt.I efterkrigstidens Danmark iværksatte Udenrigsministeriet sammen med en gruppe forretningsfolk en målrettet og omfattende indsats i udlandet på et tidspunkt, hvor dansk økonomi havde desperat brug for en genstart. De skabte en fortælling om Danmark, som vi i dag tager for givet, og som dansk turisme og eksport stadig står på ryggen af, nemlig fortællingen om det lille eventyrland, hvor det flyder med bacon, lykke og lækkert design. Kunstneren, de valgte til at illustrere denne fortælling, hed Ib Antoni.IB ANTONI var den lille dreng fra Esbjerg, der som ung sparkede dørene ind til nogle af de største reklamebureauer i verden fra New York til Bruxelles. Han vandt internationale priser og mødte prinsesser, ambassadører og statsministre. Han var en perfektionistisk kunstner, der lavede hundredvis af skitser, før han var tilfreds. Han var verdensmanden med et glimt i øjet, en af The Mad Men i 1950’ernes New York, som kørte stærkt i sin åbne grønne sportsvogn med en sixpence trukket ned i panden og en smøg i kæften. Han var den drevne forretningsmand, der fløj verden rundt på trods af sin paniske angst for at flyve. I 1973 endte hans liv på dramatisk vis, da han i en alder af blot 44 år var et af 35 ofre, der døde i branden på Hotel Hafnia i København.Han blev kaldt ‘den store dansker’ og ‘Danmarks hoftegner’, men så blev han glemt. Indtil nu.