Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De foreliggende digte handler i høj grad om sprog og især om ”det sprog, som hænder, der møder hænder, har i behold”. Flere steder refereres der – med afstandtagen – fra filosoffen Wittgensteins kendte tese, ”at grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. Hermed tænker forfatteren bestemt ikke på noget metafysisk, men snarere på noget eksistentielt. Hensigten med digtene er primært at gøre opmærksom på menneskets konkrete, oprindelige forhold til sin historie og til naturen som alternativ til tidens overfladelige og rastløse medievirkelighed. Sideløbende hermed er der mange digte, der udtrykker en hvas samfundskritik, ikke mindst i relation til eliternes ideologi.I mange digte, måske mest i dem, der handler om natteregnen, antydes tilstedeværelsen af en anden person end den, der skriver digtet. Og måske er det netop denne tilstedeværelse af en livsledsager, som digtet handler om.
Det, han ikke vidste er en ikke helt almindelig krimi, måske mest en slags hyggekrimi for læsere, der er mere optaget af sprog og af stemning end af plot. Dette er godt nok overraskende, men krimiens styrke er beskrivelsen af de mange snurrige karakterer og den sikre dialog, der har tydelige indslag af et jysk lune, der passer godt til, at handlingen er henlagt til en fiktiv by, Skvulpsund, beliggende nord for Limfjorden, norden for lands lov og ret. Visse begivenheder, der er relevante for handlingen, er dog henlagt til nord for polarcirklen, i Canada og i Sverige.
Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor.Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo.De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense.Uddrag af bogenHvor saligt at sidde her i mimrelundog opfriske gamle minder og føle,hvor godt vi stadig hører til i den øverste eliteaf de snakkende klasserøverst i velfærdspyramiden.Således talede to gamle guttervekselvist med to gamle tanter, velanbragtemed udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden.En kanariefugl i bursørgede for et af de idylliske indslag i seancen,og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert,men i hvert fald også på kanariefuglen.Om forfatterenSeverin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.
Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.
Både historisk og i dag har de to verdensopfattelser ofte stødt sammen, og de to forfattere tager os på en historisk tur helt fra splittelsen opstod i den græske oldtid, over Darwins evolutionsteori til i dag, hvor amerikansk kreatonisme, intelligent design og missionerende ateisme er med til at skabe nogle problemfyldte spændinger mellem kristendommen og naturvidenskaben. De to forfatteres pointe er dog, at naturvidenskaben ikke har fået lov til at vokse og gøre sig gældende i en modsætning til kristendommen, men i stedet sideløbende med kristendommen, da de to områder beskæftiger sig med to vidt forskellige dele af livet. Kristendommen beskæftiger sig med det eksistentielle og spirituelle, hvor naturvidenskaben beskæftiger sig med årsagssammenhænge i naturen. Peder Olesen Larsen (f. 1934) er magister i organisk kemi og har været professor og prorektor på Landbohøjskolen. Severin Olesen Larsen (f. 1931) er cand.polit. og har som biostatistiker på Statens Serum Institut især været knyttet til medicinsk forskning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.